Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring
Den 1. januar 2025 træder en ny forsikringspligt for arbejdsgivere med omsorgspersonale i kraft. Det er en voldsskadesforsikring, som skal dække erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, når en ansat har været udsat for vold, trusler og andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, som de drager omsorg for.
I oktober 2023 orienterede jeg om, at der var fremsat et lovforslag til revision af arbejdsskadesikringsloven. Lovforslaget blev vedtaget som fremsat, og det medfører, at der indføres en ny forsikringspligt for arbejdsgivere med omsorgspersonale pr. 1. januar 2025.
Pligten til at tegne forsikring omfatter arbejdsgivere inden for det sociale område, ældreområdet, psykiatrien og visse undervisningsinstitutioner.
Øvrige arbejdsgivere kan vælge at tegne en voldsskadeforsikring, men er ikke forpligtede til det.
Formålet med lovforslaget er at give ansatte, der bliver udsat for vold, en lettere adgang til fuld erstatning og godtgørelse, dvs. efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.
Det gælder f.eks. godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, som ikke ydes efter arbejdsskadesikringsloven.
RTM har i forløbet udtrykt en stærk bekymring for forsikringen, da vi er overordnede bekymrede for ansvarsforskydningen – vi frygter, at den nye ordning bliver administrativt tung.
Det undrer undertegnede, at private og selvejende organisationer indenfor social-, ældre-, sundheds- og undervisningsområdet får pligt til at tegne en voldsskadeforsikring, hvor en offentlig arbejdsgiver kan være selvforsikret.
Det vil få den konsekvens, at private og selvejende organisationer pådrages en udgift til voldsskadeforsikring, som ikke er indeholdt i operatørens takst, og som en offentlig operatør ikke har.
Udgiften til den lovpligtige voldsskadeforsikring bør den ikke-offentlige operatør derfor kompenseres for i takstudmålingen.
På nuværende tidspunkt kender vi ikke præmieniveauet for forsikringen, men flere forsikringsselskaber har over for RTM givet vidt forskellige bud på præmiestørrelsen.
Da mange takstudmålinger mellem det offentlige og de private aktører finder sted hen over efteråret, og dermed er mulighederne for forhandlinger i forhold til omkostningerne for de enkelte aktører, ikke mulige. Det er umuligt for disse aktører at lave budgetter for 2025 uden reelt at kende sine omkostninger.
Jeg har selv tidligere argumenteret for, at forsikringen skulle være obligatorisk for alle arbejdsgivere for derigennem at fordele omkostningerne over hele forsikringsmarkedet frem for at lægge alle omkostninger oveni et i forvejen hårdt ramt erhverv.
Samtidig undrer det mig, at øvrige erhverv som f.eks. taxachauffører, ansatte i aften- og nattelivet, buschauffører, folkeskolelærere m.fl. ikke bliver omfattet af ordningen.
I min optik giver det en skævvridning af arbejdsskadeerstatningerne.
Dette kunne undgås ved at lave ordningen obligatorisk for alle arbejdsgivere og dermed sikring af alle arbejdstagere uanset erhverv.