Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer
Velkommen til RTM’s nyhedsbrev for februar.
I dette nyhedsbrev begynder vi med positive prognoser for det år, som vi har taget hul på. Både hos RTM Pension og hos RTM Forsikring ser man tidlige tegn på, at henholdsvis pensions- og forsikringsmarkedet er kommet godt fra land i 2023. Det er bare ikke uden et ‘men’.
For verden befinder sig stadig i en yderst usikker og ustabil situation, og derfor er der ingen garantier. Der er fortsat krig i Ukraine, mens vi også netop har set en altødelæggende jordskælvskatastrofe ramme Tyrkiet og Syrien. En katastrofe, som også vil få betydning for forsikringsmarkedet.
Som altid håber jeg, I vil finde nyhedsbrevet interessant.
Rigtig god læselyst
Venlig hilsen
Leif Rexen, Adm. Direktør
I denne måneds nyhedsbrev
Nyt fra RTM Pension
Pensionsafkast: God start på 2023
Forsikringsselskaber og banker viser flotte regnskaber – men vi skal huske, hvor regningen er landet henne
Pensionisters pensionsudbetalinger blev reddet
Nyt fra RTM Forsikring
Lysere tider på forsikringsmarkedet – men med ubekendt faktor
Få hjælp med dine kreditforsikringer hos RTM
Kort nyt
If ser genforsikringspriser stige op mod 50%
Gode råd om indbrud i varebiler
Nyt fra RTM Pension
Pensionsafkast: God start på 2023
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension
De to første måneder af 2023 har budt på gode afkast på vores kunders pensionsordninger.
2022 blev et særligt år, hvor Ruslands krig mod Ukraine gav usikkerhed på verdensøkonomien med ret store negative afkast over en bred kam på pensionsopsparingerne til følge.
Det ser meget bedre ud her fra starten af 2023. Årets første to måneder har dog fortsat været præget af ret volatile aktiemarkeder, men dog med en vis optimisme at spore og med pæne comeback på aktiekurserne. Obligationsrenten har været rimelig stabil, og vi har også set et lille rentefald med deraf følgende småt stigende obligationskurser.
De fleste pensionsporteføljer (markedsrente) har i årets to første måneder præsteret et afkast på niveau fra 1,5 % til omkring cirka 5 % i afkast. Det er godt og ganske tilfredsstillende.
Det er fortsat de aktietunge investeringer (dem med høj investeringsrisiko), som har givet bedst afkast, mens de mere defensive allokeringer har ’performet’ i den lavere ende af skalaen.
Vi befinder os fortsat i en svær og usikker situation, og økonomien kan udvikle sig i flere forskellige retninger. Det ser dog ud til, at verdensøkonomien klarer sig godt, og at der trods mange dystre forudsigelser er en vis optimisme at spore. Den frygtede tilbagegang i økonomien og stagnationen i forbruget ser ud til at udeblive – også i USA. Det er med til at holde aktiekurserne oppe og endog i fin vækst.
Jeg ser derfor fortsat positivt på udviklingen i resten af 2023, og mon ikke vi, når året er omme, har hentet det meste af tilbageløbet fra 2022 hjem igen – primært genereret af stigninger i aktiekurser og de aktielignende alternative investeringer. Jeg vil forvente, at renten vil finde et mere stabilt niveau.
Forsikringsselskaber og banker viser flotte regnskaber – men vi skal huske, hvor regningen er landet henne
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension
I vores nyhedsbrev ’nr. 7 2022’ skrev jeg om de på det tidspunkt meget omtalte udsigter til stigende inflation og behovet for at gennemføre præmiestigninger.
Forsikringsselskabernes netop offentliggjorte overskud er et bevis for, at behovet for præmiestigninger har været overdrevne.
Faktum er, at såvel banker som forsikringsselskaber netop har annonceret meget flotte regnskaber og store overskud.
Som sådan er det jo godt for disse virksomheder og deres aktionærer – men også overskud, som er skabt på bekostning af kunderne og kundernes rådighedsbeløb. Min oplevelse er, at ”visse aktører” har udnyttet situationen til at hæve forsikringspræmier, rentemargin og gebyrer mere end nødvendigt – altså et bidrag til den oplevede inflation.
I modsætning til banker og forsikringsselskaber er pensionsselskaberne i denne sammenligning “klassens duks”.
Pensionsselskabernes situation er noget anderledes, og pensionsselskaberne har i 2022 været regnskabsmæssigt udfordrede. Den ene udfordring er de investeringsmæssige resultater, hvor de har lidt betydelige tab.
Den anden udfordring er de lidt for mange udbetalinger til erhvervsudygtige personer, som fortsat giver regnskabsmæssige udfordringer for pensionsselskaberne. De fleste pensionsopsparer har oplevet, at deres pensionsselskab har været nødsaget til at hæve forsikringspriserne for at skabe bedre balance mellem præmie og forsikringsudbetalinger.
Så i modsætning til skadesforsikringerne, er prisforhøjelserne på pensionsordningernes forsikringsdækninger nødvendige for at kunne dække udbetalingerne og for at undgå for meget omfordeling mellem kunderne.
Det lidt tankevækkende er, at forsikringsselskaber og banker i min optik i for høj grad har været bidragsydere til, at kunderne har færre penge til forbrug, og dermed reelt er og har været bidragsyder til den oplevede inflation.
De stigende forsikringspræmier til erhvervslivet betyder dyrere vare og tjenesteydelser, og regningen lander i sidste ende også hos forbrugerne.
Pensionisters pensionsudbetalinger blev reddet
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension
På grund af de negative pensionsafkast i 2022 var der, som jeg skrev i vores nyhedsbrev ’nr. 9 2022’, udsigt til, at aktuelle pensionister fra årsskiftet til 2023 ville få nedsat deres månedlige pensionsudbetalinger. Jeg nævnte også muligheden for, at pensionsselskaberne kunne ændre på beregningsgrundlaget for beregning af pensionsudbetalingen for 2023.
Det er glædeligt, at pensionsselskaberne over en bred kam – ved beregning af dette års udbetaling af markedsrentebaserede pensioner – valgte at benytte en højere teknisk rente til beregning af pensionsudbetalingerne. Dermed har man bidraget til at få har oplevet et fald i pensionsudbetalingen.
Den tekniske ændring af renteberegningsgrundlaget har betydet, at de fleste pensionister ikke har fået nedsat deres månedlige pension fra første januar 2023. Det betyder meget for pensionister, at pensionen ikke bliver mindre, og især netop nu i en tid, hvor vi oplever inflation og stigende priser. Jeg synes, det er en god løsning at fastholde pensionerne og disse pensionisters rådighedsbeløb bedst muligt gennem denne mulighed for at ændre på beregningsrenten.
Pensionsordninger er teknisk komplicerede at forstå, og der er da også “eksperter”, som i pressen – og i det politiske arbejde – udtaler kritik af virkemåderne i de markedsrenter-baserede pensionsordninger og den deri beroende risiko for, at pensionerne fra år til år kan variere.
Udfordringen er, at ethvert andet alternativ efter min opfattelse vil være for dyrt for pensionsmodtagerne. Dyrt i form af, at såfremt den årlige pensionsudbetaling skal være garanteret, vil det betyde en betydelig lavere årlig pension. Skønsmæssigt op til mellem 25 til 40 % lavere pension, hvis udbetalingerne skal være garanterede. Ulempen vil tillige også være et mere forsigtigt underliggende investeringsunivers – med alt andet lige lavere investeringsafkast i udbetalingsperioden til følge.
En sådan løsning finder jeg ikke, vil tjene til de enkelte pensionsmodtagers interesse. Det er min oplevelse, at de nuværende markedsrenteløsninger faktisk er ret ideelle og optimale for pensionsopsparerne.
Nyt fraRTM Forsikring
Lysere tider på forsikringsmarkedet – men med ubekendt faktor
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring
Året 2022 var et hårdt og udfordrende år for virksomhedskunder. Stigende inflation og højere renter, kombineret med faldende kapacitet og skærpet appetit hos forsikringsselskaberne, gav os svære betingelser for rimelige fornyelser 2023.
Vores medarbejdere arbejdede hårdt for at sikre vores kunder de bedste mulige betingelser og priser, og jeg er meget tilfreds, med de opnåede resultater.
Jeg har i løbet af januar og februar afholdt møder med flere forsikringsselskaber, for at undersøge, hvorledes vi kan forvente kapacitet og appetit i år. Samstemmende lyder det fra flere sider, at der er stor lyst til at bringe konkurrencen tilbage i forsikringsmarkedet. Selskaberne har mål om vækst på alle områder, og det ser jeg som en forudsætning for et fornuftigt år.
Men: Det store ubekendte er konsekvenserne af det nylige jordskælv i Tyrkiet og Syrien. For udover de tragiske menneskelige konsekvenser, er der ligeledes kæmpe økonomiske udfordringer. I første omgang skal skaderne betales af de respektive forsikringsselskaber men deres regninger forventer at sendes videre til deres genforsikringsselskaber. Og det kan presse priserne for genforsikring i vejret.
Når genforsikringsselskaberne bliver presset af store katastrofer, svarer de igen ved at hæve prisen over for deres kunder, deriblandt danske forsikringsselskaber, som så igen hæver priserne på danskernes forsikringer for at fastholde deres indtjening.
Der er ingen tvivl om, at de største tab ved jordskælvet i Tyrkiet er de menneskelige.
Dernæst er det tydeligt at se, at de fysiske ødelæggelser er enorme. Det indikerer, at der ikke mindst bliver tale om store erstatningsudgifter til bygninger og løsøre.
Men ofte viser det sig, at forsikring af driftstabet kan være langt større, fordi virksomheden ikke kan operere i lang tid. Hvis der er tale om f.eks. produktionsvirksomheder, kan der være tale om meget kostbare produkter, der er gået tabt, og derfor bliver driftstabet endnu større.
Prisen for en katastrofe:
De danske forsikringsselskaber, som Tryg, Topdanmark og Codan, dækker danskernes omkostninger, når uheldet er ude.
Men ved større ødelæggelser, som når en naturkatastrofe rammer, kan prisen blive for høj for forsikringsselskaberne, og så går de til deres eget forsikringsselskab, typisk de store globale genforsikringsselskaber som bl.a. Munich Re og Swiss Re.
Når genforsikringsselskaberne ved bl.a. meget store naturkatastrofer bliver presset økonomisk af krav fra mange af deres kunder, forsikringsselskaberne, hæver de efterfølgende priserne over for deres kunder verden over, herunder Tryg, Codan og Topdanmark.
De sender så ofte regningen videre til de danske kunder.
Få hjælp med dine kreditforsikringer hos RTM
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring
Lad os lige først se på: Hvad er kreditforsikring?
Kreditforsikring sikrer din virksomheds salg på kredit, hvis en kunde ikke er i stand til at betale.
Hvis du leverer varer eller tjenester i åben regning på kredit, og dine kunder er erhvervsvirksomheder (ind- og udland) og/eller offentlige organisationer i udlandet, er kreditforsikring et værdifuldt værktøj til din kreditstyring.
Med kreditforsikring har du tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at investere, vokse og betale dine regninger.
Hvis din kunde ikke betaler, udbetaler selskabet dig erstatning. På denne måde har du tilstrækkelig likviditet og kan fortsætte driften af din virksomhed.
Du bruger en international inkassoløsning gennem kreditforsikringsselskaberne. Dette gør det muligt for dig at opretholde dit forretningsforhold med køber og fortsætte dine forretningsaktiviteter problemfrit.
Selskabernes viden om købere, brancher og markeder bliver en del af din kreditstyring og i samarbejde etablerer vi kreditmaksima så du handle bekymringsfrit.
Kontakt din forsikringsmægler for yderligere oplysninger.
Kort nyt
If ser genforsikringspriser stige op mod 50 %
Ifølge forsikringskoncernen If vil genforsikringspriserne stige mellem 20-50% i år, men det er ikke nødvendigvis en ulempe for selskabet.
“Som den største forsikringskoncern i Norden bør vi have en fordel, når det kommer til genforsikring, fordi vi er mindre afhængige af den,” siger koncernchef Morten Thorsrud.
I 2022 brugte Alm. Brand Group 4% af alle sine præmieindtægter på genforsikring, og If brugte 25,2% af alle sine bruttopræmieindtægter på drift. I 2021 brugte If 27,5% på drift, så forsikringskoncernen har formået at sænke tallet, men det er stadig højt i forhold til andre forsikringsselskaber i Danmark, der typisk ligger mellem 14-18%.
Gode råd om indbrud i varebiler
Noget tyder på, at en ny bølge af indbrud i varevogne er i gang. Derfor har vi samlet en liste med gode råd, så du bedst muligt undgår ubudne gæster i varebilen.
Gode råd til varebilen
Parkér et oplyst sted
Parkér op af en husmur eller et hegn, så adgang til varerummet vanskeliggøres
Få en mekaniker til at deaktivere centrallåsen, så varerummet ikke automatisk låses op, når man åbner fordøren
Installér en alarm i varebilen
Brug garage, når det er muligt
Montér gitre for ruderne og montér ekstra og kraftigere låse
Vi vækster og søger derfor nye medarbejdere, se de ledige stillinger på vores hjemmeside her