RTM Nyhedsbrev nr. 6 – 2023

Leif Rexen, Adm. Direktør

Nyt fra RTM 

• ‘Varmt arbejde’: Skyld i 1000 brande og skader for millioner

Nyt fra RTM Pension

• Forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne: “Tilkendegivelse fra det offentlige er ingen garanti for ret til udbetaling fra pensionsselskabet”
• Nye regler for modregning i folkepension

Nyt fra RTM Forsikring

• Få hjælp til international forsikring: Hvordan undgår du at havne i problemer?

Nyt fra RTM 

‘Varmt arbejde’: Skyld i 1000 brande og skader for millioner

Af Jesper Juul Hansen, bygningsingeniør, RTM 

Hvert år er der op mod 1000 brande, der kan henføres til varmt arbejde, som samlet koster omkring 200 mio. kr. Varmt arbejde er arbejdsopgaver hvor der benyttes varme frembringende værktøjer, herunder arbejder som svejsning, lodning, tørring, tagdækning, ukrudtsbrænding osv. Særligt i denne tid, hvor alt er tørt, skal man være særlig opmærksom på alle risici, der kan starte en brand, ikke kun i bygning, men også i landskabet.

Flere kommuner og beredskaber har afbrændingsforbud i øjeblikket. Det er det lokale beredskab, der fastsætter og indfører afbrændingsforbud ud fra en konkret vurdering af de lokale forhold. De gældende informationer omkring afbrændingsforbud kan findes på Brandfare.dk under afsnittet ”afbrændingsforbud”. Afbrændingsforbud kan variere, så du skal altid kontrollere, hvad der gælder i det område, der skal arbejdes i.

Desværre kunne mange af disse brande sandsynligvis være undgået, hvis man havde tilstrækkelig fokus på sikkerheden omkring varmt arbejde. Tilbage i 2021 udarbejdede DBI en ny vejledning, hvis struktur gør det nemmere for de enkelte aktører at finde den rette information. Hovedvejledningen DBI vejl. 10 Del 1 – beskriver overordnet administrative bestemmelser og ansvarsfordeling. DBI vejl. 10 Del 2 – fokuserer på den praktiske vejledning om udførelsen af arbejdet.

I DBI vejledning 10 Del 1 er der lavet en aftaleseddel, som beskriver de enkelte aktørers ansvar og fokusområder. Det er også værd at nævne, at flere forsikringsselskaber kræver, at den udførende håndværker, der laver varmt arbejde, er certificeret og derfor har sat sig ind i de regler, der er beskrevet i DBI vejl. 10.

En vigtig del af vejledningen er brandvagtsfunktionen. En brandvagt er en vigtig person, der har til opgave at overvåge og sikre sikkerheden ved steder, hvor der er særlig risiko for brand. Brandvagten har flere vigtige opgaver. Den primære opgave er at overvåge området og reagere hurtigt i tilfælde af brand. Dette inkluderer at være opmærksom på potentielle brandfarer. Brandvagten skal også være i stand til at handle hurtigt og korrekt ved brug af tilgængelige brandslukningsmidler og/eller ved at tilkalde hjælp fra brandvæsenet.

Derudover er brandvagten ansvarlig for at opretholde ro og orden i tilfælde af en nødsituation. Dette inkluderer at guide mennesker til sikkerhed, udføre nødprocedurer og hjælpe nødpersonale med at navigere og udføre deres opgaver effektivt.

Det er vigtigt, at en brandvagt har de nødvendige færdigheder og kendskab til brandsikkerhed. De skal være uddannet i elementær brandbekæmpelse eller tilsvarende. Deres tilstedeværelse bidrager til at minimere risikoen for brand og at reducere potentiel skade på ejendom og mennesker. Den udpegede brandvagt kan godt være en person med de nødvendige kvalifikationer fra udførende håndværker, der dog så skal sættes grundigt ind i evt. brandmæssige installationer, som Automatisk brandalarmanlæg, Sprinkleranlæg eller lignende.

RTM anbefaler, at alle, der enten udfører eller får udført varmt arbejde, sætter sig grundigt ind i vejledningen, som kan købes via DBIs hjemmeside.

Nyt fra RTM Pension

Forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne: “Tilkendegivelse fra det offentlige er ingen garanti for ret til udbetaling fra pensionsselskabet”

Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

Vi har gennem de sidste år haft en del langtidssyge lønmodtagere, som har søgt særlig ekspertrådgivning hos os. Enkelte har været ansat hos nogle af de virksomheder, vi i dag allerede er pensionsmægler for, og andre – såvel virksomheder som lønmodtagere – har kontaktet os for rådgivning grundet de ofte svære udfordringer, de (eller deres medarbejder) er landet i.

Det skyldes især problematikken omkring visitering til fleksjob, ansøgning om seniorpension og også førtidspension kontra pensionsselskabernes kriterier for vurdering af skadelidtes erhvervsevne.

Det er primært forskellen mellem det offentliges vurderingskriterier og pensionsselskabernes kriterier, hvor det kan være svært at forstå, hvad forskellen er på arbejdsevne og erhvervsevne, som er de to kriterier, som henholdsvis det offentlige og pensions- og forsikringsselskaberne vurderer en borgers ret eller mulighed for udbetaling på baggrund af.

Denne forskel kan give anledning til skuffede forventninger og afslag på udbetaling for deres forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne.

Stort behov for rådgivning
Jeg oplever, at der er et stort behov for at hjælpe/rådgive personer, der er havnet i den situation, hvor de er længerevarende sygdomsramte, og som skal søge om såvel offentlige ydelser som forsikringsudbetalinger.

Dette gælder næsten uanset årsag, og uanset hvilken uddannelse og position den sygdomsramte har. Man bliver som syg og ude af job hurtigt et skrøbeligt menneske, og det kan være svært at overskue situationen, dialogen og forstå rettigheder og pligter i forhold til sit pensions- og forsikringsselskab kontra jobcenterets dagsorden, krav og lovgrundlag – udsagn og oplysninger fra ens egen læge, sygehusvæsenet, speciallægeerklæring, familie, network og måske også ens arbejdsgiver.

Mange arbejdsgivere er heldigvis meget menneskelige og omsorgsfulde, når de har en syg medarbejder, og mange arbejdsgivere er positivt indstillede for at hjælpe den sygdomsramte. Det kan være gennem tilbud om fleksjob (fastholdelsesfleksjob) eller anden individuel aftale for at fastholde medarbejderen. De seneste år er især også seniorpension blevet en mulighed for nedslidte, og flere er grundet den helbredsmæssige situation blevet motiveret til at søge i den retning.

Forskellen på arbejdsevne og erhvervsevne – samt betydningen af de lempeligere vurderingskriterier for tilkendelse af seniorpension eller fastholdelsesfleksjob
Når en kommune vurderer og visiterer en borger til f.eks. fleksjob, fastholdelsesfleksjob, førtidspension eller seniorpension tager de afsæt i borgerens arbejdsevne i meget bred forstand.

Ved bred forstand forstås flere og andre forhold end blot borgerens reelle evne ud fra et helbredsmæssigt perspektiv til kunne bestride et arbejde og være selverhvervende i enhver henseende. Altså ikke kun ud fra et dokumenteret helbredsmæssigt perspektiv.

Et pensions- og forsikringsselskab vurderer isoleret set den sygdomsramte i forhold til den faktiske og dokumenterede helbredsmæssige evne til at arbejde og være selverhvervende.

De fleste pensions- og forsikringsselskaber vurderer erhvervsevnen i to tempi – hvor de i den første periode primært vurderer erhvervsevnen i forhold til forsikredes hidtidige beskæftigelse.

Efterfølgende, når forsikredes tilstand er mere stationær, vurderes erhvervsevnen i forhold til ethvert erhverv. Typisk finder sidst nævnte sted inden for maksimalt 2 år fra sygemeldingen.

Krav til jobafklaring – det kan være vigtigt at blive jobafklaret i ethvert erhverv
Vi har set en del tilfælde, hvor en forsikret ”er kommet i klemme”, idet vedkommende er blevet visiteret og har takket ja til seniorpension eller førtidspension, eller hvor det i god mening er lykkedes at få arbejdsgiveren til i samråd med jobcenteret at få personen visiteret til et fastholdelsesfleksjob.

Som udgangspunkt er det en lykkelig begivenhed, der jo netop medvirker til at fastholde den sygdomsramte på arbejdsmarkedet, men her skal man være opmærksom på, at ens pensions- og forsikringsselskab kan kræve, at vedkommende skal være jobafprøvet i flere erhverv for at have ret til forsikringsudbetaling.

Udfordringen er nemlig, – eller kan være – at pensions- og forsikringsselskabet i disse situationer ofte ikke anerkender, at den sygdomsramte er syg i dækningsberettiget omfang i forhold til forsikringsdækningen ved tab af erhvervsevne – hvis forsikrede ikke er blevet jobafprøvet i et efter deres opfattelse tilstrækkeligt omfang.

Søg rådgivning
Som skrevet indledningsvis har vi haft flere helt konkrete tilfælde med denne problemstilling, og hvor den sygdomsramte står tilbage med stærkt skuffede forventninger. De fleste også i en økonomisk situation, hvor deres indkomstgrundlag er stærkt forringet i forhold til lønnen før sygdommen indtraf.

Vi opfordrer derfor til at søge faglig kompetent og indsigtsfuld rådgivning i sådanne situationer, og ikke mindst at have eller at få sit pensions- og forsikringsselskab med i dialogen og de beslutninger, som træffes i forhold til processen, således at man ikke oplever at være havnet i et uheldigt dilemma.

Nye regler for modregning i folkepension

Af Nina Burchardt, senior pensionsrådgiver, RTM Pension

Folketinget har vedtaget ny lovgivning om modregning af blandt andet arbejdsindkomst i offentlige pensioner.

Den primære årsag til lovændringen er udsigten til en stigende mangel på arbejdskraft.

– Hensigten med lovændringen er at motivere flere nuværende og kommende ”pensionister” til at forblive på arbejdsmarkedet ved at gøre det økonomisk mere attraktivt at arbejde efter opnået folkepensionsalder, udtaler senior pensionsrådgiver i RTM Nina Burchardt.

De nye regler træder i kraft fra den 1. januar 2024, men reglerne får økonomisk virkning med tilbagevirkende kraft for 2023.

Lovændringen betyder, at flere pensionister fremover kan vælge både at arbejde og starte udbetaling af folkepension op, uden at det giver modregning i egen eller ægtefælle/samlevers folkepension (grundbeløb eller pensionstillæg).

Hvor meget kan du få i Folkepension?

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2023)

Kilde: www.borger.dk

Økonomisk gevinst
De ændrede regler kan altså give op til 10.657 kr. for gifte/samlevende og 14.439 kr. for enlige mere udbetalt om måneden før skat.

Det er en betydelig økonomisk gevinst i forhold til de gamle regler, og det gør det mere attraktivt at forblive på arbejdsmarkedet efter opnået folkepensionsalder.

For mange kommende pensionister vil de ændrede regler også betyde, at de kan undlade at udskyde folkepensionen, som ellers ofte har været nødvendighed. Det vil for mange være attraktivt, – uanset om det for nogle vil betyde, at de rammer topskattegrænsen, idet de nu kan få udbetalt folkepension uden en betydelig modregning fra arbejdsindkomsten.

Forsat modregning
Alle andre indkomster indgår stadig i beregningen af folkepension og øvrige offentlige pensioner. Det gælder blandt andet løbende pensionsudbetalinger (rate og livrente), kapital- og aktieindkomst.

Udskudt din folkepension
Har du udskudt eller ønsker du at udskyde din folkepension, kan du benytte Udbetaling Danmarks beregner for at få en vejledende beregning af, hvad du kan forvente at få i folkepension og ventetillæg nu, eller hvad du kan forvente at få i folkepension og ventetillæg, hvis du fortsat vælger at udskyde folkepensionen og få den udbetalt senere.

Hvis du efter den 1. juli 2018 har udskudt din folkepension, kan du vælge mellem 3 forskellige måder, du kan få udbetalt dit ventetillæg på. De tre måder er henholdsvis livsvarigt ventetillæg til din folkepension, et 10 årigt forhøjet ventetillæg til din folkepension (såvel grundbeløb som pensionstillæg) eller et engangstillæg for grundbeløbet og et eventuelt 10 årigt forhøjet ventetillæg for pensionstillægget.

Hvad anbefaler RTM
Pension og økonomi er en individuel sag, og vores anbefaling tager altid afsæt i kundernes ønsker og behov.

De ændrede regler vil efter vores opfattelse alt andet lige betyde, at færre vil udsætte deres folkepension, idet de nu uden modregning kan få folkepensionen udbetalt samtidig med at de oppebærer arbejdsindkomst.

Det kan stadig være økonomisk attraktivt at udsætte folkepensionen, men man skal jo være opmærksom på, at folkepensionen er livsbetinget og altså forudsætter, at man er i live for at få folkepensionen udbetalt.

Hvis arbejdsindtægten er høj kan udbetaling af folkepensionen samtidig betyde, at man kommer til at betale topskat, og det skal jo indgå i beslutningen om eventuel udsættelse af såvel folkepension som ens øvrige pensionsordninger.

Topskattegrænsen 2023
Før amb og eget pensionsbidrag (lønindkomst)                    kr. 618.400
Efter amb (pension)                                                           kr. 568.900

– Vores kunder er altid meget velkomne til at kontakte mig eller en af mine kolleger i RTM Pension for ekspertrådgivning om tilrettelæggelse af ens egne pensionsplaner, siger Nina Burchardt.

Nyt fra RTM Forsikring

Få hjælp til international forsikring: Hvordan undgår du at havne i problemer?

Af Tonny Pedersen, kunderådgiver, RTM Forsikring

Når vi indgår aftale med nye kunder, starter vi med en grundig forsikringsrevision, hvor vi kritisk ser på de allerede etablerede forsikringer.

Det sker, at disse kunder har et eller flere datterselskaber ude i verden. Det kan være lige fra mindre salgskontorer til egentlig produktion.

Ofte ser vi, at kundens nuværende forsikringsselskab har medtaget disse datterselskaber under de danske forsikringspolicer. Det kan eksempelvis være løsøre/driftstabsforsikring, erhvervs- og produktansvar eller transportforsikring.

Forsikringsselskabet hjælper kunden med at opdele forsikringspræmien, således at forsikringstageren kan opkræve datterselskaberne deres andel af den samlede forsikringspræmie, som er betalt til det danske forsikringsselskab.

Hvis datterselskaberne er beliggende indenfor EU, sørger forsikringsselskabet også for at beregne, hvilken forsikringsskat der skal betales i de enkelte lande. Forsikringsselskabet opkræver disse skatter og afregner over for de lokale myndigheder.

Dette lyder som en let og smidig forsikringsløsning for forsikringstageren. Det er det dog langt fra altid.

Hvis datterselskaberne er beliggende udenfor EU, skal forsikringstageren selv finde ud af, hvilken forsikringsskat der skal betales lokalt og hvordan denne betales. Hvis man glemmer dette, så snyder datterselskabet for lokal forsikringsskat og dette straffes med bøde og efterbetaling, hvis det opdages. Og samtidig vil det lokale skattevæsen rette sin opmærksomhed på den mulighed, at virksomheden også ”snyder” på andre områder.

Hvis der sker en skade hos et af de udenlandske datterselskaber, så vil skaden blive behandlet i Danmark, og erstatningen vil blive udbetalt direkte til virksomheden i Danmark.

Denne fremgangsmåde giver et uventet problem for forsikringstageren.

Hvis moderselskabet i Danmark modtager erstatningen for en skade overgået et selvstændigt datterselskab, er der tale om skattepligtig indtægt eller skattepligtig kapitaltilførsel.

Dette gælder også, selvom beløbet straks efter videresendes til det skaderamte datterselskab.

Grunden er den, at en erstatningsudbetaling kun er skattefri for modtageren i Danmark, hvis den vedrører en forsikringsdækket skade hos modtageren.

Hvis skaden er sket i det selvstændige udenlandske datterselskab, er der ikke tale om en skattefri skadeserstatning i Danmark (moderselskabet har jo ikke haft en skade).

Problemerne stopper dog ikke her. Hvis datterselskabet modtager erstatningen fra sit moderselskab i Danmark, er der ikke tale om en erstatning fra et forsikringsselskab.
Afhængig af den lokale skattelovgivning, kan man risikere, at de lokale skattemyndigheder vælger at betragte beløbet som en kapitaltilførsel, der skal beskattes lokalt.

Problemet er alene forsikringstagerens, idet forsikringsselskabet fraskriver sig ansvaret for betaling af skatter og afgifter udenfor Danmark.

Ovennævnte problem kan undgås ved en korrekt etablering af internationale dækninger. Ofte ved at den danske police bliver suppleret af lokale policer, som omfatter forsikringsdækning og præmie svarende til aftalen i den danske Masterpolice.