Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer
Velkommen til RTM’s nyhedsbrev for december.
Jeg vil gerne benytte anledningen til at ønske alle vores kunder og leverandører en god jul samt et godt nytår.
Vi er glade for at se tilbage på et år, hvor RTM igen har været med til at sikre, at virksomheder, organisationer og mennesker opnår deres fulde potentiale.
Vi er alle udfordret på grund af klimaforandringer, cybertrusler og de finansielle markeder, hvor vi ser faldende risikoappetit. Vi ser også stigende præmier på forsikringer og på pensionsområdet. Og RTM vil derfor i det nye år være endnu mere fokuseret på risk-management – eksempelvis ved at arbejde målrettet med arbejdsskade-risiko, kortlægning og reduktion af skadesrisikoen på virksomhedens aktiver m.m. Og inden for pension vil vi imødekomme den stigende efterspørgsel efter seniorrådgivning og privat formuerådgivning.
Så vil jeg slutteligt sige, at vi i år i stedet for at give julegaver til vores samarbejdspartnere har valgt at donere et beløb til Røde Kors.
Rigtig god læselyst – og rigtig god jul og godt nytår til jer alle.
Venlig hilsen
Leif Rexen, Adm. Direktør
I denne måneds nyhedsbrev
Nyt fra RTM Insurance
Julehilsen fra RTM Forsikring
Nyt fra RTM Pension
Julehilsen fra RTM Pension
Nyt fra RTM Forsikring
Julehilsen fra RTM Forsikring
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring
Kære kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
Året 2023 nærmer sig sin afslutning, og på vegne af hele RTMs Forsikringsafdeling, vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Det har været endnu et hårdt år for forsikringsbranchen med stormflod, haglskader i udlandet og i skrivende stund med stormen Pia på vej hen over landet.
Alle RTMs medarbejdere har derfor haft ekstra travlt i år, da forsikringsselskaber over en bred kam varslede prisstigninger på næsten alle forsikringstyper. Vi har igen i år oplevet faldende appetit og manglende kapacitet fra forsikringsselskabernes side. Vi har derfor igen i år, været nødsaget til at gennemføre ekstra udbudsrunder og forhandlinger med vores kunders forsikringsselskaber for at opnå tilfredsstillende resultater.
Kæmpe respekt til vores medarbejdere for et forbilledligt godt arbejde, som ofte har trukket store veksler på os alle. Men vi er efterhånden i mål, og kan snart nyde juledagene med vores familier.
RTM oplevede en stor fremgang af nye kunder i 2023. Vi er stolte og ydmyge, når en virksomhed vælger RTM som forsikringsrådgiver.
Men vi ved også, at det er et stort ansvar at give vores kunder den rigtige forsikringsløsning til den rigtige pris. Men vi er vores ansvar bevidst, og arbejder benhårdt for at opfylde vores service- og betjeningskoncept.
Snart skriver vi 2024, og vi glæder os til igen at besøge vores kunder og optimere forsikringerne i forhold til udviklingen i virksomhederne.
Vi mærker optimismen hos vores kunder, og jeg har en god tro på, at 2024 bliver et godt år for vores kunder. En forventning om en faldende rente, vil have en gavnlig effekt for investeringer og udvikling i de fleste brancher.
Slutteligt vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.
Nyt fra RTM Pension
Julehilsen fra RTM Pension
Af Michael Broeng, salgsdirektør, RTM Pension
Kære alle kunder, forretningsforbindelser og læsere af nyhedsbrevet
Her op til jul er det altid spændende at se tilbage på året, der er gået. Et år som har budt på mange overraskelser, store afvigelser i investeringsafkastet og kravet til balance i pensionsselskabernes to store forretningsben – forsikring og pension.
Hertil kommer pensionsselskabernes store interesse i at sikre deres kunders trivsel, fysiske og mentale sundhed, så risikoen for langtidssygdom og nedsat erhvervsevne minimeres.
Lovgivningsjunglen for seniorer berører vigtigheden af planlægningen for den perfekte overgang til seniorrollen og senere pensionisttilværelsen, hvilket vi i RTM er meget opmærksomme på og vil yde rådgivning om nu og i de kommende år.
I RTM har vi særligt oplevet et fantastisk år baseret på kundefastholdelsen og udviklingen af den samlede portefølje. Et resultat som ikke mindst skyldes vores tillid fra kunderne og særligt for det store arbejde, som vores kolleger har ydet internt såvel som eksternt for kunderne – tak til vores kunder og ikke mindst til vores dygtige medarbejdere.
Det har ligeledes været et år, hvor vores organisation har været under kraftig forandring og udvikling, hvilket vores kunder, medarbejdere og leverandører skal se som en klar styrkelse i forhold til den position, vi har skabt i markedet.
Slutteligt har vi fået skabt en position i markedet, hvor vi har en forhandlings- og indkøbsstyrke på vegne af vores kunder overfor leverandører, hvilket giver os troen på, at vi er den helt rigtige betroede rådgiver for vores kunder.
Kort om markedet, vil vi se tilbage på et år, hvor investeringsafdelingerne hos pensionsselskaberne har haft meget travlt og med meget afvigende resultater år til dato. Det har været med armene højt over hovedet for nogle selskaber, men også det modsatte for andre. Årsagerne er mange, men særligt har vi haft krigen i Ukraine, de voldsomme rentestigninger grundet en høj inflation og et uforudsigeligt aktiemarked, hvor få aktier på verdensmarkedet har slået benchmark. Her har det været vigtigt for resultaterne, at selskaberne har været med fra første fløjt i 2023.
Sundhed, trivsel og et godt arbejdsmiljø er nøgleordene for sikring af vores arbejdsstyrke i Danmark, hvilket har betydet store investeringer internt i pensionsselskaberne. De har store interesser i at være med lige fra den tidlige sygemelding hos en kunde, fordi det er her, vi ser muligheden for at begrænse langtidssygemeldinger. Årsagerne til deres aktiviteter har vi beskrevet flere gange i løbet af året, og det skyldes bl.a. de store forandringer, der er i pensionsselskabernes opbygning og udbygningen af balancen i deres produkter – forsikringer og pension. RTM sætter pris på tiltagene overfor vores kunder og følger denne udvikling på daglig basis. Samarbejdet mellem pensionsselskabet, kunden og myndighederne giver synlige resultater, men det kræver også indsigt i mulighederne hos vores kunder, hvilket er vores opgave i RTM.
Det er dog ikke kun pensionsselskaberne, som har arbejdet med fastholdelse af arbejdsstyrken i Danmark. De skiftende regeringer har givet os mange ydelsesmuligheder som seniorer, men også begrænsninger og løbende ændringer i de samme ydelsesmuligheder. De seneste tiltag har givet en arbejdsstyrke, der også rummer seniorer, som med fordel har valgt at blive på arbejdsmarkedet nogle flere år. Men det er en jungle at arbejde i for den enkelte borger, hvorfor vi i RTM har valgt at udbyde et fantastisk tilbud til vores kunder – seniorrådgivning. Vi skrev om det i vores nyhedsbrev for oktober måned, og kan kun anbefale at tage fat i os, hvis planen for seniorlivet skal planlægges og tilrettelægges med størst sandsynlighed for bl.a. optimering af økonomien, råderummet og at udleve drømmen for pensionisttilværelsen.
Sluttelig vil vi sige tak for tilliden og samarbejdet til alle vores kunder, leverandører og medarbejdere. Vi er meget fortrøstningsfulde for 2024 og rejsen mod vores 2027 strategi.
Fra hele pensionsstyrken – rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår.