Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

Cybertruslen er vokset markant i Danmark, og det samme er interessen for cyberforsikring.

Men interessen er størst hos store virksomheder, mens små- og mellemstore virksomheder sjældnere forsikrer sig, lyder det fra forsikringsbranchen, der opfordrer til langt større fokus på cybertruslen.

Ruslands krig mod Ukraine har bragt risikoen for russiske hybridangreb helt frem i danskernes bevidsthed, og Center for Cybersikkerhed har senest hævet cybertrusselsniveauet for destruktive angreb fra lav til middel.

Noget tyder da også på, at det nu har fået danske virksomheder til at sikre sig mod hybridangreb med en cyberforsikring – men det gælder især de store virksomheder.
For mens kurven stiger for antallet af cyberforsikringer generelt, er andelen til små og mellemstore virksomheder fortsat lille, lyder det fra flere store forsikringsselskaber.

Vi lever i en urolig tid, og derfor er det vigtigt at virksomhederne sikrer sig mod ødelæggende cyberangreb. Også de små, der måske ikke tror, de er i farezonen. Alle virksomheder er forsikret mod brand og indbrud, men cyberangreb kan være præcist lige så ødelæggende, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.

Selv om cybertruslen for destruktive angreb vurderes som middel, er det ikke tilfældet for cyberspionage – her er risikoen høj. Det samme gælder risikoen for cyberkriminalitet og for cyberaktivisme. Der er altså grund til at være bekymret som dansk virksomhed – uanset om man er mindre eller større, lyder det fra Pia Holm Steffensen.

Måske er der i de mindre virksomheder tendens til at undervurdere truslen, fordi man tror, at en lille virksomhed med et par ansatte ikke har noget, kriminelle hackere kan interessere sig for. Men alt foregår jo digitalt: Fakturering, kundekartotek, booking, f.eks. Det er ødelæggende for en virksomhed, hvis man bliver lukket ude fra de værktøjer. Man kan sammenligne det med, at man bliver forment adgang til sin fysiske forretning eller virksomhed, siger hun og fortsætter:

Store virksomheder har bestyrelser, og deres ansvar udvides i disse år med bredere risikoscenarier og krav som f.eks. klimaregnskaber, bæredygtighed og cyberrisici. Derfor vil de naturligt rette fokus mod cybersikkerhed – og det samme gør sig ikke nødvendigvis gældende for små virksomheder. Her er det endnu et problem, man skal løse i en travl hverdag.

Forsikringsbranchen sætter derfor den kommende måned fokus på cybersikkerhed under Den Nationale Cybersikkerhedsmåned, og på vigtigheden af som selvstændig at sikre sig mod kriminelle hackere.

Gode råd, hvis du vil undgå cyberangreb:

• Brug stærke og unikke adgangskoder
• Opret lange og komplekse adgangskoder, som kombinerer bogstaver, tal og specialtegn.
• Overvej en passwordmanager til at holde styr på adgangskoderne.
• Aktiver to-faktor-autentificering
• Udover en adgangskode kræves der en ekstra form for godkendelse, såsom en kode sendt til din telefon. Dette tilføjer et ekstra lag af sikkerhed
• Hold software opdateret
• Sørg for, at dit operativsystem, dine apps og antivirus software altid er opdateret. Sikkerhedsopdateringer lukker kendte sårbarheder, som hackere kan udnytte.
• Vær forsigtig med e-mails og links
• Åbn ikke vedhæftede filer eller klik på links i e-mails fra ukendte afsendere. Vær opmærksom på phishing-angreb, hvor angribere udgiver sig for at være legitime organisationer for at narre dig til at dele følsomme oplysninger.
• Sikkerhedskopier dine data regelmæssigt
• Opret jævnlige sikkerhedskopier af vigtige filer. Gem dem på en ekstern enhed eller i en sikker cloud-løsning, så du kan gendanne data, hvis du bliver ramt af et cyberangreb som ransomware.

Af Michael Broeng, Pensionsdirektør, RTM

Den nuværende regering har gennem sin første regeringstid haft et ønske om at reformere dele af vores skattemodel i Danmark. Målet har været at sikre et større råderum over de tjente kroner for alle danskere med en arbejdsindkomst. Derfor fremlagde den et lovforslag til ændringer af skattemodellen i efteråret 2023 og dette lovforslag er nu blevet vedtaget i Folketinget.

Formålet med introduktionen til denne skattereform, er for det første at orientere herom, men i den sidste ende at vurdere hvorvidt det har en betydning i vores rådgivning af vores kunde.

I skemaet er opstillet de relevante ændringer, som betyder noget for indkomstskatten og de fradrag for indbetalinger til pensionen, som vores kunder oplever.

Når vi går ind i 2026, hvor skattereformen er fuldt indkørt, vil disse ændringer betyde, at alle vil opleve en skattelettelse i indkomsten, da beskæftigelsesfradraget gælder for alle med en lønindkomst.

Det er dog ikke her den store besparelse kan aflæses – her skal vi i stedet kigge mod, at vi får ændret vores beregning af topskatten fra 2026, så denne fremover først betales fuldt ved indkomster over 776.500 kroner mod 640.100 kroner i 2024. Af indkomster mellem 640.100 kroner til 776.500 kroner vil der være en rabat på 50% af den oprindelige topskat, da vi nu får en mellemskat på 7,5%.

I relation til det som vi rådgiver vores kunder om, har det en særlig betydning for det fradrag, som indbetalinger til pensionsopsparingen giver. I 2024 og 2025 er det en ekstra fordel at indbetale det, man kan undvære, hvis indkomsten er over 53.340 kroner pr. måned. Her ser vi nemlig et fradrag på 15%, mens det i 2026 og frem nedsættes til 7,5%, hvis indkomsten ikke overstiger 64.708 kroner pr. måned. Derfor er vores anbefaling at benytte sig heraf, hvis der er råderum i økonomien.

Selve skattereformen vil ikke have betydning for de fleste danske lønmodtagere, når opsparingen skal udbetales ved pensionering. Årsagen er, at det er de færreste, som kommer til at opleve en topskat af udbetalingen. Men ligger udbetalingen i det niveau, vil der være en skattebesparelse på 7,5% af de udbetalinger, som ligger i niveauet mellem grænsen for mellemskat og topskat.

I vores rådgivning kan vi beregne en prognose af den nuværende opsparing, de fremtidige indbetalinger og den forventede forrentning. Det giver et godt billede af, hvor den enkelte kunde lander i beskatning af de kommende udbetalinger. Mange vil opleve en skattemæssig fordel mellem fradrag af indbetaling og skat af udbetalingen.

Vores samlede vurdering af disse ændringer er, at det primært har størst betydning for indkomster, som ligger over den nuværende topskattegrænse pga. indfasningen af den nye mellemskat.

Ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer
Ved siden af denne ændring, har det også været et ønske at holde de ældre i længere tid på arbejdsmarkedet, hvorfor der er etableret et ekstra beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, når de har to år til folkepensionsalderen. Det er dog en indfasning, som først starter i 2026 og er fuld indkørt i 2030. I 2030 er dette senior-beskæftigelsesfradrag på 3,9%, dog maksimalt 15.700 kroner.
Vores vurdering er, at dette fradrag kan have en marginal betydning for nogle, mens andre ikke tillægger det betydning. Det kan være et positivt fradrag og med til at skabe en lyst til at blive på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen.

Ved opnåelse af folkepensionsalderen
Her har vi tidligere fortalt lidt om, at der ikke længere sker fradrag i folkepensionsydelserne for lønindkomster (indkomster med betaling af AM-bidrag). Det betyder, at vi, i forhold til tidligere, kan skabe et større økonomisk råderum i de år, vi arbejder – og så udsætte vores pensionsudbetalinger, så alderdommen også får et større økonomisk råderum.
Hertil kommer en skattefri seniorpræmie på 46.868 kroner, hvis du bliver på arbejdsmarkedet et år efter det år, hvor du opnår folkepensionsalderen og arbejder minimum 1.560 timer i det år. Bliver du yderligere et år mere på arbejdsmarkedet, vil du i det andet år modtage 27.898 kroner. Samlet er det ca. 75.000 kroner, som direkte kan indsættes på opsparingskontoen.

Udbetalinger af pensionsopsparingen kan have større betydning
Uagtet de omtalte gevinster, vil nogle opleve, at meropsparinger og højere pensionsudbetalinger har en negativ betydning for beregning af folkepensionens tillægsydelse og eventuelle boligtilskud. Derfor er det vores anbefaling at søge rådgivning, når tiden for første folkepensionsudbetaling nærmer sig. Ændringer i udbetalingerne af pensionsopsparingerne kan nemlig have større værdi, hvis der laves en udbetalingsplan herfor.