Tilbage til oversigten

RTM Nyhedsbrev nr. 8 – 2020

Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer


Velkommen til RTM’s nyhedsbrev for august.

Mens vi er ved at sige farvel til sommeren, får I her denne måneds nyhedsbrev. Vi håber, I alle har haft en god sommer. 

I dette nummer vil vi på pensionsområdet dykke ned i to af tidens varmeste emner. Tidlig tilbagetrækning og indefrosne feriepenge. Direktør Mogens Rosengaard kommer både med gode råd til landets politikere og til dig. 

Vi bruger også denne udgave på at se nærmere på produktansvarsforsikringen – nærmere bestemt på dækningen ingrediens- og komponentskade og tab. Læs nærmere om, hvordan den kan give dig en bedre dækning.

God læselyst. 

Venlig hilsen

Leif Rexen, Adm. Direktør
 
I denne måneds nyhedsbrev
Nyt fra RTM Pension
  • Pensionering og folkepension – og et konkret forslag til Folketingets partier
     
  • Ny lov om mulighed for udbetaling af indefrosne feriepenge er nu vedtaget af Folketinget
Nyt fra RTM Forsikring
  • Produktansvar – ny mulighed for udvidet dækning

Nyt fra RTM Forsikring


Pensionering og folkepension – og et konkret forslag til Folketingets partier


Der tales i disse dage fra politisk side meget om retten til og mulighed for tidligere pensionering og retten til tidligere folkepension. Lad os dykke lidt ned i det. 
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

Vi får ofte spørgsmålet: “Hvornår kan jeg tidligst starte udbetaling fra min pensionsordning?”
 
Hovedreglen er, at nye pensionsordninger – oprettet efter den 1. januar 2018 – tidligst kan begynde udbetaling 3 år før opnået folkepensionsalder.
 
Bestående pensionsordninger – oprettet mellem 1.maj 2007 og 31. december 2017 – kan påbegyndes udbetalt 5 år før opnået folkepensionsalder.
 
”Gamle” pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan påbegyndes udbetalt fra alder 60 år.
 
Har man en pensionsordning oprettet før 1. januar 2018, kan man, hvis man gennem livet er omhyggelig og følger bestemte regler, få sine rettigheder flyttet med sig i takt med jobskift, skift af pensionsleverandør etc.
 
Desværre er dette regler, som mange ikke kender godt nok til. Og måske er det også et punkt, hvor pensionsbranchen ikke er særligt gode til at rådgive. Vi støder meget ofte på nyansatte medarbejdere hos vores virksomheder, som har mistet rettigheder i forbindelse med tidligere jobskifter, og derfor bliver omfattet af den nugældende 3-års regel.
 
Hos RTM er vi fortaler for at lade den enkelte pensionsopsparer selv bestemmer, hvornår vedkommende finder det mest hensigtsmæssigt at starte tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og igangsætte udbetaling fra pensionsordningen. 3-års reglen er direkte uhensigtsmæssig, og med den betyder det, at det er besværligt for den enkelte at vælge en fleksibel overgang til pensionstilværelsen – hvis man ønsker, at dette skal ske før den til den tid gældende folkepensionsalder.
 
Nyt forslag til ny pensionsløsning
Jeg mener også, at der skal være mulighed for, at man selv kan indbetale ekstra til sin pensionsordning, mens man har en lønindtægt. Netop for at have muligheden for at trække sig tilbage tidligere end folkepensionsalderen.
 
De nuværende skattegrænser for indbetaling til ratepension/ophørende pension bør lempes eller udvides, så det bliver muligt at indbetale til en kortere ratepensionsperiode. Jeg foreslår konkret, at muligheden for at indbetale til en fem-årig ratepension åbnes – som så vil kunne udbetales fra fem år før folkepensionsalderen. Det årlige maksimale fradragsbeløb kunne eksempelvis fastsættes til 50.000 kroner, og det vil være hensigtsmæssigt at holde denne opsparing ude af de traditionelle arbejds- og firmapensioner, så de ikke berøres af denne særlige ”førtids”-pensionsløsning.
 
Det er således fortsat mit budskab til politikerne at få fjernet denne tåbelige 3-års regel – og så få åbnet for, at man kan selvfinansiere et ønske om tidligere hel eller delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Uden at skulle trække på offentlig forsørgelse i denne periode – eller være nødsaget til at igangsætte udbetaling fra sin firmapensionsordning.
 
I fremtiden vil vi sandsynlig opleve en højere folkepensionsalder, idet den længere gennemsnitlige levealder har betydning for tidspunktet for, hvornår den enkelte borger i fremtiden kan gå på folkepension. I dag hedder den 68 år for dem, som er født efter 1. januar 1963. 
 
Det er meget individuelt, hvornår den enkelte er eller forventer at være ”opbrugt” på arbejdsmarkedet – og især vil der være en stor gruppe, som ikke falder ind under ”tilbuddet til Arne”.
 
Denne gruppe bør fra politisk side tilskyndes til at selvfinansiere deres forventede ønske om tidligere hel eller delvis tilbagetrækning. Det handler om rettidig omhu, og derfor haster det med at få en udvidelse af pensionsbeskatningsloven på plads, således at den enkelte lønmodtager kan få startet denne ekstra opsparing op.
 
Hvorfor en ekstra pensionsordning?
For langt de fleste borgere er den nuværende pensionsopsparing ikke stor nok til at kunne finansiere 5 års længere pensionsudbetaling, hvis man ønsker at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før den fremtidigt høje folkepensionsalder. Derfor er der behov for en pensionsløsning til dem, som vil tage ansvar om deres egen økonomi og forsørgelse.

Hos RTM er vi upolitiske, men det er vores vurdering – ud fra det oplæg som Socialdemokratiet netop har fremsat – at der sidder endog rigtig mange tilbage med skuffelse.
 
Der er trods alt mange på arbejdsmarkedet, som ikke som 61-årig kan dokumentere at have været på arbejdsmarkedet i 41 år eller mere, men som ikke kan se sig selv i at skulle være fuldtidsarbejdende frem til folkepensionsalderen. Der vil også være mange af dem, som er berettigede til den nye tidligere folkepension, som vil have behov for en supplerende indtægt i denne periode for at få økonomien til at hænge sammen.
 
Derfor er der behov for at tænke i retningen af nye pensionsløsninger.


Ny lov om mulighed for udbetaling af indefrosne feriepenge er nu vedtaget af Folketinget


For at afdæmpe de økonomiske virkninger af coronakrisens manglende omsætning og forbrug i samfundet, er det netop politisk vedtaget ved lov, at du kan få op til 3 ugers indefrosne feriepenge udbetalt.
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

Loven indebærer, at alle, der ønsker at få op til 3 ugers feriepenge udbetalt, kan søge dem udbetalt i perioden fra starten af oktober og indtil 1. december 2020.

Hvis du ikke beder om pengene inden 1. december, bliver de stående, og du får dem først automatisk udbetalt, når du går på pension eller af andre grunde trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet – som gældende i den bestående lovgivning.

Udbetalingen beskattes som almindelig indkomst, og de indefrosne feriepenge bliver ikke modregnet i andre overførselsindkomster og kommer heller ikke til at påvirke muligheden for at blive berettiget til en offentlig ydelse.

Til borgere, der er på offentlige ydelser, vedtog Folketinget også lovforslaget om en skattefri udbetaling på 1.000 kroner.

Til efteråret skal Folketinget forhandle om de resterende 2 ugers optjente feriepenge, idet det som foran nævnt indtil videre kun er de 3 ugers indefrosne feriepenge, som er indeholdt i det vedtagne.

Brug pengene og vis samfundssind
Betaler du topskat – eller betyder udbetalingen af dine feriepenge, at din indkomst passerer topskattegrænsen på 531.000 kroner (efter AMB) i 2020 – skal du være opmærksom på, at udbetalingen kan være forbundet med en højere skat, end hvis du vælger, at vente til du når pensionsalderen.

Topskatten udgør 15 %, og det er de færreste af vores kunder, som vil være topskattebetalere, når de går på pension.

Hvis du ikke har brug for pengene, og hvis du ikke ønsker at forbruge lidt ekstra nu og her, så kan du med fordel enten undlade at anmode om at få pengene udbetalt – eller, måske som den bedste løsning, vælge at indbetale ekstra til din pensionsordning.

Du kan ikke få feriepengene indsat direkte på en pensionsordning 
Ønsker du at benytte denne løsning med at få pengene ind på din pensionsordning, er den bedste og normalt mest omkostningslette løsning, at du får din arbejdsgiver til at tilbageholde og indbetale et tilsvarende beløb i din lønudbetaling i en eller flere af årets sidste lønudbetalinger på din firmapensionsordning.

Hermed kan du undgå, at beløbet indgår i din skattepligtige indkomst for 2020, og især for topskattebetalere kan dette betyde en skattebesparelse.
 
Vi er alle afhængige af, at der er gang i hjulene hos erhvervslivet, og idéen med den ændrede lovgivning er at få pumpet flere penge ud til forbrug. Derfor er vores anbefaling da også sådan mere overordnet, at vi gør os selv og samfundet en tjeneste ved at omsætte udbetalingen til forbrug. Og således bidrage til øget beskæftigelse og en styrkelse af Danmarks økonomi.

Har du ingen ønsker – og har du ingen behov for at få flere penge på lønkontoen nu og her – så kan løsningen med at supplere din pensionsopsparing være meget oplagt og en rationelt set attraktiv løsning.

Har I spørgsmål eller behov for yderligere, er I naturligvis altid velkommen til kontakte os i RTM for uvildig og kompetent rådgivning.

Nyt fra RTM Forsikring


Produktansvar – ny mulighed for en udvidet dækning


Efter de gængse betingelser for erhvervs- og produktansvar, som tilbydes i markedet, er der dækning for ingrediens- og komponentskade og tab. Det er en dækning, som er kompleks og som gennem årene har givet anledning til mange retssager.
Af Marianne Henriksen, jurist, RTM Forsikring
 
Dækningen er af stor betydning for producenter af produkter, som bliver en komponent eller en ingrediens i et færdigt produkt. Komponenter kan adskilles fra det endelige produkt
 
Eksempler:
Gummilister, som anvendes af vinduesproducenter
Skruer, som anvendes ved samling af møbler
Udstødningsrør, som bygges ind i maskine
 
For ingredienstilfælde gælder, at man ikke kan tage den defekte del ud igen.
 
Eksempler:
Konstaterede forureningspartikler i babymælk   
Fejl ved mel, som bliver brugt til fremstilling af småkager
Emballage til fødevarer, som afgiver giftstoffer 
 
Dækningens omfang   – direkte tab
Dækningen er begrænset til sikredes ansvar for det direkte tab, som er forbundet med, at en fremstillet eller bearbejdet ting – på grund af sikredes produkt eller ydelse – må kasseres, repareres, er blevet dyrere at fremstille eller bearbejde eller mindre værd.
 
Direkte tab fortolkes restriktivt. Driftstab dækkes selvsagt ikke. I tilfælde af, at reparation skal finde sted, dækkes transportomkostninger ikke. Det er kun selv udgiften til at den defekte komponent skal tages ud og en fejlfri indsættes, som dækkes. Hvad der skal forstås ved direkte tab, har gennem årene givet anledning til mange tvister mellem forsikringstagere og selskaberne.
 
Fradragsreglen    
Når en erstatningsopgørelse udarbejdes i selskabet, skal der ske fradrag af værdien af sikredes produkt uden defekt. Det lyder jo meget tilforladeligt, men denne bestemmelse har i praksis også givet anledning til mange tvister. Det er nemmest at illustrere med et eksempel.
         
Forsikringstageren har produceret og leveret 10.000 stk. beslag til opsætning af reoler til en møbelfabrikant, som producerer reoler. Den samlede kostpris er 20.000 kr.  (2 kr. pr. stk)
 
Disse beslag indbygges i reolen (bliver en komponent). Da der er produceret og sendt 200 stk reoler på markedet, viser det sig, at beslagene er defekte. De har ikke den forudsatte styrke – de knækker kort tid efter, at reolerne er hængt op. Forsikringstageren anmelder det under erhvervs- og produktansvarsforsikringen.
 
Det viser sig, at beslagene er fejlbehæftede, fordi man har anvendt en leverance af stål, som ikke havde den fornødne styrke.    
 
Under ingrediens- og komponent tabs dækningen vil der være dækning for udskiftning af beslagene i de 200 reoler. Vi antager, at det beløber sig til 150 kr. pr. reol at udskifte beslagene.     
D.v.s i alt 200 x 150 kr. = 30.000 kr.  (eet beslag pr. reol)
 
Når erstatningen skal gøres op, vil det efter de gængse regler ske med fradrag af værdien af hele leverancen., d.v.s. med fradrag af 20.000 kr.
 
Det vil indebære, at erstatningen andrager 10.000 kr.
 
Det har (med rette) været vanskeligt for forsikringstagere at forstå, hvorfor det er værdien af hele leverancen, som skal fratrækkes, når det alene er 200 reoler, som er sendt på markedet. Man kunne med en vis ret antage, at det alene skulle være værdien af 200 beslag. – d.v.s. 400 kr. som skulle fratrækkes.
 
Herefter ville erstatningen andrage 29.600 kr.
 
Domstolene har givet selskaberne medhold i, at det er værdien af hele leverancen, som skal fratrækkes.
 
Vi kan informere om, at Alm. Brand nu kan tilbyde en udvidelse på ingrediens – og komponentdækningen, hvor det alene er værdien af den defekte del af sikredes leverance – som er blevet gjort til en del af, er opblandet eller indarbejdet i, sammenføjet med, brugt til at emballere eller på anden måde forbundet med, oparbejdet til, brugt til at oparbejde eller som foder for, som trækkes fra erstatningen.
 
I eksemplet ovenfor vil det indebære, at der ville blive udbetalt en erstatning på 29.600 kr. i stedet for 10.000 kr., som erstatningen ville være efter de almindelige regler. Anvender vi de almindelige regler, har vi set eksempler på, at fradrag af værdien af hele leverancen indbærer, at der slet ikke kommer nogen erstatning til udbetaling.     
 
Alm. Brands udvidelse kan derfor være af stor betydning i en skadesag, navnlig for producenter, som sælger deres komponenter/ingredienser i store ordrer med mange enheder i hvert salg.