4353 1444 info@rtm.dk

Glædelig 12. december

Har I den bedste pensionsordning til jeres medarbejdere

Med RTM som samarbejdspartner får I mulighed for at opnå den bedst mulige pensionsordning til jeres medarbejdere. Vi tager hensyn til den enkelte medarbejder i jeres virksomhed og tilbyder f.eks.:

Risikovurdering på individniveau
I en hvilken som helst virksomhed kan der være personer, som har forhold, der gør, at vi udarbejder en individuel løsning til de pågældende medarbejdere.

Seniorrådgivning
Når en medarbejder nærmer sig pensionsalderen, har medarbejderen mulighed for en individuel rådgivning af sin økonomiske situation. Her fastlægger vi, hvornår de forskellige ordninger skal udbetales samt optimering af dækninger og ordninger i forhold til ydelser fra det offentlige – eventuelt i samspil med andre forsikringer og/eller friværdi i bolig.

Sundhedsforsikring
Både for jeres virksomhed og for den enkelte medarbejder er det en stor fordel at have en sundhedsforsikring, der sikrer, at medarbejderen kommer hurtigt til behandling, samt giver mulighed for at vælge behandlingssted. RTM har stor erfaring med at optimere pris og kvalitet på sundhedsforsikringer.

Glædelig 11. december

Hvordan er det nu med de der forskellige sikringsniveauer

 

Har du det der er forventet af dit forsikringsselskab? Der findes 6 sikringsniveauer 10 – 60, hvor 60 er det højeste.

Sikringsniveau 10 er alene mekanisk sikring, hvor døre og porte aflåses med godkendt låseenhed.

Fra sikringsniveau 20 skal der installeres godkendt alarmsystem med alarmoverførsel til døgnbemandet vagtcentral. Fra sikringsniveau 20 skærpes kravene til de installerede enheder og alarmsystem samt vægterens udrykningstid.
De fleste virksomheder med kontor og mindre lager har typisk et krav om sikringsniveau 20 jævnfør deres forsikringspolice.

Det er Varegruppeskemaet, der beskriver, hvilket sikringsniveau der er krævet, med mindre andet er noteret i forsikringspolicen. Varegruppeskemaet beskriver beløbsgrænser for varegrupper – hvis grænsen overskrides, kræves højere sikringsniveau. De 5 første varegrupper i skemaet omhandler varer til videresalg mv. Hvis du ikke har varer til videresalg, er dit sikringsniveau baseret alene på værdien af dit eget særlige løsøre, som er i varegruppe 6, som blandt andet defineres som droner, elektroniske udstyr, IT- og AV-udstyr, foto og filmudstyr, musikinstrumenter, TV, radio og videoudstyr. Sikringsniveauet kan også være baseret på fx kriminalitetsniveauet i dit område og derfor skærpet i forsikringspolicen.

Find varegruppeskemaet HER

Fra sikringsniveau 30 kommer der mange flere specifikke krav både til mekanisk og elektronisk sikring.

Containere skal som udgangspunkt altid aflåses med kraftig låsebom i den højeste klasse, hvor både bom/beslag og lås skal være F&P registreret efter SSF 1051, Klasse 5. Der kan dog være undtagelser hvor indholdet af containeren har meget lav værdi, og dette krav kan fraviges.

Se alle sikringsniveauerne nærmere beskrevet HER

Ved indbrud skal du kunne dokumentere, at den mekaniske tyverisikring og elektroniske overvågning opfylder det krævede sikringsniveau, derfor er det vigtigt, der kan forelægges en Installationserklæring, der udfyldes af henholdsvis låsesmeden og alarmfirmaet.

Hvis I er i tvivl om jeres sikringsniveau så kontakt endelig os, og vi vil hjælpe og vejlede jer med at få styr på sikringen.

Glædelig 10. december

Livrem og seler eller højst mulige afkast

Hvordan er din pensionsordning investeret i dag?

Er du i den for dig rigtige risikoprofil?

Pensionsselskaberne har en investeringsguide på deres hjemmeside, hvor man kan tjekke sin risikovillighed og læse og blive klogere på de forskellige investeringsmuligheder.

Det er kun dig selv, der ved hvordan du har det bedst med din investering. Vi kan og må ikke råde eller anbefale dig til hvorledes, men du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, for at få en snak om mulighederne.

 Du kan altid kontakte os her

 

Glædelig 9. december

Jamen det ligger jo i skyen!

Er du klar over at det er dig har ansvaret for dne data?

Når en virksomhed outsourcer sin IT til skyen, bliver den afhængig af den valgte cloud-udbyder. Det er derfor vigtigt at undersøge nøje og vælge en troværdig og pålidelig udbyder. Hvis udbyderen oplever problemer eller lukker ned, kan det medføre forsinkelser eller endda tab af data og funktionalitet.

Når du bruger en ekstern IT-leverandør, er beskyttelsen af dine data ude af dine hænder. IT-leverandører er ikke immune over for lagringsfejl, databrud og andre forretningsproblemer, som kan bringe datasikkerheden i fare. Når du bruger en tredjeparts IT-leverandør, tror flere virksomheder fejlagtigt, at de har overført risikoen til IT-leverandøren, men det er ofte ikke sandt.

Derfor bør virksomheder, når de bruger en tredjeparts IT-leverandør, sikre, at de har tilstrækkelig forsikringsdækning for at beskytte mod ethvert tab eller beskadigelse af deres data, der er lagret på de andre parters tjenester..Når du benytter en cloudleverandør, er du som dataejer ansvarlig for, at dine data bliver opbevaret efter GDPR-reglerne.

Når vi spørger virksomheder, om de ved hvor og hvordan deres data er lagret, er svaret oftest ”nej – det gør vi ikke”.

Dvs. det vides ikke, om GDPR-reglerne er opfyldt, hvor data er lagret – eller om data er givet videre til en underleverandør. Og ikke mindst om den valgte IT-leverandør har en forsikringsdækning, der dækker deres kunders datatab.

Det er derfor meget vigtigt, at man som virksomhed tegner en cyberforsikring, og at forsikringen dækker tab af data, der er lagret på et tredjepartssystem. Cyberforsikringen bør også indeholde en dækning mod ansvarsomkostninger for tredjepart, dvs. skade forårsaget af handlinger, fejl eller undladelser fra tredjepartsunderleverandører, IT-leverandører og Cloududbydere.

Nogle forsikringsselskaber dækker det, andre kan være tøvende med at indsætte sådan en dækning – og andre udelukker helt denne type dækning.

Glædelig 7. december

Derfor er det en god idé at få tjekket jeres ansvarsforsikring

En god forsikringsløsning inden for produktansvar eller ansvarsforsikringer er baseret på en indgående viden om alle potentielle risici for en virksomhed.

Vores benchmarking og analyser identificerer den enkelte virksomheds optimale risikoinformationer og sikrer derigennem den nødvendige forsikringsdækning.

Vi skræddersyr altid vores forsikringsløsninger med udgangspunkt i målsætningerne og problemstillingerne i den enkelte virksomhed i stedet for at generalisere behovene i en bestemt branche. Vi udarbejder produktansvarsydelser til en lang række forskellige brancher.

Vi hjælper dig

Vi står som altid klar med kyndig rådgivning og en hjælpende hånd til at lave en god ansvarsforsikring til dig.

Vores eksperter vil ud fra dine informationer være i stand til at vejlede dig til, hvilken løsning der vil være optimal for dig, din virksomhed, etc. Hvad end dit behov er, så vil vores eksperter i samarbejde med dig være i stand til at skabe et godt forsikringsprogram, sådan at du kan leve med trygheden om, at du og din virksomhed er dækket godt ind, hvis uheldet skulle være ude.

Der er dermed masser af hjælp og rådgivning at finde her hos RTM.