Af Michael Broeng, Pensionsdirektør, RTM
Den nuværende regering har gennem sin første regeringstid haft et ønske om at reformere dele af vores skattemodel i Danmark. Målet har været at sikre et større råderum over de tjente kroner for alle danskere med en arbejdsindkomst. Derfor fremlagde den et lovforslag til ændringer af skattemodellen i efteråret 2023 og dette lovforslag er nu blevet vedtaget i Folketinget.
Formålet med introduktionen til denne skattereform, er for det første at orientere herom, men i den sidste ende at vurdere hvorvidt det har en betydning i vores rådgivning af vores kunde.
I skemaet er opstillet de relevante ændringer, som betyder noget for indkomstskatten og de fradrag for indbetalinger til pensionen, som vores kunder oplever.
Når vi går ind i 2026, hvor skattereformen er fuldt indkørt, vil disse ændringer betyde, at alle vil opleve en skattelettelse i indkomsten, da beskæftigelsesfradraget gælder for alle med en lønindkomst.
Det er dog ikke her den store besparelse kan aflæses – her skal vi i stedet kigge mod, at vi får ændret vores beregning af topskatten fra 2026, så denne fremover først betales fuldt ved indkomster over 776.500 kroner mod 640.100 kroner i 2024. Af indkomster mellem 640.100 kroner til 776.500 kroner vil der være en rabat på 50% af den oprindelige topskat, da vi nu får en mellemskat på 7,5%.
I relation til det som vi rådgiver vores kunder om, har det en særlig betydning for det fradrag, som indbetalinger til pensionsopsparingen giver. I 2024 og 2025 er det en ekstra fordel at indbetale det, man kan undvære, hvis indkomsten er over 53.340 kroner pr. måned. Her ser vi nemlig et fradrag på 15%, mens det i 2026 og frem nedsættes til 7,5%, hvis indkomsten ikke overstiger 64.708 kroner pr. måned. Derfor er vores anbefaling at benytte sig heraf, hvis der er råderum i økonomien.
Selve skattereformen vil ikke have betydning for de fleste danske lønmodtagere, når opsparingen skal udbetales ved pensionering. Årsagen er, at det er de færreste, som kommer til at opleve en topskat af udbetalingen. Men ligger udbetalingen i det niveau, vil der være en skattebesparelse på 7,5% af de udbetalinger, som ligger i niveauet mellem grænsen for mellemskat og topskat.
I vores rådgivning kan vi beregne en prognose af den nuværende opsparing, de fremtidige indbetalinger og den forventede forrentning. Det giver et godt billede af, hvor den enkelte kunde lander i beskatning af de kommende udbetalinger. Mange vil opleve en skattemæssig fordel mellem fradrag af indbetaling og skat af udbetalingen.
Vores samlede vurdering af disse ændringer er, at det primært har størst betydning for indkomster, som ligger over den nuværende topskattegrænse pga. indfasningen af den nye mellemskat.
Ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer
Ved siden af denne ændring, har det også været et ønske at holde de ældre i længere tid på arbejdsmarkedet, hvorfor der er etableret et ekstra beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, når de har to år til folkepensionsalderen. Det er dog en indfasning, som først starter i 2026 og er fuld indkørt i 2030. I 2030 er dette senior-beskæftigelsesfradrag på 3,9%, dog maksimalt 15.700 kroner.
Vores vurdering er, at dette fradrag kan have en marginal betydning for nogle, mens andre ikke tillægger det betydning. Det kan være et positivt fradrag og med til at skabe en lyst til at blive på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen.
Ved opnåelse af folkepensionsalderen
Her har vi tidligere fortalt lidt om, at der ikke længere sker fradrag i folkepensionsydelserne for lønindkomster (indkomster med betaling af AM-bidrag). Det betyder, at vi, i forhold til tidligere, kan skabe et større økonomisk råderum i de år, vi arbejder – og så udsætte vores pensionsudbetalinger, så alderdommen også får et større økonomisk råderum.
Hertil kommer en skattefri seniorpræmie på 46.868 kroner, hvis du bliver på arbejdsmarkedet et år efter det år, hvor du opnår folkepensionsalderen og arbejder minimum 1.560 timer i det år. Bliver du yderligere et år mere på arbejdsmarkedet, vil du i det andet år modtage 27.898 kroner. Samlet er det ca. 75.000 kroner, som direkte kan indsættes på opsparingskontoen.
Udbetalinger af pensionsopsparingen kan have større betydning
Uagtet de omtalte gevinster, vil nogle opleve, at meropsparinger og højere pensionsudbetalinger har en negativ betydning for beregning af folkepensionens tillægsydelse og eventuelle boligtilskud. Derfor er det vores anbefaling at søge rådgivning, når tiden for første folkepensionsudbetaling nærmer sig. Ændringer i udbetalingerne af pensionsopsparingerne kan nemlig have større værdi, hvis der laves en udbetalingsplan herfor.