4353 1444 mail@rtm.dk

RTM Nyhedsbrev nr. 2 – 2022

Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer


Velkommen til RTM’s nyhedsbrev for februar. 

Et nyhedsbrev, hvor vi blandt andet skal se på de sorte skyer, der ifølge nogen er på vej ind over det danske forsikringsmarked. Et billede, som vores direktør Henning Toftager ikke helt kan genkende. 

Vi tager hos RTM Pension blandt andet fat i et spørgsmål, som igen popper op hos mange. Skal man få udbetalt sine efterlønspenge, hvis man har dem? Det bliver nemlig nu igen en mulighed at få dem ud skattefrit. Men hvad er det rigtige at gøre? Og hvad man skal være opmærksom på? De spørgsmål forsøger vi at svare på i dette nyhedsbrev. 

Rigtig god læselyst.

Venlig hilsen

Leif Rexen, Adm. Direktør
 
I denne måneds nyhedsbrev
Nyt fra RTM 
  • IDD skaber travlhed i RTM
Nyt fra RTM Forsikring
  • Sorte skyer over det danske forsikringsmarked
     
  • 357.000 skader på biler i Danmark: Disse bilmærker oplever flest skader i Danmark

Nyt fra RTM Pension

  • Efterløn, skal – skal ikke?
     
  • Pensionsselskaber slår hårdt på tromme for lave omkostninger: Sender indirekte stor regning videre til medlemmerne
     
  • Administrerende direktør i Danica bliver ny koncerndirektør i PFA

Nyt fra RTM 


IDD skaber travlhed i RTM


IDD er et europæisk direktiv, som skærper kravene til forsikringsformidling. Direktivet stiller krav til alle, der formidler forsikringsprodukter. 

Af Leif Rexen, adm. direktør, RTM

IDD er et europæisk direktiv, som skærper kravene til forsikringsformidling. Direktivet stiller krav til alle, der formidler forsikringsprodukter. 

IDD-direktivet har 12 bilag, som tilsammen dækker de forskellige typer af forsikringsprodukter på markedet. Det er medarbejderens arbejdsområde, der afgør, hvilke bilag i direktivet medarbejderen er omfattet af.

Formålet med Insurance Distribution Directive er at beskytte forbrugere og private investorer og samtidig ensarte konkurrencevilkårene. 

Alle medarbejdere, som rådgiver og formidler forsikringer til kunder, skal fremover leve op til IDD-kravene.

I RTM er vi tilfredse med det europæiske direktiv, selvom det giver ekstra arbejde med at få ajourført og genopfriske alle fagområder inden for forsikring og pension, inden der skal bestås en eksamensprøve. 

RTM er et videnhus og vores kundekreds spænder fra meget komplekse forsikringsprogrammer i store virksomheder, til mindre virksomheder med forholdsvis standardiserede forsikringer. Vi uddanner konstant vores medarbejdere både internt og på Forsikringsakademiet for at sikre, at vores kunder, organisationer og medarbejdere opnår deres fulde potentiale. 

IDD er specielt for forsikringsområdet, men vi er glade for, at der også bliver stillet tilsvarende krav til rådgivere, der arbejder med de samme produkter – f.eks. inden for liv og pension – i bankerne. 

Nyt fra RTM Forsikring


Sorte skyer over det danske forsikringsmarked


Under denne overskrift markedsfører nogle af vores konkurrenter forsikringssituationen i Danmark. Når jeg læser forsikringsselskabernes regnskaber, har jeg virkelig svært ved at se de sorte skyer.
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

I grove træk laver forsikringsselskaberne et overskud på ca. 1 mio. pr ansat. Alm. Brand og Topdanmarks overskud var ca. kr. 800.000.000.- og Tryg Forsikring ca. 2,6 mia. Codan lander på ca. 500 mio.

Jeg kan ikke se andre brancher, hvor man kan lave overskud i den størrelsesorden. Det ville svare til, at vi i RTM laver et overskud på 70 mio. Det gør vi ikke, kan jeg godt røbe.

Forsikringsselskabernes combined ratio, som viser om selskabet er i stand til at lave overskud, ligger samlet for branchen på 83-85%. Så efter betaling af skader og omkostninger, er der ca. 15% på toppen.
 
Jeg mener, at vi som forsikringsmæglere, har pligt til at udfordre forsikringsselskaberne på den front. Det er vigtigt, at vi går kundernes ærinde og aldrig forsikringsselskabernes. Det vil være i strid med lovgivningen på vores område. Vi bliver derfor nødt til at udbyde vores kunders forsikringer så ofte som muligt.

For kun ved at udfordre forsikringsselskaberne, kan vi sikre de bedste betingelser for vores kunder. Og det handler ikke kun om økonomi men lige så meget om kvaliteten af forsikringsdækningen.
 
Det stiller store krav til vores medarbejdere. For når vi udbyder forsikringerne, er det vigtigt, at vi har de rigtige risikooplysninger, og i tæt dialog med vores kunder, opdaterer og optimerer risikoen bedst muligt. Jeg bliver ofte skuffet over nogle af vores konkurrenter når vi besøger nye kunder. Der er alt for lidt fokus på hvilke klausuler, forsikringsselskaberne indsætter bagerst i policerne.

Ofte sker det, at vi ser, at klausuler som termofotografering, oplag af brændbart affald mm ikke flages for kunderne. Og hvem har så ansvaret, når skaden sker og termofotograferingen er forældet? Hvis kunden betjenes af en assurandør, er ansvaret nok kunden selv.

Mange af disse klausuler kan være alvorlige og konkurstruende for en virksomhed. Hvis en brand skyldes en el-tavle, som er overbelastet, og der er krav om årlig termofotografering, så vil forsikringsselskabets taksator omgående bede om dokumentation for termofotografering. Og er kravene omkring hyppigheden af denne proces ikke opfyldt, kan forsikringsselskabet nægte at udbetale erstatning eller nedsætte erstatningen med 40-60%.


357.000 skader på biler i Danmark: Disse bilmærker oplever flest skader i Danmark


Sidste år var der 357.000 skader på biler i Danmark. Forsikringsselskabernes udgifter løb op i 4,4 mia. kr. Over 10 pct. af alle biler i Danmark løber hvert år ind i en skade. Det viser nye tal fra F&P.

Hver dag året rundt anmelder ca. 1.000 bilejere en forsikringsskade til deres forsikringsselskab.

– Bilejerne bruger i høj grad deres forsikringer.  Gennemsnitsskaden lå i 2021 på 12.321 kr., så der er typisk tale om småskader efter påkørsler og parkereringsskader, siger analysechef Andreas Østergaard Nielsen fra F&P, der står bag Autotaks. 

Autotaks er det system, som håndterer alle de bilskader, der anmeldes til forsikringsselskaberne og repareres på et autoværksted. Tallene giver et interessant kik ind i skaderne på vores person- og varebiler. Man kan fx se, hvilke bilmærker der har flest skader. VW topper med 46.045 skader. Derefter følger Ford, Toyota og Peugeot hver med knap 30.000 skader på årsbasis.

Det hænger naturligt sammen med, at det også er de bilmærker, der er rigtig mange af i Danmark. Derfor er det interessant at opgøre skaderne i forhold til antallet af biler af de enkelte bilmærker. Her ligger BMW i top med 181 skader pr. 1.000 biler efterfulgt af Tesla (179), Mercedes (161) og Audi (160). I bunden af top 31 ligger Fiat med kun 72 skader pr. 1.000 biler.

Dyreste skader
Rekorden over dyre skader tilfalder Dogde med en reparationspris på 31.817 kr.  i gennemsnit. Det er langt over det dobbelte af den gennemsnitlige reparationspris hos resten. På anden- og tredjepladsen følger M.A.N – 31.208 kr. – og Porsche – 23.583 kr.

Billigste gennemsnitlige reparationspris ligger langt lavere. Fx har Hyundai en reparationspris på 10.904 kr. i gennemsnit pr. skade.

Nyt fra RTM Pension


Efterløn, skal – skal ikke?


Af Cecilie Kaas, certificeret pensionsrådgiver, RTM Pension

I perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022 er det igen muligt at få udbetalt sine efterlønspenge skattefrit – såfremt man ikke er nået efterlønsalderen. Mange benyttede dette tilbud sidst, det var muligt, men der er stadig en stor gruppe danskere, der fortsat indbetaler til og dermed opretholder efterlønsordningen. Mange af dem går i øjeblikket med overvejelserne om, hvorvidt de skal lade pengene udbetale denne gang eller ej. Der er dog desværre rigtig mange, der ikke er opmærksomme på de modregningsregler, der gælder i forhold til deres pensionsopsparinger.
 
Er man født efter 1. januar 1956, vil alle pensionsmidler nemlig give anledning til modregning i større eller mindre omfang – uanset om det er privatoprettede pensioner eller pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold.
 
Det betyder, at har man pensionsopsparing af nogen form, vil man ikke få det fulde efterlønsbeløb udbetalt. Det er faktisk sådan, at har man pensionsopsparing på mere end 1,8 mio. kroner ved opnået efterlønsalder, vil man, i runde tal, få samme beløb udbetalt fra Efterlønsordningen (efter modregning), som man ville kunne få udbetalt fra den såkaldte Arne-pension.

Det vil sige, at den egenfinansierede tidlige tilbagetrækning i denne situation vil give den samme udbetaling som en offentligt finansieret. Her skal man naturligvis være opmærksom på, at der er nogle kriterier, der skal være opfyldt, før man kan være berettiget til Tidlig Pension (Arne-pension), hvilket ikke er tilfældet for efterlønsudbetalingen.
 
Derudover er der mange, der går i den tro, at hvis de blot lader pengene stå (og dermed ikke bliver ramt af modregning), vil de få udbetalt pengene som skattefri præmie ved opnået folkepensionsalder. Det er imidlertid ikke alle, der er opmærksomme på, at udbetalingen af den skattefri præmie forudsætter fortsat arbejde efter opnået efterlønsalder og frem til folkepensionsalderen. Det er altså ikke nok, at man lader pengene stå – man skal også fortsætte på arbejdsmarkedet.
 
Beslutningen om, hvorvidt man skal beholde efterlønsordningen, eller lade den udbetale skattefrit allerede nu, vil altså for mange af de berørte bero på et ganske mangelfuldt informationsgrundlag, hvilket grundlæggende er en udfordring. De relevante informationer kan være svære at finde frem til (og finde mening i), hvilket for de fleste giver anledning til utryghed og måske i sidste ende en beslutning om at fortsætte ordningen på et frygtbaseret grundlag frem for et veloplyst.
 
Det er dog vigtigt at understege, at der ikke kan gives en generel anbefaling til, hvorvidt det er mest fordelagtigt at lade efterlønsmidlerne udbetale eller ej – det afhænger af de personlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte. Det er dog min klare anbefaling, at man søger rådgivning i det tilfælde, at man ikke selv har overblik over de relevante informationer, inden man træffer sin endelige beslutning.


Har arbejdsmarkedspensionsselskaberne sovet i timen?


Når pensionsselskaber som eksempelvis PensionDanmark og IndustriensPension med simple pensionsløsninger slår hårdt på tromme for deres lave omkostninger, så sender de indirekte en stor regning videre til deres medlemmer – og penge i lommen på banker og forsikringsselskaber.
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

Jeg anerkender, at de to nævnte arbejdsmarkedspensionsselskaber har gjort det godt. Både set i forhold til afkast og omkostninger – og den historie er de også gode til at fortælle.
 
Jeg anerkender også, at det fra arbejdsmarkedspensionernes start – i starten af 1990’erne – politisk var en førsteprioriteret, at indholdet i arbejdsmarkedspen-sionerne skulle være sikring af lønmodtagernes alderdom økonomisk, og at arbejdsmarkedspension skulle være et supplement til folkepensionen.
 
Men hvad gør disse mange hundrede tusinde lønmodtagere, hvis de har behov for tryghedsgivende forsikringsdækninger?
 
I forhold til de traditionelle kommercielle firmapensioner er udfordringen, at der ikke er et egentligt sikkerhedsnet indbygget i arbejdsmarkedspensionsordningerne.

Politikken er og har været, at det ikke var arbejdsmarkedspensionsordningen, som skal træde til, hvis/når en lønmodtager i kortere eller længere tid bliver uarbejdsdygtig.
 
Arbejdsmarkedspensionsordningerne tager afsæt i, at det alene er den offentlige sygesikring, som holder hånden under den langtidssyge lønmodtager, som har mistet erhvervsevnen.

Modsætningsvis de traditionelle firmapensionsordninger, hvor der normalt indgår forsikringsdækninger ved længerevarende sygdom/mistet erhvervsevne og hvor det er firmapensionsordningen, som sikrer, at den pågældende lønmodtager ikke mister indtægt og fortsat kan opretholde en indtægt og dermed sin husholdning og sine økonomiske forpligtelser.

Det er min vurdering, at to ud af tre lønmodtagere med arbejdsmarkedspensionsord-ninger i f.eks. PensionDanmark, IndustriensPension og en række pensionskasser har behov for væsentligt mere forsikringsdækning, end det som er muligt i arbejdsmarkedspensionsordningerne.

Det er ikke unormalt, at timelønnede og håndværkere i dag tjener langt over 35.000 kroner om måneden, og at vedkommendes økonomi er tilrettelagt ud fra denne indtægt. Så er der altså langt ned til de cirka 16.000 kroner, som typisk er niveauet for en forsøger det offentlige udbetaler, hvis vedkommende bliver syg i længere tid.
 
Behovet for mere forsikring er reelt og mange står i den situation, at de skal købe mere forsikringsdækning. Hvis den enkelte lønmodtager ikke selv oplever, de har behovet, så skal deres bank, finansierings- eller realkreditselskab med garanti nok påpege den manglende økonomiske sikkerhed, og ofte er det et ufravigeligt krav for at kunne låne til hus, bil mv.
 
Så min pointe er, at arbejdsmarkedspensionsselskabernes simple produktsortiment – og stort set ikke eksisterende service- og rådgivningstilbud – er en kostbar ”discountløsning” for disse mange lønmodtagere. Arbejdsmarkedspensionernes simple løsninger bliver derved et indirekte dyrere bekendtskab, end den markedsføring de pågældende arbejdsmarkedspensionsselskaber så massivt fremtoner og brander sig med.
 
Fagforeningerne skubber jo direkte disse mange lønmodtagere i armene på banker og forsikringsselskabers meget dyre forsikringsløsninger.
 
Det er jo nemt nok at holde omkostningerne på et lavt niveau, hvis den vare man tilbyder, er simpel og meget standardiseret – og ikke tager afsæt i deres kunders behov.

Det er jo netop her, at de stærkt konkurrenceudsatte firmapensioner har deres styrke. Disse ordninger tager et stort økonomisk og socialt ansvar, idet den enkelte lønmodtager dels har et mindsteniveau for forsikringsdækninger, og ligeledes muligheden for at få personlig rådgivning og muligheden for personlig behovsbestemt tilpasning af sine forsikringsdækninger – vel og mærke til attraktivt lave forsikringspriser og omkostninger.
 
Forskellen mellem en privattegnet forsikring ved tab af erhvervsevne og de forsikringsdækninger, som typisk indgår i normale firmapensionsaftaler, er voldsomt stor. Dette gælder såvel pris som indhold, og vi taler nemt om merudgifter på 5.000 til 10.000 kroner om året – og nogle gange væsentligt mere, og for et dårligere produkt.

Penge, som den enkelte lønmodtager kunne have sparet, hvis deres fagforening eller arbejdsmarkedspensionsselskab var deres position og ansvar bevidst.

Mit opråb er, at det er på tide, at fagforeningerne, som er ledelsen i arbejdsmarkedspensionsselskaberne, tager ansvar for den gruppe lønmodtagere, de varetager interessen for.


Administrerende direktør i Danica bliver ny koncerndirektør i PFA


Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

Det blev for et par uger siden annonceret, at PFA’s koncerndirektør siden 2015, Allan Polack, havde opsagt sit job i PFA, og at han ville forlade jobbet i PFA inden for kort tid.
 
Som sådan kom dette ikke helt bag på mig, men det var ret overraskende, at PFA ikke på dette tidspunkt havde en afløser på plads – og at direktørskiftet ikke var bedre timet.
 
Det ligner dog, at der trods den lidt uheldige timing har været handlet hurtigt bag linjerne hos PFA, idet det netop er meldt ud fra såvel Danica som PFA, at det bliver Danica Pensions hidtidige adm. direktør, Ole Krogh Petersen, som er blevet udset, valgt og godkendt til jobbet som ny Koncerndirektør i PFA.
 
Ole Krogh Petersen matcher såvel kompetencemæssigt som menneskeligt uden tvivl PFA og PFA´s værdier godt, og set fra min stol er det et af de bedste valg PFA kunne foretage. Jeg betragter det set fra et kundeperspektiv, som et stærkt træk fra PFA´s side og lidt en kæp i hjulet på Danicas vækst ambitioner.
 
Det efterlader også Danica med relativt et stort tomrum, idet der dels ikke lige øjnes en oplagt kandidat in house i Danica eller Danske Bank koncernen, og dels at Ole Krogh Petersen har haft en afgørende betydning for Danicas ”comeback” i markedet, siden han fik ansvaret efter Per Klitgård.
 
Direktørskiftet er som sådan udramatisk for kunderne, og jeg ser ikke på kort sigt at dette får betydning for de bestående kunder, hverken hos PFA eller Danica, men selvfølgelig kan der på længere sigt komme en betydning og ligesom for igangværende udbud nok også vil have en vis betydning for udfaldet.