Af Henning Toftager, Forsikringsdirektør, RTM

Udviklingen i præmierne på erhvervsforsikringer i Danmark har gennemgået betydelige ændringer de seneste år.

Historisk perspektiv:
I perioden fra 2003 til 2007 blev der observeret en markant reduktion i genforsikringsandelen på det danske marked. For erhvervsforsikringer faldt denne andel fra 15 % i 2003 til 7,6 % i 2007. Denne udvikling indikerer, at forsikringsselskaberne i stigende grad har valgt at beholde en større del af risikoen selv, hvilket kan have indflydelse på præmieniveauerne.

Nylige tendenser:
I kølvandet på coronakrisen har mange erhvervskunder oplevet betydelige stigninger i forsikringspræmierne. Efter flere år med intens konkurrence og faldende præmier er denne tendens nu vendt. Forsikringsselskaberne stiller højere krav til risikostyring og -minimering, hvilket har medført varslede præmiestigninger, især for ejendoms- og erhvervsforsikringer.

Fremadrettede forventninger:
Det er sandsynligt, at præmierne på erhvervsforsikringer vil fortsætte med at variere baseret på faktorer som økonomiske forhold, skadesfrekvens og ændringer i risikovurderinger. Virksomheder opfordres derfor til løbende at evaluere deres forsikringsbehov og overveje risikostyringsstrategier for at opnå de mest fordelagtige præmier.
En opgave vi i RTM ser som yderst vigtig i de kommende år.

Af Henning Toftager, Forsikringsdirektør, RTM

I marts 2022 opstod en voldsom brand i et etagebyggeri på Grøndals Parkvej i Vanløse, København. Branden startede i taget og spredte sig hurtigt, hvilket resulterede i, at 121 familier mistede deres hjem.

Undersøgelser efter branden afslørede flere fejl i brandsikringen, herunder manglende brandmæssige adskillelser og utætheder mellem lejlighedsskel og tagdækning. Disse mangler bidrog til brandens hurtige spredning.

I januar 2024 blev det meddelt, at genopbygningen af ejendommen er planlagt. Totalentreprenøren CG Jensen og rådgivningsfirmaet Afry er blevet valgt til at stå for genopbygningen, som startede i efteråret 2024. Målet er, at boligerne står indflytningsklare i sommeren 2026.

Denne hændelse har sat fokus på vigtigheden af korrekt brandsikring i bygninger for at forhindre lignende katastrofer i fremtiden.

Her er et eksempel på en skade, hvor huslejetabsforsikringen er i spil. Standard dækker denne forsikring mistet husleje i 12 måneder.

Her var der brug for en dækning i 48 måneder og dermed som udgangspunkt et kæmpe tab for en eventuel bygningsejer eller som her en række beboere.

I RTM anbefaler vi at dækningerne for huslejetab, lovliggørelse og øvrige meromkostninger, løbende revurderes i takt med samfundets udvikling.

Her ved indgangen til 2025, har vi overført et noget større pensionsdepot fra 2024 og dermed også løftet vores rådighedsbeløb ved pensionering.

Alle de sammenlignelige pensionsselskaber i vores analyser, har været i stand til at skabe tocifrede afkast, men det er dog med store forskelle. På den korte bane, kan det se meget skævt ud for de selskaber som ligger lavest, men set over tid, vil der oftest ske det, at selskaberne skifter placering og derfor skal man som pensionsopsparer ikke tage et enkelt år og søge hen imod det bedste selskab.

Vi har her i nedenstående sammenligning taget udgangspunkt i aktiv forvaltede livscyklusprodukter med mere end 15 år til pensionering. Dette valg, da det er primært her vi har sammenlignelige produkter. Dog med det forbehold for AP Pension, der har flere udløbsfonde og dermed ikke kan sammenlignes en til en med de øvrige selskaber. Men der er ingen alternative produkter i AP Pension som kan erstatte nedenstående resultater i sammenligningen.

Velliv VP ekskl. DK, 15 år, mellem aktiv og PFA+ C ekskl. KK – 15 år til pensionen
Kilde: Selskabernes hjemmesider

Velliv VP ekskl. DK, 15 år, høj aktiv og PFA+ D ekskl. KK – 15 år til pensionen
Kilde: Selskabernes hjemmesider

Sammenligningen viser 4 selskaber som ligger indenfor 2% i afkast forskel og dermed ikke afviser væsentligt fra hinanden. Velliv har løftet deres afkast over de sidste måneder og er kommet godt igen, hvilket skyldes de ændringer de har igangsat i 2024 og som alt andet lige har givet en god comeback efter 3 kvartaler noget bagefter de tre øvrige.

Som nævnt, er AP Pension ikke der hvor de andre er, hvilket skyldes deres anderledes sammensætning af livscyklusproduktet – AP Active. Vi har dog igennem mange år set AP Pension ligge i toppen af afkastkampen og det forventer vi også vi vil se igen.

Overenskomstforhandlinger

Mange overenskomster udløber i 2025, hvorfor de store kollektive overenskomster er til forhandling mellem arbejdsmarkedet parter.

Det bliver svære forhandlinger, da usikkerheden i de store europæiske lande som Tyskland og Frankrig kan have betydning for vores samlede styrke overfor de kommende handelsbetingelser over Atlanten, hvor Trump i forbindelse med hans indsættelse som præsident kan får betydning for handelsbalancen.

De store overskrifter er ”overenskomsten skal sikre konkurrenceevnen i en usikker tid”. Det smitter ofte af på det endelige resultat, men vi forventer dog, at der vil være fremgang i form af ”pæne” lønstigninger og muligvis også i højere pensionsbidrag.

Et emne som vi er meget opmærksomme på, er de ”talte” forandringer i tilbagetrækningsalderen som et bredt flertal for Folketingets partier var med til at indgå for efterhånden mange år siden. Et af partierne og en del af den nuværende regering – Socialdemokratiet – er klar til at åbne for denne aftale og stoppe stigningen i folkepensionsalderen.

Stopper folkepensionsalderen ved eksempelvis 69 år og ser vi en fortsat vækst i restlevealderen for pensionister, så skal der flere opsparede midler til for at fastholde en levestandard og udleve nogle drømme som pensionist. Som følge heraf kan det være en god ide, at hæve pensionsbidraget og dermed fastholde købekraften.

En anden ting som vi også har hørt meget til, er en større frihed til at udskyde indbetalinger til pensionsordningen i nogle perioder igennem et langt arbejdsliv. Det passer dog ikke ind i det førnævnte stop i stigningen af folkepensionsalderen. Men det kan blive et emne for overenskomstforhandlingerne 2025.

Vi følger udviklingen og ser frem til at dykke ned i de endelige resultater i foråret 2025.