4353 1444 mail@rtm.dk

 



RTM Nyhedsbrev nr. 4 – 2024

Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer

Velkommen til RTM’s nyhedsbrev.

I dette nyhedsbrev kan du blive klogere på din sundhedsforsikring. En forsikring, som knap tre millioner danskere i dag har – og som i mange tilfælde kan give dig en fordel, hvis du får brug for et behandlingstilbud. Men der er også tilfælde, hvor sundhedsforsikringen sætter nogle begrænsninger, som kan betyde, at du skal tilbage i det offentlige system. Vi ser på, hvor du kan møde de begrænsninger i din sundhedsforsikring.

Hos RTM Forsikring ser vi nærmere på den historiske brand på Børsen. For selvom branden nu er slukket, så ulmer der stadig et opgør om forsikringsspørgsmålet. For hvor ender regningen for det store arbejde, der venter i forhold til at genopføre Børsen?

Rigtig god læselyst.

Venlig hilsen

Leif Rexen, Adm. Direktør

I dette nyhedsbrev:

Nyt fra RTM Pension

  • Når sundhedsforsikringen stopper behandlingen for tidligt

Nyt fra RTM Forsikring

  • Tusinder kommer til at betale for børsbranden

Nyt fra RTM Pension


Når sundhedsforsikringen stopper behandlingen for tidligt


Af Lars Hjorth, pensionsmægler, RTM Pension 

Antallet af danskere, der har en sundhedsforsikring, er de sidste 20 år mere end 10-doblet. I 2022 var der således ca. 2,7 millioner forsikrede i Danmark. Hertil kommer alle de børn, der automatisk også er omfattet af en kollektiv dækning på forældrenes sundhedsforsikring.

Udviklingen har gjort, at sundhedsforsikringerne er blevet en væsentlig del af det samlede danske sundhedssystem. De fleste har samme tillid til, at de kan få hjælp via deres sundhedsforsikring, som de har til behandlingstilbuddene generelt i det offentlige system.

En væsentlig forskel er dog ventetiderne, hvor sundhedsforsikringerne ofte tilbyder påbegyndt udredning og behandling indenfor 10 arbejdsdage.

www.mitsygehusvalg.dk kan man følge med i ventetiderne i det offentlige sygehussystem. Her fremgår det f.eks., at der i Psykiatrien Region Midtjylland er en ventetid på op til 69 uger (pr. 19.04.2024) vedrørende behandling for ADHD til voksne.

Denne forskel i ventetider er et væsentligt incitament for at blive omfattet af en sundhedsforsikring.

På den anden side begrænser sundhedsforsikringernes forsikringsbetingelser omfanget af visse behandlinger. Forsikringsbetingelserne kan indeholde en grænse for antallet af behandlinger, visse diagnoser er undtaget, og der kan være tidsmæssige begrænsninger i dækning. Nogle selskaber stopper allerede ved udredningen, hvorefter selve behandlingen skal foregå i det offentlige system.

Disse begrænsninger i dækningerne kan have den konsekvens, at en behandling, som er sat i gang via sundhedsforsikringen, ophører, inden lidelsen er kureret eller stabiliseret, fordi grænsen for omfanget af behandling er nået. Det kan få fatale konsekvenser for den enkelte.

Er der tale om en psykisk lidelse, dækker sundhedsforsikringen normalt udredning (diagnose) og efterfølgende behandling. Hvis udredningen imidlertid f.eks. kommer frem til diagnosen ADHD eller en anden kronisk lidelse, er selve behandlingen typisk kun dækket i 3-6 måneder afhængigt af leverandør.

Sundhedsforsikringen vil i sådanne situationer kunne stille den forsikrede i en helt uacceptabel situation. Ophører behandlingen af ADHD på grund af tidsfristen, inden lidelsen er stabiliseret, kan hele forløbet under udredningen og den efterfølgende påbegyndte behandling og medicinering stille den forsikrede i en værre mental tilstand, end den var, før udredningen begyndte.

Den forsikrede vil herefter være overladt til behandling i det offentlige system, hvor ventetiden som beskrevet ovenfor kan være grotesk. Hele forløbet vil desuden skulle starte forfra, da det ikke er muligt blot at videreføre den behandling, som blev startet via sundhedsforsikringen. Dette kan virke helt uoverskueligt for den forsikrede.

Hvis den forsikrede er omfattet af en dækning ved mistet erhvervsevne hos et pensionsselskab, vil det dog i mange tilfælde være muligt i stedet at rette henvendelse til pensionsselskabet for at få hurtig hjælp til den videre behandling.

Ved en hurtig indsats kan pensionsselskaberne håbe på, at de kan reducere eller undgå udbetaling af dækning ved mistet erhvervsevne. Der er imidlertid stor forskel på de muligheder, pensionsselskaberne tilbyder for at hjælpe i denne situation. Dette bør man altid undersøge, hvis behandlingen via sundhedsforsikringen pludselig ophører, som beskrevet ovenfor.

Når der sættes begrænsninger på antallet af behandlinger eller længden af behandlingsperioden, er det forudsigeligt, at dækningen kan ophøre, før forsikredes tilstand er stabiliseret. Det kan derfor ikke udelukkes, at sundhedsforsikringen kan blive gjort erstatningsansvarlig for de konsekvenser, som ophøret af behandlingen får for den forsikrede. Der findes imidlertid ingen retspraksis på området.

Det kan heller ikke udelukkes, at dele af den samlede dækning i sundhedsforsikringen er i strid med reglerne om produktudviklings- og styringsprocesser (POG forordningen). Disse regler skal sikre, at selskabets produkter er hensigtsmæssige for de kunder, de sælges til. Alle selskaber er forpligtet til at tage kundernes behov og interesser meget alvorligt, og skal have fokus på at inddrage kundevinklen i produktudvikling mv.

Sundhedsforsikringerne bør derfor tage konsekvensen af dette ved enten ikke at tilbyde udredning ved psykolog eller ved at ændre forsikringsbetingelserne, så forsikredes behandling, mv. ikke pludselig kan ophøre, før tilstanden er stabiliseret og behandlingen er fuldført.

Nyt fra RTM Forsikring


Tusinder kommer til at betale for børsbranden


Branden i børsbygningen på Slotsholmen i København har medført store økonomiske tab og vil kræve en omfattende genopbygning. Dansk Erhverv har udtalt, at de har en fornuftig forsikringsdækning, men vil ikke afsløre de specifikke vilkår.

Forsikringsselskaberne If Forsikring, Alm. Brand og norske Protector har alle dækninger på bygningen, men det er dog uklart, hvem der ender med den endelige regning for genopbygningen. Historiske eksempler viser, at sådanne brande kan føre til markante stigninger i forsikringspræmier.

Kommentar fra Henning Toftager, direktør RTM Forsikring:
Det kan ikke komme som en overraskelse, at forsikringsprincippet ‘en for alle, og alle for en’ betyder, at mange kommer til at betale for genopbygningen af Børsen.

Som udgangspunkt forventes det, at brandforsikringen på bygningen, samt brandforsikring på inventar og løsøre, udreder erstatningen.

Når vi kender brandårsagen, vil der efterfølgende kunne rettes et regreskrav mod eventuelle entreprenører, såfremt reglerne omkring varmt arbejde ikke er overholdt.

Men det forventes ikke, at en eventuel ansvarsforsikring summæssigt vil kunne dække et krav i den størrelse, som erstatningsomkostningerne forventes at løbe op i.

Forsikring af fredede og bevaringsværdige ejendomme har gennem de seneste år været en udfordring. Det er svært at få forsikringsselskaberne til at etablere en bygningsforsikring uden fastsættelse af forsikringssum, som vi kender fra andre ejendomme. En forsikring til fuld og nyværdi.

Det betyder, at det er ejeren af bygningen, der skal fastsætte forsikringssummen. Og ansvaret for forsikringssummens størrelse ligger dermed hos husejeren. Gennem de senere år har vi set forsikringssummer på mellem kr. 25.000 og kr. 80.000.- pr kvadratmeter. Det siger sig selv, at det er et kæmpe ansvar for den forsikringsansvarlige for en fredet ejendom.

Men historisk har netop brande i fredede ejendomme vist sig at blive meget dyrere at genopføre end forventet. Derfor kræver det specialistviden for at fastsætte en forsikringssum for disse ejendomme. Brandene på f.eks Odd Fellow Palæet, Dehns Palæ, KB Hallen med flere, er eksempler på fredede ejendomme, som har medført, det bliver sværere at finde en god forsikring til en rimelig pris.

Branden på Børsen, som vi jo ikke kender genopførelsesomkostningerne for, kan løbe op i omkostninger, som overstiger forsikringssummens størrelse. Hvis forsikringssummen er fastsat til f.eks kr. 500 mio, men omkostningerne løber op i kr. 800 mio, er der jo en underdækning på kr. 300 mio, som er uforsikret. Det er jo rent gætteri, men et sådan scenarie er ikke utænkeligt.
Det er min klare overbevisning, at forsikringsmarkedet i 2024 og fremover bliver præget af faldende appetit, stigende præmier og generelle udfordringer for selskaberne at holde reassurancepriserne i nogenlunde ro.

Forsikringsselskabet If har allerede meldt ud, at de indfører et generelt loss limit for alle deres kunder på kr. 750 mio. I praksis betyder dette, at såfremt man har forsikringsværdier på mere end kr. 750 mio, skal vi tænke i alternative forsikringsmetoder. Det kunne være co-assurance eller excess dækninger, hvor flere forsikringsselskaber går sammen om at dele risikoen mellem sig.

Det er værd at bemærke, at de kr. 750 mio er samlet for bygninger, løsøre og eventuelt driftstab.

Dette vil gælde for såvel nye som bestående kunder, og indføres generelt fra 1/7-2024 og fremefter.