Tilbage til oversigten

RTM Nyhedsbrev nr. 9 – 2020

Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer


Velkommen til RTM’s nyhedsbrev for september.

Et nyhedsbrev, hvor vi ser på de prisstigninger, som flere forsikringsselskaber melder ud lige nu. Vi ser på hvorfor – og hvad du kan forsøge at gøre, hvis dine priser ser ud til at stige.  

Hos RTM Pension dykker vi ned i en ret usædvanlig dom i en arvestrid – en dom, som gik imod byrettens såvel som landsrettens afgørelse. 

Som altid håber jeg, I vil finde nyhedsbrevet interessant.

Rigtig god læselyst. 

Venlig hilsen

Leif Rexen, Adm. Direktør
 
I denne måneds nyhedsbrev
Nyt fra RTM Forsikring
  • Trods store overskud hos forsikringsselskaberne: Prisstigninger er på vej 
     
  • Nye krav om etablering af ladestandere til elbiler
     
  • Genopfyldning af forsikringssum efter en skade. Hvem har pligten – og hvad er konsekvensen af at undlade det?
Nyt fra RTM Pension
  • Usædvanlig dom i Højesteret: Går imod byretten, landsretten og forsikringsselskabs varsling
Kort nyt
  • Samarbejde med banker er vejen til forsikringsvækst
     
  • Svag konkurrence, skyhøj indtjening og dovne kunder
     
  • Såret under festlig kamp
     
  • En million forsikringskunders data afsløret ved en fejl

Nyt fra RTM Forsikring


Trods store overskud hos forsikringsselskaberne: Prisstigninger er på vej 


I en tid, hvor forsikringsselskaberne fremviser kæmpe overskud, oplever vi nu, at der varsles præmieforhøjelser fra flere sider.
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

Arbejdsskadeforsikringer vil generelt blive hårdt ramt med stigninger på 15 til 25 procent. Stigningen skyldes en generel stigning i det sociale indeks. Dette rammer naturligvis alle virksomheder meget hårdt.

Øvrige forsikringstyper kan også blive varslet. De første forsikringsselskaber har allerede meldt om generelle stigninger på minimum 10 procent på alle forsikringstyper.
Stigningen skyldes en generel stigning i reassurancepræmierne.

Særligt kriminalitetsforsikringer vil opleve en voldsom præmiestigning på op til 50 procent. Dette skyldes en stor stigning af skader på disse forsikringer. Med det in mente kan vi så konkludere, at behovet for forsikring mod kriminalitet fra medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere er stærkt stigende – og bør komme på tale ved gennemgang af virksomhedernes forsikringspolitik.

RTMs service- og betjeningskoncept sikrer et udbud af vores kunders forsikringer i intervaller på tre år. Med ovenstående stigninger i vente, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at imødegå disse stigende omkostninger for vores kunder. 
Heldigvis er vores erfaring, at vi ved at omplacere forsikringerne til et andet selskab ofte kan imødegå disse stigninger. Særligt hvis skadehistorikken er positiv.

I RTM arbejder vi meget med risikostyring. Derfor kan der være en god økonomisk gevinst ved aktivt at arbejde med styring af virksomhedens risici. RTMs ingeniører er uddannet specielt til disse opgaver. 

Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud om risikostyring.


Nye krav om etablering af ladestandere til elbiler


Som led i den grønne omstilling af transportsektoren til el, er der fastsat nye regler om, at der ved visse bygninger skal etableres ladestandere til elbiler. Vi ser nærmere på reglerne og kommunernes muligheder for at fremme elbilismen.
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

Ifølge Klimarådets seneste rapport ud­gør manglende ladestandere en betydelig barriere for udbredelsen af elbiler, og der er ifølge Klimarådet behov for, at det offentlige bidrager til at sikre, at der er tilstrækkelige opladningsmuligheder.

Der er allerede iværksat en lang række initiativer, der skal være med til at øge incitamentet til at udskifte benzinbiler med elbiler.
Som eksempel er der for nyligt indgået en bred politisk aftale om at anvende 50 mio. kr. til flere ladestandere, som skal placeres langs rastepladser ved motorveje, på lande­veje og foran etageejendomme.

Herudover er der udstedt en ny bekendt­gørelse, som stiller krav til, at der i tilknytning til visse bygninger enten skal etableres ladestandere eller foretages forberedelser (fx trækning af kabel­bakker), så der på et senere tidspunkt relativt nemt kan etableres ladestandere til elbiler. Det er den enkelte kommunes ansvar at indsætte kravene i bygge­tilladelsen.

Men hvilke bygninger er omfattet af reglerne? Og hvor mange ladestandere skal der som minimum etableres?

Kravene i ladestanderbekendtgørelsen
Ladestanderbekendtgørelsen er udstedt i medfør af byggelovens § 4D og har til formål at implementere kravene om opsætning af ladestandere til elbiler i EU’s bygningsdirektiv.

Ladestanderbekendtgørelsen gælder både for visse allerede eksisterende bygninger, større ombygninger på bygninger og nybyggeri. Der sondres i bekendtgørelsen mellem beboelses­bygninger og bygninger, der ikke er til beboelse. Reglerne omfatter alene de anførte typer bygninger. De anførte krav til antallet af ladestandere/forberedelser til ladestandere er deri­mod minimumskrav. I forbindelse med udstedelse af byggetilladelse kan den enkelte kommune således fastsætte højere krav.

Som udgangspunkt kan beboelses­bygninger være alle bygninger, der anvendes til beboelse – i praksis vil der dog ofte være tale om etageboliger. Bygninger, der ikke er til beboelse, kan fx være kontorbygninger, hospitaler eller uddannelsesinstitutioner.

Det afgørende for, om der er krav om at etablere eller forberede etablering af ladestandere, er det antal af parkerings­pladser, der er knyttet til den pågældende bygning. Kravene i ladestanderbekendt­gørelsen er således afhængig af antallet af parkeringspladser.

Der gælder således ikke krav om etablering af ladestandere ved allerede eksisterende beboelsesbygninger.


Genopfyldning af forsikringssum efter en skade. Hvem har pligten – og hvad er konsekvensen af at undlade det?


Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg har i en nyere kendelse om genopfyldning af forsikringssum på en projektansvarsforsikring afgjort, at pligten til at foretage genopfyldning påhvilede forsikringstageren. 
Af Christian Werenberg, advokat, WSCO Advokater

Nedenfor kan du læse om kendelsen, og du kan se, hvilke forhold du bør være opmærksom på ved genopfyldning.
 
Om sagen (TBB2020.198)
Sagen omhandlede en region, der som bygherre (BH) indgik aftale med to totalrådgivere (TR) om ydelse af teknisk bistand og rådgivning i forbindelse med en ombygning og udvidelse af et allerede eksisterende hospital.

Den samlede byggesum var opgjort til kr. 280,4 mio., og totalrådgivningshonoraret var kr. 25 mio. Der var i kontrakten mellem bygherren og totalrådgiverne bestemt, at rådgiverens beløbsmæssige ansvar var begrænset til de i aftalen anførte dækningssummer. Af kontrakten fremgik endvidere, at forsikringssummen var DKK 10 mio., og at:

”Forsikringen skal kunne genopfyldes en gang i projektperioden eller den efterfølgende ansvarsperiode.
Forinden endelig tegning af projektforsikring forelægges bygherren forsikringstilbuddet til gennemsyn og godkendelse.”

Af forsikringsbetingelserne for den tegnede projektansvarsforsikring fremgik følgende om dækningssum:

”DKK 10.00.000 – ved tingskade og/eller tab og i alt for perioden med 1 gang genopfyldning.”

Under byggeriet mente BH, at TR var årsag til forsinkelsen af entreprisen. Endvidere mente BH, at TR var skyld i projekteringsmangler, som BH ønskede erstattet af TR. BH nedlagde derfor påstand om, at TR skulle betale ca. kr. 35,6 mio. i erstatning, hvortil TR påstod frifindelse. TR nedlagde selvstændig påstand om, at BH skulle betale ca. kr. 10,5 mio. for ubetalte honorarer.
 
Kendelsen
Voldgiftsretten fandt, at BH var i stand til at godtgøre, at forsinkelsen skyldtes TR’s forhold. Størrelsen af erstatningen afhang dog af voldgiftsrettens forståelse af den aftalte ansvarsbegrænsning.
Her fandt Voldgiftsretten, at ”genopfyldning” må forstås således, at:

”…i tilfælde, hvor den aftalte dækningssum er anvendt eller næsten anvendt til dækning af skader, kan der mellem forsikringstageren og forsikringsselskabet aftales (tegnes) en udvidelse af dækningen, således at den oprindelige dækningssum retableres.”

Dette betyder ifølge Voldgiftsretten, at forsikringstageren over for forsikringsselskabet er berettiget til at tegne genopfyldning.
Ved projektansvarsforsikringer gælder det, at det er rådgiveren, der tegner forsikringen, og de citerede dele af kontrakten (ovenfor) må forstås således, at der består en pligt for rådgiveren til at tegne forsikringen og til at genopfylde dækningen.
Voldgiftsnævnet fandt endvidere, at en anmodning fra bygherren om genopfyldning ikke ændrer på rådgiverens pligter i den henseende.

Dernæst fastslår Voldgiftsretten, at ansvarsbegrænsningen bortfalder, hvis rådgiveren forsømmer at tegne forsikringen, og tilsvarende gælder, hvis rådgiveren forsømmer at genopfylde dækningssummen. I det tilfælde vil rådgiveren være stillet over for bygherren, som om forsikring var tegnet og genopfyldning foretaget (i relation til ansvaret).

Hvis rådgiveren anmoder om genopfyldning, er det vigtigt, at dette sker i det rigtige tidsrum. Om dette udtaler Voldgiftsretten, at genopfyldning først kan foretages, når dækningssummen er – eller næsten er – anvendt til dækning af skader (eller krav), men den beløbsmæssige begrænsning må endnu ikke være nået. Derudover kan genopfyldning ikke ske med virkning for skader (eller krav), der allerede er gjort rådgiveren bekendt på tidspunktet for anmodning om genopfyldning.
I den konkrete sag var der på tidspunktet for ansvarsskaden anvendt 20 procent af dækningssummen, og der var efter Voldgiftsrettens opfattelse ikke på dette tidspunkt pligt til at anmode om genopfyldning. Efter skaden var det ikke muligt at ansøge om genopfyldning med virkning for det allerede rejste krav. Bygherrens krav var derfor begrænset til den gældende og aftalte ansvarsbegrænsning, der svarede til forsikringssummen (uden genopfyldning).
 
Hvad kan vi lære af kendelsen?
Kendelsen viser meget tydeligt betydningen af en aftalt ansvarsbegrænsning, idet bygherren ganske enkelt ikke kan få medhold i sit krav på erstatning af det samlede tab. Erstatningsansvaret er nemlig begrænset til det aftalte beløb.
Derudover kan af kendelsen udledes følgende om genopfyldning på en projektansvarsforsikring: 

  • Rådgiveren har pligt til at foretage genopfyldning,
  • Forsømmelse af denne pligt indebærer, at bygherren stilles, som om genopfyldning var sket,
  • Genopfyldning kan ske, når dækningssummen næsten er anvendt,
  • Genopfyldning kan således ikke ske, når der kun er anvendt 20 procent af dækningssummen, og
  • Genopfyldning vil ikke have virkning for skader eller krav, som forsikringstageren allerede har eller burde have viden om.

Indholdet af kendelsen er for så vidt ikke overraskende, men kendelsen giver ikke desto mindre gode guidelines om genopfyldning, da der ikke findes andre afgørelser om genopfyldning.
 
Hvem har kendelsen betydning for?
Dommen har betydning for alle aktører i byggebranchen og for disse rådgivere, herunder forsikringsselskaber og forsikringsmæglere.

Kontakt eventuelt Henning Toftager, direktør RTM Forsikring eller Christian Werenberg, advokat, WSCO Advokater, hvis du har spørgsmål til artiklen.

Nyt fra RTM Pension


Usædvanlig dom i Højesteret: Går imod byretten, landsretten og forsikringsselskabs varsling


Højesteret underkender forsikringsselskabets varsling såvel som byrettens og landsrettens efterfølgende afgørelser i sag om en livsforsikringssum.
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension
 
Den 3. september 2020 afsagde Højesteret en efter min opfattelse ret usædvanlig dom i en arvestrid – en dom, som gik imod byrettens såvel som landsrettens afgørelse. Dommen betyder, at PFA skal ændre på udbetalingen af en forsikringssum, som oprindeligt var udbetalt til forsikredes samlever i vedkommendes egenskab af samlever med afdøde – og således ”nærmeste pårørende” efter de regler, som gælder for nyoprettede forsikringer efter 1. januar 2008.
 
Forsikredes livsarvinger havde rejst sagen og skal i stedet være modtager af forsikringssummen, idet Højesteret har afgjort, at forsikringsforholdet ikke gyldigt var overgået til de ”nye” begunstigelsesregler, som har været gældende siden lovændringen tilbage i 2008.
 
Sagen vedrører PFA’s overdragelse af en livsforsikringsbestand fra PFA til selskabet LetPension, som PFA indgik samarbejde med for 10 år siden. Sagen er i relation til de konkrete sager vedrørerende kundegruppeliv, som PFA og LetPension har gennem deres samarbejde med pengeinstitutter. Efter min opfattelse vil den ikke kunne skabe ny præsedens i forhold til firmapensioner – men det giver jo altid stof til eftertanke, når Højesteret går imod både by- og landsrettens afgørelser.
 
Ændret lovgivning, som kun gælder fremadrettet, er altid problematisk og kan give anledning til misforståelser og gøre behovet for rådgivning endnu mere udtalt. Endnu værre er det, når Landsretten, som her 12 år efter lovændringen – ved sin domfældelse – rejser grundlag for en ny praksis på området – og i øvrigt tilsidesætter to retsinstansers afgørelser.
 
Nye og gamle begunstigelsesregler – kort fortalt
I dag gælder, at forsikringspolicer (pensionsordninger) oprettet før 1. januar 2008 fortsat er omfattet af de gamle begunstigelsesregler. Forsikringspolicer oprettet efter 1. januar 2008 er derimod omfattet af de nye begunstigelsesbestemmelser – for så vidt angår begrebet ”nærmeste pårørende”. For gruppelivsforsikringer kan der gælde andre regler.

Den primære forskel relaterer sig til, at samlevende i de nye regler automatisk efter to års fælles bopælsadresse bliver nærmeste pårørende til afdøde.
 
Begunstigelse betyder: ”Hvem er begunstiget til at modtage udbetaling ved dødsfald”.
Hovedreglen for stort set alle pensionsordninger oprettet efter 1. januar 2008 er, at hvis du ikke selv indsætter en begunstiget til udbetalingen ved død, vil dine ’nærmeste pårørende’ automatisk være indsat som begunstigede.
 
’Nærmeste pårørende’ er i nævnte rækkefølge:

  • Din ægtefælle/registrerede partner
  • Din samlever (1)
  • Dine børn og afdøde børns børn
  • Dine arvinger efter testamente
  • Dine arvinger efter arveloven 
(1) Din samlever skal leve sammen med dig på den fælles bopæl, og I skal enten vente, have eller have haft børn sammen eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet.
 
For mange, som har børn og måske et eller flere ægteskaber bag sig, er det en overraskelse, at ens samlever automatisk bliver ”nærmeste pårørende” to år efter, man har fået fælles bopæl. For andre er det helt naturligt, at det skal være sådan – og det var også baggrunden for, at lovgivningen blev lavet om tilbage i 2008. I den konkrete sag havde afdøde ikke foretaget et aktivt valg, og her bestemte landsretten, at PFA og LetPension ikke gyldigt kan ændre betingelserne alene på en passiv accept.

De gamle begunstigelsesregler er:
’Nærmeste pårørende’ er i nævnte rækkefølge:
  • Din ægtefælle/registrerede partner
  • Dine børn og afdøde børns børn (livsarvinger)
  • Dine arvinger efter testamente
  • Dine arvinger efter arveloven

Der kan være forskel på, hvem du kan indsætte som begunstiget på din pensionsordning, idet der er forskel på reglerne – afhængig af skattekoderne på de respektive ydelser.
På de ”skatte-/afgiftspligtige” forsikringsydelser ved død, kan du af skattemæssige årsager kun vælge at begunstige bestemte personer ”inden for kredsen af nærmeste pårørende” til udbetalingen ved død.
 
For de skattefrie forsikringsydelser (typisk den solidariske forsikringssum ved død), har du dog som udgangspunkt frit valg til indsættelse af begunstigede, og du kan normalt frit vælge, hvem du vil begunstige til denne dødsfaldssum.
 
RTM ANBEFALER
Overvejelser omkring begunstigelse er vigtige, og hvis du har pensionsordninger og livsforsikringer oprettet før 1. januar 2008, er det vigtigt, at du får tjekket op på, hvilke regler der gælder for din police og ikke mindst, at det matcher dine ønsker.
 
Det er især vigtigt at få ændret på begunstigelsen, hvis pensionsordningens nuværende begunstigelse ikke passer til ens egne ønsker og behov, understreger pensionskundechef Preben Westerdahl. Gennem sine mange år som pensionsmægler har han rådgivet mange medarbejdere hos vores virksomhedskunder.
 
Men det er også vores anbefaling, at man kun skal indsætte en navnebegunstiget, hvis den person, som ønskes begunstiget, IKKE efter de gældende regler vil være den, som ”automatisk” modtager forsikringssummen ved eventuelt dødsfald.
 
Eksempel: Har du levet sammen med din partner i mere end to år, og ønsker du, at det skal være vedkommende, som skal være modtager af forsikringssummen ved død, så er det overflødigt at indsætte vedkommende som navnebegunstiget. Hvis I senere flytter fra hinanden – og dermed ikke længere er samlevende – træder den nu tidligere samlever automatisk ud af ”nærmeste pårørende”-kredsen, hvilket for de fleste er naturligt i en sådan situation. Hvis du har indsat vedkommende som navnebegunstiget, så gælder dette valg, indtil du aktivt får dette ændret.

Kort nyt


Samarbejde med banker er vejen til forsikringsvækst 


Forsikringsselskabet Privatsikring har formået at vokse med 7-9 procent siden 2000 takket være samarbejde med banker.

Administrerende direktør Helle Kjærgaard siger, at selskabet er stolt af udviklingen, og at bankerne er en god salgskanal. Men konkurrencen er hård.

Danske Bank har tidligere haft Topdanmark som forsikringsselskab til kunderne, før man skiftede til Tryg – ligesom også Codan har en aftale med Jyske Bank, og Købstædernes Forsikring har en aftale med flere banker – heriblandt Sparekassen Sjælland-Fyn.

Samtidig samarbejder Alka med Arbejdernes Landsbank. Alm Brand er det eneste forsikringsselskab, der ikke har en bank tilknyttet, hvilket ifølge Per Grønborg, som er forsikringsanalytiker i SEB, er en udfordring.


Svag konkurrence, skyhøj indtjening og dovne kunder


Den danske forsikringsbranche tjener mange penge og er ifølge Per Grønborg, analytiker med speciale i forsikringsbranchen hos SEB, langt foran resten af Europa.

Det kommer af en høj egenkapitalforrentning og manglende konkurrence på markedet. Den lave konkurrence skyldes ikke mindst kunder, der ikke flytter sig meget og gerne køber deres forsikringer via en fagforening, der gør det svært at skifte selskab, siger Ricky Steen Rasmussen, chefanalytiker hos Nykredit.

Thomas Brenøe, Forsikring og Pensions vicedirektør, kan derimod ikke kende det billede, der bliver tegnet af et forsikringsmarked uden konkurrence.


Såret under festlig kamp 


De færreste danskere ved, at det er arbejdsgiverens forsikring, der dækker danse- og faldskader til firmajulefrokoster. Henrik Sagild, der er skadedirektør hos Gjensidige Forsikring, siger, at man hurtigt skal anmelde skaden som en arbejdsskade, hvis den er sket til et officielt arrangement.

Man er dog ikke dækket, hvis man gør noget, der ikke er en del af festens program, såsom at danse på borde eller ende i en slåskamp. Hvis man fester videre bagefter, er man derimod dækket af sin egen private ulykkesforsikring.


En million forsikringskunders data afsløret ved en fejl


I 2019 kom det frem, at en million danskeres persondata lå tilgængeligt på en testserver hos firmaet Scalepoint Technologies, hvis IT-systemer benyttes af flere forsikringsselskaber. Disse data, der i nogle tilfælde også inkluderer CPR-numre og sundhedsoplysninger, skulle have været anonymiseret. Fejlen blev straks rettet af Scalepoint efter henvendelse fra en kunde.

Der anvendes nu kun fiktive data til test, og et udviklingscenter i Ukraine er lukket. Administrerende direktør for Scalepoint Technologies, Tue Høilund-Carlsen, fortæller, at der fremadrettet vil blive arbejdet endnu mere med sikkerheden.

Andet


ARKEN: Få fribilletter – og kom med ind i kunstens dyrerige


Det myldrer med pels og poter på ARKEN. Kom med ind i kunstens dyrerige, fyldt med skønne, sælsomme og utrolige skabninger.

Hos RTM er vi medlem af Erhvervsklubben ARKEN, og det betyder, vi kan tilbyde dig fribilletter.

Derfor kan vi hos RTM give dig muligheden for at se en fuldvoksen elefant svæve. Kunstneren Daniel Firman lader os nemlig opleve dette spektakulære drømmesyn på ARKENs store udstilling, Dyr i kunsten.

Udstillingen udfolder den intense optagethed af dyr, som præger samtidskunsten i disse år. 34 internationale kunstnere, heraf tre kunstnerduoer, giver her deres bud på vores forhold til de andre arter, som vi deler kloden med.

Værkerne undersøger de forbindelser mellem menneske og dyr, som udspiller sig i den vestlige verdens forbrugsmønstre, historiefortællinger og natursyn. Samtidig er værkerne en hyldest til de fantastiske dyr og et ængsteligt opråb om deres fremtid under menneskets dominans.

Ønsker du at besøge kunstmuseet ARKEN for at se den her udstilling – og de øvrige spændende udstillinger, som ARKEN tilbyder – har vi et begrænset antal fribilletter til rådighed.

Maks. to billetter pr. person/firma. 

Du kan bestille på event@rtm.dk.

Først til mølleprincip er gældende.