4353 1444 info@rtm.dk

Glædelig 6. december

Sådan får du et hurtigt overblik over dine pensionsordninger.

Det hele er samlet ét sted her – læs mere her

Her kan du logge ind med MitID og se en samlet oversigt over sine pensionsordninger samt en opgørelse i forhold til din pensionsalder. Man kan også herfra downloade det hele til en PDF fil.

Glædelig 5. december

Når risikostyring er din ven – Vi hjælper dig igennem processen?

Risk management i 5 trin:

  • Identifikation af risici
    Her gennemgår vi dine nuværende forsikringer på bygningen, løsøre, formue og personer. Det er vigtigt at finde ud af, hvad præcis forsikringerne indeholder for at kunne finde ud af, hvor forsikringen ikke rækker, eller hvor der er huller.
  • Risikoanalyser og vurdering
    I denne fase vil vi beregne et anslået eller potentielt maksimum tab ved skade, konsekvenser og frekvens. På den måde finder vi bedre ud af, hvad der skal til i forsikringen for at dække potentielle skader og omkostningerne derved.
  • Risikohåndteringsmetoder
    På grundlag af identifikation af risici kommer vi med forslag til begrænsning af risici. Hvordan vi eliminerer, reducerer, forøger, beholder, overfører og forsikrer.
  • Udbud
    I denne fase vil forsikringerne så sendes i udbud. Dette vil ske hos dit eksisterende forsikringsselskab og yderligere 3 andre. På den måde sikrer vi os, at du får de bedste løsninger.
  • Vurdering og opfølgning
    Vi efterlader dig naturligvis ikke her. Vi vil fortsat følge op på vores aftaler.

Glædelig 4. december

Har du helt styr på din begunstigelse?

Ved dødsfald udbetales forsikringsydelsen knyttet til din pension som standard til ”nærmeste pårørende” i nævnte rækkefølge:

  • Ægtefælle/registreret partner
  • Samlever, hvis man bor sammen og har, venter eller har haft barn sammen, eller
    man har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste to år før dødsfaldet
  • Livsarvinger (børn, børnebørn)
  • Arvinger efter testamente
  • Arvinger ifølge arvelovens regler: forældre, søskende, søskendebørn, bedsteforældre, onkler og tanter

Ønskes anden begunstigelse end ”nærmeste pårørende”, SKAL man aktivt udfylde og underskrive en ny begunstigelseserklæring via sit pensionsselskab eller ved at kontakte RTM her

Glædelig 3. december

Gode råd, hvis du vil undgå cyberangreb:

  • Brug stærke og unikke adgangskoder
  • Opret lange og komplekse adgangskoder, som kombinerer bogstaver, tal og specialtegn.
  • Overvej en passwordmanager til at holde styr på adgangskoderne.
  • Aktiver to-faktor-autentificering
  • Udover en adgangskode kræves der en ekstra form for godkendelse, såsom en kode sendt til din telefon. Dette tilføjer et ekstra lag af sikkerhed
  • Hold software opdateret
  • Sørg for, at dit operativsystem, dine apps og antivirus software altid er opdateret. Sikkerhedsopdateringer lukker kendte sårbarheder, som hackere kan udnytte.
  • Vær forsigtig med e-mails og links
  • Åbn ikke vedhæftede filer eller klik på links i e-mails fra ukendte afsendere. Vær opmærksom på phishing-angreb, hvor angribere udgiver sig for at være legitime organisationer for at narre dig til at dele følsomme oplysninger.
  • Sikkerhedskopier dine data regelmæssigt
  • Opret jævnlige sikkerhedskopier af vigtige filer. Gem dem på en ekstern enhed eller i en sikker cloud-løsning, så du kan gendanne data, hvis du bliver ramt af et cyberangreb som ransomware.

Glædelig 2. december

Indbetal ekstra til din pensionsordning via din løn

Du kan vælge at indbetale ekstra til din pensionsordning her i december måned, enten for at udnytte maksimumbeløbet til ratepension som i 2024 er på 63.100 kroner, og derved vil undgå at betale topskat eller hvis du bare ønsker få din opsparing til at vokse til lidt mere.

Kontakt os her 

Så hjælper vi med at kontakte jeres HR eller lønadministrator. Husk at være opmærksom på, hvornår der køres løn hos din arbejdsgiver, så du giver os besked inden og indbetalingen når at komme med på lønnen for december 2024.

Glædelig 1. december

Vidste du at…

RTM er uafhængige pensions- og  forsikringsmæglere inden for industri og  erhverv?

Det vil sige at vi ikke købt eller betalt af noget forsikringsselskab til at vælge dem. Ingen får bonus eller fordele hos selskaberne. Vi vælger udelukkende det selskab som kan levere den bedste forsikring til jer og jeres virksomhedsbehov.

Samtidig ønsker vi, at kunne forudse alle potentielle skader og risici. Og vi tilstræber, at vores kunder aldrig bliver mærket af en skade. Vi vil kort sagt være den forsikringsmæglervirksomhed, der ved rådgivning, sagsbehandling og service skaber størst mulig tilfredshed hos vores kunder og tilfører mest værdi.

Vi er bevidste om, at ét forkert valg eller én forkert beslutning kan få alvorlige konsekvenser.