Af Henning Toftager, Forsikringsdirektør, RTM

Vi er glade for at kunne præsentere vores samarbejde med fairADViCE.dk, en ekspert inden for cybersikkerhed og compliance, som hjælper virksomheder med at beskytte sig mod de stigende digitale trusler. I en tid, hvor cyberangreb bliver mere og mere udbredte, er det afgørende, at virksomheder – både store og små – tager de nødvendige skridt for at sikre sig mod digitale risici.

fairADViCE.dk tilbyder en helhedsorienteret løsning, der sikrer, at din virksomhed ikke kun er beskyttet mod cyberangreb, men også lever op til de nyeste lovgivningskrav, som GDPR og NIS2. Deres tilgang er både effektiv og enkel, så virksomheder kan få den nødvendige beskyttelse uden at blive belastet af komplekse processer og unødvendige møder.

Med fairADViCE.dk får virksomheder adgang til en skræddersyet cybersikkerhedsløsning, der inkluderer alt fra sikkerhedsinfrastruktur til awareness-træning af medarbejdere. Deres eksperter hjælper med at etablere og opretholde de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, samtidig med at de løbende sikrer, at din virksomhed er i overensstemmelse med lovgivningens krav.

Hos fairADViCE.dk er målet at gøre cybersikkerhed og compliance håndterbart for alle virksomheder, så du kan fokusere på din kerneforretning, mens du er beskyttet mod de voksende digitale trusler.

Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

Kom nu ind i kampen forsikringsselskaber. I er nødt til at steppe op og tænke i nye løsninger.

Selvom visse forsikringsselskaber forsøger at tilpasse sig den grønne omstilling, halter de stadig langt efter den efterspørgsel, der nu er på forsikringsmæssige løsninger. Ofte er det nødvendigt med møder med forsikringsselskabernes ingeniører, hvor vi i samarbejde med bygherres rådgivere kan finde en fornuftig løsning.

Virksomhederne tænker naturligvis på sit ESG-regnskab, og er derfor interesseret i en bæredygtig byggemetode, som trækker regnskabet i den rigtige retning. Og her spiller RTM en vigtig rolle som moderator mellem bygherre og forsikringsselskab.

Forsikring af byggeri, der er opført i bæredygtige materialer, er et område i udvikling, eftersom bæredygtige byggemetoder og materialer som træ, genbrugsmaterialer og biobaserede løsninger vinder frem. Forsikringsselskaberne tilpasser gradvist deres dækninger for at tage hensyn til de særlige egenskaber ved disse materialer. Her er nogle vigtige overvejelser for forsikring af bæredygtigt byggeri:

1. Materialevalg og brandrisiko:
Bæredygtige materialer som træ og andre biobaserede produkter kan have en højere brandrisiko end beton og stål. Derfor kan forsikringsselskaber stille krav om brandsikring, såsom brandsikre belægninger eller sprinkleranlæg, for at reducere risikoen. Dette kan påvirke præmien, men også gøre bygningen mere attraktiv for forsikringsselskaberne.

2. Holdbarhed og vedligeholdelse:
Nogle bæredygtige materialer kræver mere vedligeholdelse eller kan være mere sårbare over for fugt, skimmel og slid. Forsikringsselskaber vurderer derfor bygningens konstruktion og vedligeholdelsesbehov som en del af risikovurderingen.

3. Erstatning af bæredygtige materialer:
Hvis en skade opstår, kan det være dyrere at reparere eller erstatte med bæredygtige materialer, da de ofte ikke er standardmaterialer og kan kræve specialbehandling. Forsikringsselskaber kan tage højde for dette i præmien og i forsikringsbetingelserne, ligesom de kan tilbyde specifikke policer, der sikrer, at bygningen bliver genopført med samme typer bæredygtige materialer.

4. Miljøvenlig genopbygning:
Nogle forsikringsselskaber tilbyder bæredygtige løsninger til genopbygning efter skader. Dette kan inkludere erstatningsmaterialer med lavt CO₂-aftryk, energibesparende løsninger, eller at dele af bygningen bliver genbrugt, så genopbygningen foregår så miljøvenligt som muligt.

5. Cirkulært byggeri og moduler:
Hvis bygningen er designet til at kunne skilles ad og genbruges, kan dette have betydning for forsikringen. Nogle forsikringsselskaber ser positivt på denne type byggeri, da det ofte kan genopbygges eller repareres mere omkostningseffektivt end traditionelle byggerier.

6. Risikovurdering baseret på certificeringer:
Certificeringer som DGNB, LEED eller BREEAM kan gøre det lettere at opnå forsikringsdækning, da de garanterer en vis standard inden for både sikkerhed, bæredygtighed og materialevalg. Disse certificeringer kan fungere som en indikator for bygningens kvalitet og bæredygtighed, hvilket kan påvirke præmien positivt.

7. Indflydelse på præmien:
Samlet set kan bæredygtigt byggeri påvirke præmien på forskellige måder. Selvom visse materialer eller teknikker kan øge risikoen og dermed præmien, kan andre forhold som energieffektivitet og bæredygtige certificeringer være præmie-nedsættende faktorer.

 Flere forsikringsselskaber udvikler særlige forsikringsprodukter- og -betingelser for bæredygtigt byggeri. Som bygningsejer eller udvikler er det en god idé at samarbejde med en forsikringsmægler, der kan sikre, at forsikringen er tilpasset bygningens unikke materialevalg og konstruktionstype.

Men hvis ikke forsikringsselskaberne stepper op, kommer vi ingen vegne. For hvis bygningerne ikke kan forsikres, stoppe den grønne omstilling.

Mit forslag er, at politikerne går ind i sagen og presser forsikringsselskaberne til at finde løsninger.

I disse dage præsenterer forsikringsselskaberne det ene kæmpe overskud efter det andet, og samtidig varsles præmieforhøjelser i hidtil uset omfang.

Er det kun mig, der finder dette helt urimeligt?

Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

Cybertruslen er vokset markant i Danmark, og det samme er interessen for cyberforsikring.

Men interessen er størst hos store virksomheder, mens små- og mellemstore virksomheder sjældnere forsikrer sig, lyder det fra forsikringsbranchen, der opfordrer til langt større fokus på cybertruslen.

Ruslands krig mod Ukraine har bragt risikoen for russiske hybridangreb helt frem i danskernes bevidsthed, og Center for Cybersikkerhed har senest hævet cybertrusselsniveauet for destruktive angreb fra lav til middel.

Noget tyder da også på, at det nu har fået danske virksomheder til at sikre sig mod hybridangreb med en cyberforsikring – men det gælder især de store virksomheder.
For mens kurven stiger for antallet af cyberforsikringer generelt, er andelen til små og mellemstore virksomheder fortsat lille, lyder det fra flere store forsikringsselskaber.

Vi lever i en urolig tid, og derfor er det vigtigt at virksomhederne sikrer sig mod ødelæggende cyberangreb. Også de små, der måske ikke tror, de er i farezonen. Alle virksomheder er forsikret mod brand og indbrud, men cyberangreb kan være præcist lige så ødelæggende, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.

Selv om cybertruslen for destruktive angreb vurderes som middel, er det ikke tilfældet for cyberspionage – her er risikoen høj. Det samme gælder risikoen for cyberkriminalitet og for cyberaktivisme. Der er altså grund til at være bekymret som dansk virksomhed – uanset om man er mindre eller større, lyder det fra Pia Holm Steffensen.

Måske er der i de mindre virksomheder tendens til at undervurdere truslen, fordi man tror, at en lille virksomhed med et par ansatte ikke har noget, kriminelle hackere kan interessere sig for. Men alt foregår jo digitalt: Fakturering, kundekartotek, booking, f.eks. Det er ødelæggende for en virksomhed, hvis man bliver lukket ude fra de værktøjer. Man kan sammenligne det med, at man bliver forment adgang til sin fysiske forretning eller virksomhed, siger hun og fortsætter:

Store virksomheder har bestyrelser, og deres ansvar udvides i disse år med bredere risikoscenarier og krav som f.eks. klimaregnskaber, bæredygtighed og cyberrisici. Derfor vil de naturligt rette fokus mod cybersikkerhed – og det samme gør sig ikke nødvendigvis gældende for små virksomheder. Her er det endnu et problem, man skal løse i en travl hverdag.

Forsikringsbranchen sætter derfor den kommende måned fokus på cybersikkerhed under Den Nationale Cybersikkerhedsmåned, og på vigtigheden af som selvstændig at sikre sig mod kriminelle hackere.

Gode råd, hvis du vil undgå cyberangreb:

• Brug stærke og unikke adgangskoder
• Opret lange og komplekse adgangskoder, som kombinerer bogstaver, tal og specialtegn.
• Overvej en passwordmanager til at holde styr på adgangskoderne.
• Aktiver to-faktor-autentificering
• Udover en adgangskode kræves der en ekstra form for godkendelse, såsom en kode sendt til din telefon. Dette tilføjer et ekstra lag af sikkerhed
• Hold software opdateret
• Sørg for, at dit operativsystem, dine apps og antivirus software altid er opdateret. Sikkerhedsopdateringer lukker kendte sårbarheder, som hackere kan udnytte.
• Vær forsigtig med e-mails og links
• Åbn ikke vedhæftede filer eller klik på links i e-mails fra ukendte afsendere. Vær opmærksom på phishing-angreb, hvor angribere udgiver sig for at være legitime organisationer for at narre dig til at dele følsomme oplysninger.
• Sikkerhedskopier dine data regelmæssigt
• Opret jævnlige sikkerhedskopier af vigtige filer. Gem dem på en ekstern enhed eller i en sikker cloud-løsning, så du kan gendanne data, hvis du bliver ramt af et cyberangreb som ransomware.

Af Michael Broeng, Pensionsdirektør, RTM

Den nuværende regering har gennem sin første regeringstid haft et ønske om at reformere dele af vores skattemodel i Danmark. Målet har været at sikre et større råderum over de tjente kroner for alle danskere med en arbejdsindkomst. Derfor fremlagde den et lovforslag til ændringer af skattemodellen i efteråret 2023 og dette lovforslag er nu blevet vedtaget i Folketinget.

Formålet med introduktionen til denne skattereform, er for det første at orientere herom, men i den sidste ende at vurdere hvorvidt det har en betydning i vores rådgivning af vores kunde.

I skemaet er opstillet de relevante ændringer, som betyder noget for indkomstskatten og de fradrag for indbetalinger til pensionen, som vores kunder oplever.

Når vi går ind i 2026, hvor skattereformen er fuldt indkørt, vil disse ændringer betyde, at alle vil opleve en skattelettelse i indkomsten, da beskæftigelsesfradraget gælder for alle med en lønindkomst.

Det er dog ikke her den store besparelse kan aflæses – her skal vi i stedet kigge mod, at vi får ændret vores beregning af topskatten fra 2026, så denne fremover først betales fuldt ved indkomster over 776.500 kroner mod 640.100 kroner i 2024. Af indkomster mellem 640.100 kroner til 776.500 kroner vil der være en rabat på 50% af den oprindelige topskat, da vi nu får en mellemskat på 7,5%.

I relation til det som vi rådgiver vores kunder om, har det en særlig betydning for det fradrag, som indbetalinger til pensionsopsparingen giver. I 2024 og 2025 er det en ekstra fordel at indbetale det, man kan undvære, hvis indkomsten er over 53.340 kroner pr. måned. Her ser vi nemlig et fradrag på 15%, mens det i 2026 og frem nedsættes til 7,5%, hvis indkomsten ikke overstiger 64.708 kroner pr. måned. Derfor er vores anbefaling at benytte sig heraf, hvis der er råderum i økonomien.

Selve skattereformen vil ikke have betydning for de fleste danske lønmodtagere, når opsparingen skal udbetales ved pensionering. Årsagen er, at det er de færreste, som kommer til at opleve en topskat af udbetalingen. Men ligger udbetalingen i det niveau, vil der være en skattebesparelse på 7,5% af de udbetalinger, som ligger i niveauet mellem grænsen for mellemskat og topskat.

I vores rådgivning kan vi beregne en prognose af den nuværende opsparing, de fremtidige indbetalinger og den forventede forrentning. Det giver et godt billede af, hvor den enkelte kunde lander i beskatning af de kommende udbetalinger. Mange vil opleve en skattemæssig fordel mellem fradrag af indbetaling og skat af udbetalingen.

Vores samlede vurdering af disse ændringer er, at det primært har størst betydning for indkomster, som ligger over den nuværende topskattegrænse pga. indfasningen af den nye mellemskat.

Ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer
Ved siden af denne ændring, har det også været et ønske at holde de ældre i længere tid på arbejdsmarkedet, hvorfor der er etableret et ekstra beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, når de har to år til folkepensionsalderen. Det er dog en indfasning, som først starter i 2026 og er fuld indkørt i 2030. I 2030 er dette senior-beskæftigelsesfradrag på 3,9%, dog maksimalt 15.700 kroner.
Vores vurdering er, at dette fradrag kan have en marginal betydning for nogle, mens andre ikke tillægger det betydning. Det kan være et positivt fradrag og med til at skabe en lyst til at blive på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen.

Ved opnåelse af folkepensionsalderen
Her har vi tidligere fortalt lidt om, at der ikke længere sker fradrag i folkepensionsydelserne for lønindkomster (indkomster med betaling af AM-bidrag). Det betyder, at vi, i forhold til tidligere, kan skabe et større økonomisk råderum i de år, vi arbejder – og så udsætte vores pensionsudbetalinger, så alderdommen også får et større økonomisk råderum.
Hertil kommer en skattefri seniorpræmie på 46.868 kroner, hvis du bliver på arbejdsmarkedet et år efter det år, hvor du opnår folkepensionsalderen og arbejder minimum 1.560 timer i det år. Bliver du yderligere et år mere på arbejdsmarkedet, vil du i det andet år modtage 27.898 kroner. Samlet er det ca. 75.000 kroner, som direkte kan indsættes på opsparingskontoen.

Udbetalinger af pensionsopsparingen kan have større betydning
Uagtet de omtalte gevinster, vil nogle opleve, at meropsparinger og højere pensionsudbetalinger har en negativ betydning for beregning af folkepensionens tillægsydelse og eventuelle boligtilskud. Derfor er det vores anbefaling at søge rådgivning, når tiden for første folkepensionsudbetaling nærmer sig. Ændringer i udbetalingerne af pensionsopsparingerne kan nemlig have større værdi, hvis der laves en udbetalingsplan herfor.

Af Michael Broeng, Pensionsdirektør, RTM

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at der lurer en ny pensionsreform indenfor det næste års tid. Mette Frederiksen har kastet bolden op, og vi går nu bare og venter på de andre interessenters udkast og forslag. Ingen tvivl om, at vi får noget at snakke om, når alt bliver til virkelighed.

Den umiddelbare tanke er, at det ikke bliver nemt og der skal laves mange kompromisser, før vi kan tage et godt tag i reformen og genbesøge vores anbefalinger til vores kunder. Slutproduktet skal tage hensyn til så mange og så mange forskelligheder, at det bliver nærmest umuligt at ramme indenfor skiven for hele den brede befolkning i Danmark.

I RTM A/S har vi klare anbefalinger til vores kunder, når de selv er usikre på hvad, hvornår og hvordan de skal gebærde sig frem mod pensionering. Det er dog altid ens egen beslutning, som er udslagsgivende for valget. I relation til den ”mulige” kommende pensionsreform, har vi øjnene rettet mod folkepensionsalderen, pensionsprodukterne og deres fradragsmuligheder for den enkelte, og ikke mindst ydelser udbetalt fra staten ved siden af ens egen opsparing. Men for tryghedens skyld, er det dagens politik, som vi altid rådgiver ud fra.

Hvad gør tingene så komplicerede?
Det er altid spændende at tale om det, som driver politikernes og interesseorganisationernes gøren og laden i relation til vores kerneydelser i velfærden. Ofte har vi fået ”hovsa”-løsninger eller halve løsninger, som lige kunne lade sig gøre i den givne situation.

Og der er mange situationer, som har indflydelse på vores nutid og ikke mindst fremtid. Vores fremtid står meget vaklende – vi bliver generelt ældre, og vi føder ikke så mange børn i Danmark, som vi skal, for at ligningen kan gå op. Det tvinger de politiske partier til at forlænge arbejdslivet og samtidig, som det seneste, at give større støtte til fertilitetsbehandling. De, som bliver født i dag, er tidligst med i produktionsapparatet ”Danmark” om 25 – 30 år. Så der skal ske noget, hvis ikke vi kommer til at nedslide os selv alt for meget, og først mærker livets tredje alder alt for sent.

Hvad kan vi gøre nu, er alt sammen op til os borgere, vores arbejdspladser og vores politikere. Vi skal finde en stærk model, der kan tilskynde de unge til at tage stilling til og gennemføre en kort eller lang uddannelse. Hvorfor er det vigtigt? Det er det særligt, fordi alt for mange ”fjumreår” kan starte et alt for stort forbrug hos den unge og dermed gøre det svært at gå tilbage til et minimum under et langt uddannelsesforløb. Der er heller ingen tvivl om, at forbrugsfesten og mulighederne skubber så meget til de unge menneskers lyst til at skabe en familie tidligt, hvilket kan gøre forsøget svært senere i livet, hvorfor den nuværende regering foreslår mere fertilitetsbehandling til netop de, som har det svært med at få børn. Vi ved alle, at det biologiske ur hænger sammen med frugtbarheden.
Derfor er det da spændende, at Mette Frederiksen lufter tankerne om at stoppe trappen for folkepensionsalderen ved de 70 år. Alternativet i dag, er netop, at de unge ser ind i et livslangt arbejdsliv, hvor tiden i nuet er til deres fordel. Men kan vi bremse lidt op i forbrugsfesten og i stedet skabe et flow i de unges rejse ind i uddannelse, karriere og familieliv, så kan vi se ind i en anden udvikling af demografien og skabe en ny positiv balance i alderssammensætningen i Danmark.

Der er foreslået ændringer i pensionssystemet, så vi kan hjælpe de unge tidligere ved at nedsætte eller stoppe opsparingen i en periode. Men det er faktisk med en risiko for, at vi fortsætter forbrugsfesten og ikke tager alvorlig stilling til fremtiden. Vi lapper på det, som er, og håber på, at vi kan samle det, som vi har forbrugt op på et senere tidspunkt.

Emnet er utømmeligt, men relevant at tale om, og engagere sig i for os alle – det berører nemlig hele befolkningen, når tandhjulet ikke kører helt, som det skal. Vi kan smøre lidt med en ny skattereform og vi kan presse på for at gøre kronen mere værd i dag end i morgen, men det kommer med en pris, hvilket i nuet har presset kravet til økonomien op i et niveau, som ikke tidligere er set.

I RTM A/S følger vi debatten nøje og vil forsøge at tolke hele vejen frem til den endelige reform i 2025 – hvis den kommer.

Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

Den 1. januar 2025 træder en ny forsikringspligt for arbejdsgivere med omsorgspersonale i kraft. Det er en voldsskadesforsikring, som skal dække erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, når en ansat har været udsat for vold, trusler og andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, som de drager omsorg for.

I oktober 2023 orienterede jeg om, at der var fremsat et lovforslag til revision af arbejdsskadesikringsloven. Lovforslaget blev vedtaget som fremsat, og det medfører, at der indføres en ny forsikringspligt for arbejdsgivere med omsorgspersonale pr. 1. januar 2025.

Pligten til at tegne forsikring omfatter arbejdsgivere inden for det sociale område, ældreområdet, psykiatrien og visse undervisningsinstitutioner.

Øvrige arbejdsgivere kan vælge at tegne en voldsskadeforsikring, men er ikke forpligtede til det.

Formålet med lovforslaget er at give ansatte, der bliver udsat for vold, en lettere adgang til fuld erstatning og godtgørelse, dvs. efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

Det gælder f.eks. godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, som ikke ydes efter arbejdsskadesikringsloven.

RTM har i forløbet udtrykt en stærk bekymring for forsikringen, da vi er overordnede bekymrede for ansvarsforskydningen – vi frygter, at den nye ordning bliver administrativt tung.

Det undrer undertegnede, at private og selvejende organisationer indenfor social-, ældre-, sundheds- og undervisningsområdet får pligt til at tegne en voldsskadeforsikring, hvor en offentlig arbejdsgiver kan være selvforsikret.

Det vil få den konsekvens, at private og selvejende organisationer pådrages en udgift til voldsskadeforsikring, som ikke er indeholdt i operatørens takst, og som en offentlig operatør ikke har.

Udgiften til den lovpligtige voldsskadeforsikring bør den ikke-offentlige operatør derfor kompenseres for i takstudmålingen.

På nuværende tidspunkt kender vi ikke præmieniveauet for forsikringen, men flere forsikringsselskaber har over for RTM givet vidt forskellige bud på præmiestørrelsen.

Da mange takstudmålinger mellem det offentlige og de private aktører finder sted hen over efteråret, og dermed er mulighederne for forhandlinger i forhold til omkostningerne for de enkelte aktører, ikke mulige. Det er umuligt for disse aktører at lave budgetter for 2025 uden reelt at kende sine omkostninger.

Jeg har selv tidligere argumenteret for, at forsikringen skulle være obligatorisk for alle arbejdsgivere for derigennem at fordele omkostningerne over hele forsikringsmarkedet frem for at lægge alle omkostninger oveni et i forvejen hårdt ramt erhverv.
Samtidig undrer det mig, at øvrige erhverv som f.eks. taxachauffører, ansatte i aften- og nattelivet, buschauffører, folkeskolelærere m.fl. ikke bliver omfattet af ordningen.

I min optik giver det en skævvridning af arbejdsskadeerstatningerne.

Dette kunne undgås ved at lave ordningen obligatorisk for alle arbejdsgivere og dermed sikring af alle arbejdstagere uanset erhverv.