Tilbage til oversigten

RTM Nyhedsbrev nr. 2 – 2021

Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer


Velkommen til RTM’s nyhedsbrev for februar.

I denne måneds nyhedsbrev skal vi forbi en situation, som tusindvis af pensionsopsparere står i lige nu. En situation, hvor mange er stavnsbundet til et produkt, der er udfordret på flere fronter. Vores direktør hos RTM Pension dykker ned i det. 

Hos RTM Forsikring skal vi se nærmere på en sag, der handler om arbejdsskadeforsikring. Det er en sag, hvor en skade blev afvist som en arbejdsskade – selvom der var tale om kørsel fra hjem til arbejde. 

Rigtig god læselyst. 

Venlig hilsen

Leif Rexen, Adm. Direktør
 
I denne måneds nyhedsbrev
Nyt fra RTM Pension
  • Tusindvis er stavnsbundet til deres pensionsselskab og til deres ”udfordrede” pensionsprodukt
     
  • Q&A: Opgør fortsætter i pensionsbranchen
Nyt fra RTM Forsikring
  • Befordring fra hjem til arbejde var ikke omfattet af arbejdsskadeloven
Kort nyt
  • Tegnede cyberforsikring fem dage før hackerangreb
     
  • Lyspunkt under corona: Laveste antal indbrud i 25 år
     
  • Store selskaber vælger selv at bære en del af risikoen frem for at tegne dyre ansvarsforsikringer med fuld dækning til direktionen og bestyrelse
     
  • Anerkendelse af sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade

Nyt fra RTM Pension


Tusindvis er stavnsbundet til deres pensionsselskab og til deres ”udfordrede” pensionsprodukt


Hvis man sidder med det pågældende pensionsprodukt, bør man søge professionel og kompetent rådgivning. 
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

Siden den seneste finanskrise i 2008/09 har de fleste pensionskyndige været enige om, at de gamle ydelsesgaranterede gennemsnitsrenteopsparinger er fanget i udsigten til lave bonusrenter – grundet et stærkt uheldigt investeringsdilemma.
 
Alle selskaber har da også udviklet nye – og investeringsmæssigt – bedre løsninger, som de selv anbefaler til nye opsparere. Ingen gør bare rigtigt noget ved de gamle.
 
Det glæder mig derfor, at pensionsselskabet VELLIV (langt om længe) har meldt ud, at de, så snart tilbudsteknikken er til det, vil fremkomme med et migreringstilbud til alle sine kunder med gennemsnitsrente.

Der skal også lyde en vis ros til PFA, fordi de – som det eneste selskab, siden de lukkede for indbetalingen til disse gennemsnitsrenteordninger – løbende har haft et tilbud parat til de af deres kunder, som fortsat er indbetalende kunder i PFA – og har en PFA Plus police. Også ros for, at de tvangsflyttede alle fortsættende firmapensionsordninger til markedsrente tilbage i starten af sidste årti.
 
Godt nok gennemførte en del selskaber en kort kampagne tilbage i 2013/14, men da problemstillingen er stærkt kompliceret at forstå for almindelige mennesker, er det desværre en alt for lille andel, som inden for det korte tidsrum tilbuddet var gældende, dels forstod og dels fik accepteret tilbuddet.
 
Et andet problem er, at det ikke er alle pensionspolicer, som har fået tilbuddet, idet især gamle policer kan indeholde forsikringsydelser, som selskaberne ikke i dag tilbyder i deres markedsrente-løsning. En sådan police har jeg bl.a. selv, og hele denne gruppe af opsparer har aldrig fået et migreringstilbud.
 
Det ville derfor klæde pensionsselskaberne, at de snarest muligt igen kom på banen med et nyt migreringstilbud. Og ikke mindst også omfattende alternativer til gennemsnitsrentepolicer med kollektive forsikringsydelser, som hidtil har været undtaget disse tilbud.
 
Som det også fremgår af denne artikel, er de største tabere i dette dilemma dem med de laveste ydelsesgarantier. Det er typisk de policer, som er oprettet efter 1997. Men policer oprettet før kan også være stærkt udfordret, idet alle forhøjelser efter 1997 er sket på lavere grundlag. Det er dermed medvirkende til at udvande værdien af de historisk høje ydelsesgarantier.
 
Da branchen ikke selv er proaktive på dette felt, er det min opfordring til Finanstilsynet, at de kommer med en henstilling til branchen om et migreringstilbud. Jeg kan på kundernes vegne godt leve med, at et tilbud blev kombineret med muligheden for en flytteklausul på en mindre årrække, da nogle selskaber måske er tilbageholdende med tilbuddet af frygt for, at kunderne vil benytte migreringen til efterfølgende at skifte pensionsselskab.
 
Sidder man med en gammel gennemsnitsrentepolice, er det min anbefaling at søge professionel og kompetent rådgivning af nogle, som netop har indsigt og erfaring med disse ”historiske” pensionsordninger. 


Q&A: Opgør fortsætter i pensionsbranchen


Mediet InsideBusiness har skrevet om et muligt opgør i pensionsbranchen, hvor Danica beskyldes for prisdumping. I artiklen spørger mediet også, hvad direktør for RTM Pension tænker om sagen. 
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

I artiklen kan man læse, at Danicas priser på udskældte forsikringer (Tab Af Erhvervsevne) ligger langt lavere end konkurrenternes – og at det kan være med til at skabe en omfordeling og skævvride konkurrencen. Danica afviser selv prisdumping. 



Læs svarene fra direktør hos RTM Pension Mogens Rosengaard i sin fulde længde her. 


Spørgsmål:

Er der tale om prisdumping fra Danicas side?

Svar fra Mogens Rosengaard:

Jeg vil ikke forholde mig til, om en pris på 0,3 til 0,35 procent for en TAE-dækning på 40 % – inkl. tillægsdækning ved ressourceforløbsindplacering – er decideret prisdumpning. Det forudsætter nemlig, at jeg har kendskab til virksomheden og sammensætningen af medarbejderne i den pågældende virksomhed/koncern. Men sådan umiddelbart vurderet, er det en ret skarp pris. Men kun de kommende års faktiske skader og nødvendige skadeshensættelser kan afgøre, om prisen har været for lav. Hos andre aktører er der også virksomheder, som sidder med sammenligneligt lave priser, men også jeg iagttager, at Danica ønsker at spille en offensiv rolle for tiden. 

Spørgsmål:

Er de ene om prisdumping?

Svar fra Mogens Rosengaard: 

Generelt er branchen jo præget af høj konkurrence. Og det skifter jo lidt mellem, hvilke selskaber, der udviser størst konkurrence-kraft – og evne på priser for en pensionsordnings forsikringspriser. Og det koster jo at vinde markedsandele. Forsikringspriser er nemme at forstå, og derfor bliver forsikringspriser ofte et væsentligt konkurrenceparameter. Men det er en lidt farlig vej at gå ned af som pensionsselskab, idet mange kunder er blevet mindre trofaste og mere flytbare.

Hvis virkeligheden bliver, at Danica i den konkrete sag påfører sig store tab på forsikringsrisikoen over de kommende 2-3 år, og som følge deraf, når prisgarantiperioden er udløbet, forhøjer priserne mere behovs- og forløbsbestemt, så står der jo et nyt pensions- eller forsikringsselskab klar i kulissen. Så forsvinder muligheden jo for at tjene det tabte ind igen på den pågældende kunde.

Når man “lokker” kunder til med tilbud om lave priser – og måske også kick back-rabatter på AUM, så skal man have en stærk tro på, at det kan lykkedes at fastholde kunderne i selskabet i mange år frem i tiden. 
 
Konkurrencen er sund for kunderne, og de lave priser medvirker jo til, at pensionsbranchen ikke på samme vis som på skadeforsikringsområdet kan “skovle” penge ind til aktionærerne.

Spørgsmål:

Bliver problemet med omfordeling løst i de kommende måneder?

Svar fra Mogens Rosengaard: 
 
I min optik er de skabte historier om omfordelinger stærkt overdrevne og knap så seriøse. Det er historier, som mest af alt er skabt af branchen selv for at hæve priserne – eller skabt af nye aktører, som har svært ved at komme ind  på markedet i Danmark grundet den stærke priskonkurrence.
 
Bag den aktive debat om omfordeling gemmer sig et ikke uvæsentligt ønske fra visse aktører om, at nogle pensionsselskaber skal tvinges til at sætte priserne op. Så den debat handler mere om konkurrencebegrænsning end om en decideret problematik med omfordelinger.

Jeg har stor tillid til Finanstilsynets kontrol med de respektive selskaber, og jeg ser ikke kortvarige risikoudsving i befolkningens sygdomsintensitet som problematiske. Vi skal også huske, at de nævnte regnskabstal er hensættelser til eventuelle udbetalinger – og ikke deciderede tab.

I forhold til Danica, så er det jo også aktionærerne i Danske Bank, som står for skud, hvis Danica har været lige friske nok i prissætningen. Og faktum er, at de i så fald taber store penge på den pågældende kunde. Aktionærerne i Danske Bank har jo også en interesse i, at Danicas toplinie viser vækst.
 
Jeg er måske mere bekymret for de virksomheder, som pensionsselskaberne ikke vurderer, er så attraktive at byde ind på i udbudssituationerne, og hvor jeg lidt kan frygte manglende eller lav konkurrencekraft – og dermed mindre attraktive pensionstilbud. Jeg ser for mig, at vi begynder at se en todeling i branchen, hvor nogle virksomheder/koncerner vurderes super attraktive at vinde. Og modsætningsvis også en række virksomheder, hvis risikohistorik og lav indbetalings- og opsparingsvolumen ikke motiverer selskaberne til at byde ind på kunden. Men det er jo gevinsten ved den frie konkurrence og de frie markedskræfter, hvilket sådan mere overordnet jo er med til at sikre, at vi i Danmark har et af verdens bedste og mest omkostningseffektive pensionsopsparingsmiljøer.

Nyt fra RTM Forsikring


Befordring fra hjem til arbejde var ikke omfattet af arbejdsskadeloven


Højesteret har netop afgjort, at en ulykke sket på vej til arbejde ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Højesteret lagde vægt på, at hensynet til arbejdsgiverens interesse ikke havde haft nogen indflydelse på befordringen den pågældende dag.
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

Arbejdsskadesikringsloven opstiller krav til, hvornår en skade kan anerkendes som en arbejdsskade. Først og fremmest skal der være tale om en ansættelse, hvorefter der udføres arbejde i Danmark for en arbejdsgiver. Dernæst skal skaden være sket under arbejdets udførelse samt på grund af arbejdet eller forholdene, som arbejdet foregår under.

Befordring mellem hjem og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da der er tale om almindelig daglig transport til og fra arbejde, som arbejdsgiveren ikke har nogen indflydelse på. Befordringen vil dog i visse tilfælde være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dette er blandt andet tilfældet ved tilkaldevagt, eller når befordringen efter en konkret vurdering må anses som et led i arbejdet eller overvejende i virksomhedens interesse.




Højesteret: Befordringen var ikke overvejende i virksomhedens interesse 

I den konkrete sag pådrog en medarbejder sig en skade i et trafikuheld på vej til et midlertidigt arbejdssted. Medarbejderen var ansat som vikar hos et vikarbureau og havde midlertidigt arbejde på et sygehus.

Ansættelsen hos vikarbureauet var betinget af, at medarbejderen havde egen bil, som vedkommende kunne transportere sig i, da man ofte ville blive indkaldt til arbejde med kort varsel. Medarbejderen modtog skattefri kørselsgodtgørelse.

Medarbejderen blev dog ikke tilkaldt af sin arbejdsgiver den pågældende dag, og kørsel kunne derfor ikke anses for omfattet af undtagelsen om tilkaldevagt. Højesteret bemærkede desuden på denne baggrund, at medarbejderen kunne have valgt en anden transportform, hvis blot vedkommende mødte til tiden.

Højesteret mente ikke, at det forhold, at det var en betingelse for ansættelsen, at medarbejderen havde egen bil, og at medarbejderen modtog skattefri kørselsgodtgørelse, indebar, at ansættelsesforholdet eller hensynet til virksomhedens interesser kunne anses for at have haft indflydelse på befordringen den pågældende dag.

Højesteret fandt derfor, at befordringen og den påførte skade ved ulykken ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

EU-Domstolen om arbejdstidsdirektivet 
I sagen blev der henvist til en dom fra EU-Domstolen, som vedrørte udtrykkene ”arbejdstid” og ”hviletid” i arbejdstidsdirektivet. Hertil bemærkede Højesteret, at der ikke nogen steder er holdepunkter for, at det skal have betydning for retten til erstatning mv. for en arbejdsskade, om tilskadekomsten sker under forhold, der efter direktivet har karakter af arbejdstid.

Dommens betydning for fastlæggelse af arbejdstidsbegrebet kunne således ikke føre til en anden forståelse af arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde.

Betydning for arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde 
Dommen er interessant, da den netop tager stilling til arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde, for så vidt angår befordring mellem hjem og arbejdsplads. Afgørelsen illustrerer blandt andet, at der skal en del til for, at befordring mellem hjem og arbejdsplads kan anses for at være overvejende i virksomhedens interesse, således at befordringen omfattes af arbejdsskadesikringsloven. Desuden må man kigge på den konkrete befordring på den pågældende dag.

Da der ikke var tale om tilkald den pågældende dag, og da de øvrige forhold vedrørende ansættelsen heller ikke indebar, at ansættelsesforholdet eller hensynet til virksomhedens interesser havde haft indflydelse på befordringen den pågældende dag, kunne befordringen ikke omfattes af arbejdsskadesikringsloven.






Det forhold, at egen bil var en betingelse for ansættelsen, og at medarbejderen fik skattefri kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren, var altså ikke tilstrækkeligt til, at befordringen kunne anses for overvejende at være sket i arbejdsgiverens interesse.

Virksomheder har dog mulighed for at udvide sin eksisterende arbejdsskadeforsikring, så denne omfatter transport mellem hjem og arbejdsplads. Kontakt os for nærmere oplysninger.

 

Kort nyt


Tegnede cyberforsikring fem dage før hackerangreb


NH Stål WaterCut på Sydfyn regnede ikke med at være et interessant bytte for en hacker. Men en morgen kunne ingen logge på serveren.

Hackerne var brudt ind på Sydfyn. Hele serveren var krypteret, og hackerne krævede løsesum i Bitcoins af virksomheden. 

“Your files have been encrypted. You have to pay for decryption in Bitcoins. The price depends on how fast you write us!” (hackernes besked red.)

Heldigvis gennemgik ledelsen i efteråret 2020 sammen med en forsikringsrådgiver hele porteføljen af forsikringer. Rådgiveren anbefalede kraftigt en cyberforsikring til 2.500 kroner med en selvrisiko på ca. 5.000. 

Forsikringen trådte i kraft om onsdagen, hvor hackerangrebet skete weekenden efter.

– Hackerangrebet har både kostet dyre timer hos IT-leverandøren og produktionstab. Det er rart, at vi får en vis dækning på det område med cyberforsikringen. Det kan jeg med vores oplevelser anbefale andre, siger Hanne Nylev, som er medejer af NH Stål WaterCut.

Kilde: Industri & Teknik


Lyspunkt under corona: Laveste antal indbrud i 25 år


Danmarks Statistik er netop udkommet med nye tal for indbrud i Danmark, og de vækker glæde hos brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Underdirektør Pia Holm Steffensen udtaler:

– Tallene viser, at vi i 2020 har haft det laveste antal indbrud, vi har set i Danmark i 25 år. Det er virkelig en positiv og glædelig udvikling, siger hun og fortsætter. 

– Faldet i indbrud skyldes formentlig, at danskerne under corona-pandemien har været tvunget til at være mere hjemme. Samtidig har grænserne været næsten lukkede, og det har formentlig besværliggjort, at udenlandske indbrudstyve har kunnet komme ind i Danmark. Derfor er det også helt afgørende, når verden åbner igen, at vi fortsætter det store arbejde med at forebygge indbrud, så den gode tendens bliver ved, siger Pia Holm Steffensen. 

Danmark er stadig et af de lande i Europa, hvor der er flest indbrud. Antallet af indbrud pr. indbygger er højere end i vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland.

Kilde: Forsikring & Pension


Store selskaber vælger selv at bære en del af risikoen frem for at tegne dyre ansvarsforsikringer med fuld dækning til direktionen og bestyrelsen


Danske Bank, Novo Nordisk og selv forsikringsselskabet Tryg er blandt dem, som har valgt den løsning, da præmierne er steget efter en række erhvervsskandaler.

– I gennemsnit er ansvarsforsikringer for ledelser steget med omkring 40 pct. i 2020 på globalt plan. Alene i de to sidste kvartaler har vi set dem stige med henholdsvis 64 og 67 pct. i det britiske marked, så det er en voldsom tendens.

Stigende erstatningsudbetalinger fra forsikringsbranchen de senere år på grund af naturkatastrofer, ligesom det endnu er uklart, hvor stor regningen fra coronapandemien bliver. Desuden er en række aktionærer nu mere “stridslystne” i forsøget på at få erstatning for tab.

– Vi har set en tendens til, at forsikringspræmierne er steget betragteligt over de senere år. Samtidig er dækningen – altså det, man får for pengene – blevet reduceret. Nu synes vi ikke, der er balance i tingene mere, vurderer juridisk chef i Novo Nordisk, Tomas Haagen, over for Finans.

Kilde: Finans


Anerkendelse af sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade


Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring
Sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade enten som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

Om en anmeldelse skal behandles som en ulykke eller en erhvervssygdom afhænger af en vurdering af varigheden af den sygdomsramtes udsættelse for smitte i forbindelse med arbejdet. Det bemærkes dertil, at det ofte ikke vil være muligt for sygdomsramte at dokumentere en konkret smitte som følge af arbejdet og i stedet vil en sandsynliggørelse af smittefare være tilstrækkeligt.

Hvis man ikke kan pege på én bestemt hændelse eller konkret forøget risiko inden for 5 dage, men sygdomsramte derimod har været i kontakt med COVID-19 smittede personer – eller potentielt smittede personer – i en periode ud over 5 dage, skal arbejdsskademyndighederne behandle anmeldelsen som en erhvervssygdom. Hvis det er sandsynliggjort, at sygdommen er opstået i forbindelse med én konkret hændelse eller påvirkning inden for 5 dage, skal arbejdsskademyndighederne behandle sagen som en arbejdsulykkessag.