Tilbage til oversigten

 

 

 

RTM Nyhedsbrev nr. 12 – 2021

 
Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer


Velkommen til RTM’s nyhedsbrev for december. 

Året 2021 er ved at gå på hæld – et nyt år nærmer sig – og hos RTM ser vi tilbage på et godt år, men også et udfordrende år, som selvsagt har været præget af pandemiens forsatte tilstedeværelse.

I årets sidste nyhedsbrev vil direktør for RTM Forsikring Henning Toftager lave et tilbageblik på 2021. Et år, som også på forsikringsmarkedet har været særdeles udfordrende.

Vi skal også forbi et indlæg fra Mogens Rosengaard – direktør hos RTM Pension – der fortæller om, hvordan flere tusinde lønmodtageres økonomi er reddet af gode udbetalinger fra private firmapensionsordninger. 

Rigtig god læselyst – og rigtig godt nytår til jer alle. 

Venlig hilsen

Leif Rexen, Adm. Direktør
 
 
I denne måneds nyhedsbrev
Nyt fra RTM Forsikring
  • Tilbageblik: 2021 har været et særdeles udfordrende år 

Nyt fra RTM Pension

  • Staten sparer et milliardbeløb: Lønmodtageres økonomi reddet af gode udbetalinger fra de private firmapensionsordninger

Kort Nyt

  • Voldsomme prisstigninger på forsikring mod cyberangreb på vej
     
  • Voldsomt vejr og lave renter hopper op blandt forsikringsselskabernes største bekymringer
     
  • S&P: Genforsikringsselskaber undervurderer klimarisici
 

Nyt fra RTM Forsikring


Tilbageblik: 2021 har været et særdeles udfordrende år 


Året nærmer sig sin afslutning, og vi kan se tilbage på et udfordrende år. Hos RTM Forsikring kalder det på benhårdt arbejde for at sikre, at vores kunder altid har den rette dækning og er tilfredse. 
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring

Reduceret kapacitet og stigende priser på en række forsikringstyper til større virksomheder spreder sig nu også i Danmark. Trenden drives af internationale spillere og højere genforsikringspriser foranlediget af højere skadesudgifter, cyberkriminalitet og frygt for flere katastrofer.
 
Vi bruger væsentlig mere tid på at få placeret forsikringer end tidligere, og det kræver mere dokumentation og risikobevågenhed at købe den rette dækning til den rette pris. Vi er i stigende grad nødt til at gå ind med flere forskellige forsikringsselskaber for at kunne imødekomme kundernes behov og ønsker. Det vidner om et hårdt marked, der for tiden ændrer sig ret hurtigt.
 
Der er i stigende grad behov for risikostyring og ingeniørbistand, hvilket er årsagen til, at vi i RTM netop har styrket os yderligere med endnu en dygtig risikoingeniør.
 
Et af de sværeste områder er cyberforsikring. Priserne stiger, men der bliver også skåret i forsikringsdækningerne, ligesom selvrisikoen stiger, fordi vi skal have et markant større incitament for virksomhederne til selv at gøre noget. Og nogle virksomheder kan ikke få en cyberforsikring, fordi de ikke har styr på it-sikkerheden.
 
Et af de største forsikringsselskaber på cyberområdet er HDI Forsikring. Lige nu udbetaler selskabet 200 kr. for hver 100 kr. de modtager i forsikringspræmie. Det siger sig selv, at denne trend ikke vil fortsætte.
 
Vi har desværre ikke udsigt til, at 2022 bliver bedre.
 
I RTM vil vi i stigende grad have fokus på risikostyring, risikoeliminering og skadestop-programmer.
Der er for mig ingen tvivl om, at de virksomheder, der har styr på sine risici, er de virksomheder, der vil klare sig bedst i denne tid.
 
Vi oplever, at vores kunder efterspørger det oprindelige forsikringsprincip. Altså der, hvor bageren og snedkeren tegner sine forsikringer i samme selskab og dermed spreder risikoen, når der sker skader. Sådan har det altid været.
 
Jeg har arbejdet med forsikringer til erhvervslivet i snart 40 år. Og jeg må desværre erkende, at forsikringsselskabernes udvælgelse af hvilke kunder de ønsker at indtegne, og i særdeleshed hvilke kunder, de ikke ønsker at indtegne, ikke tegner godt for de særlige risikofyldte virksomheder.
 
Men jeg vil arbejde hårdt for at overbevise disse forsikringsselskaber om, at de skal påtage sig sin rolle som forsikringsselskab, og her har det altid handlet om gynger og karruseller.
 
Rigtig godt nytår.

 

Nyt fra RTM Pension


Staten sparer et milliardbeløb: Lønmodtageres økonomi reddet af gode udbetalinger fra de private firmapensionsordninger


Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

Igennem de seneste måneder har der fra flere sider været stor opmærksom rettet mod de kommercielle pensionsselskabers såkaldte SUL underskud (underskud på syge- og ulykkesbestanden).
 
Det specielle er, at ”opmærksomheden” kommer fra pensionskasser og ”visse konkurrenter” – og ikke selskabernes aktionærer/ejere eller øvrige kunder. De, som har drevet denne ”opmærksomhed”, håber på, at de ved hjælp af krav om højere priser hos firmapensionsselskaberne kan gøre sig bedre gældende på det historisk ret konkurrenceprægede firmapensionsmarked.

Senest har også Finanstilsynet valgt at blande sig i den frie konkurrence med udstedelse af en ny bekendtgørelse. En bekendtgørelse, jeg finder bekymrende i forhold til konkurrencelovgivningen – og helt unødvendig i forhold til Finanstilsynets almindelige rolle som tilsyn med finansielle virksomheders drift.
 
Uanset opmærksomheden på de mange langtidssyge – og varslinger om prisforhøjelser – er det et faktum, at en del flere lønmodtagere end forventet, da forsikringspriserne blev afgivet, er ramt af længere varende sygemeldinger og dermed står udenfor arbejdsmarkedet og uden lønindkomst.
 
Det er netop her de private firmapensionsaftaler viser deres værdi
De fleste virksomheder har jo netop etableret gode firmapensionsaftaler for at vide, at deres medarbejdere skal være sikret med et økonomisk sikkerhedsnet, når disse situationer med langtidssyge medarbejdere opstår.
 
Firmapensionsaftalerne har vist deres værdi – og årsagen til SUL-debatten og de prisstigninger mange virksomheder er blevet præsenteret for, skyldes netop, at der er lidt flere, der af helbredsmæssige grunde har måtte kaste håndklædet i ringen. De fleste heldigvis kun for en kortere periode i deres liv og forhåbentligt kommer mange tilbage på arbejdsmarkedet igen.
 
Midt i denne tid, hvor der også tales om julehjælp og økonomisk udfordrede borgere, er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at netop de mange firmapensionsaftaler på det danske arbejdsmarked er med til at sikre, at flere tusinde lønmodtageres privatøkonomi er reddet af deres arbejdsgivers firmapensionsaftale, mens de står udenfor arbejdsmarkedet.
 
Udover at de pågældende uheldige langtidssyge, der står udenfor arbejdsmarkedet, skaber lidt højere træk på udgifter til forsikringsdækninger, sparer staten samtidig også milliardbeløb. Det skyldes, at udbetalingerne fra de private firmapensionsaftaler betyder, at staten ikke skal udbetale hverken ressourceforløbsydelser eller kontanthjælp. Havde de pågældende ikke haft disse indtægter fra deres firmapensionsaftale, havde de pågældende været berettigede til offentlige forsørgelse i et eller andet omfang.
 
Man kan godt sige, at betydningen af de mange firmapensionsaftaler er, at denne store gruppe af lønmodtagere – ansat i det private erhvervsliv – i vid udstrækning har privatiseret den offentlige forsørgelse ved sygdom. For de fleste er det et bevidst valg, idet mange ikke kan – eller vil – kunne nøjes med tilbuddene fra det offentlige.
 
Anderledes ser det ud for lønmodtagere omfattet af de såkaldte arbejdsmarkeds-pensionsselskaber, ansatte omfattet af typiske pensionskasse-ordninger og også offentlige ansatte, hvor pensionsordninger i højere grad baserer sig på, at langtidssyges forsørgelse, som udgangspunkt baseres på det offentliges tilbud. Ikke fordi jeg kritiserer denne politik og disse løsninger – som måske også ville blive for dyre / tære for meget på opsparingen, hvis der her skulle være samme sikkerhedsnet, som vi typisk ser i de kommercielle firmapensionsaftaler. Det er vigtigt at forstå, at der er en signifikant forskel på disse pensionsordninger, og det vi normalt forstår som de private firmapensionsordninger.
 
Hvor slemt står det til?
Når man læser dagspressens artikler, kan man jo blive helt skræmt af det billede, som tegnes. Dels over størrelserne af prisstigningerne og dels antallet af, hvor mange flere syge end forventet vi taler om.
 
Historien er, at priserne på forsikringsdækning ved nedsat erhvervsevne gennem de sidste 10 til 20 år har været stærkt faldende, hvilket jo skyldes, at vi i dag lever sundere, har mere fokus på sundhed, der er mere fokus på sikkerhed på arbejdspladsen, færre rygere, og tillige har vi et væsentligt bedre sundhedsvæsen. Det skal vi glæde os over, og vi skal også glæde os over, at vi gennemsnitligt lever længere end vores forgængere – netop fordi vi lever sundere.
 
Virkeligheden viser sig dog lige knap at kunne holde, når vi ser på, hvor mange der må melde sig langtidssyge, og det faktum, at der bruges flere penge til skader end summen af de præmier, som betales. Det er naturligvis ikke holdbart i længden, og derfor stiger forsikringspriserne lidt igen. Netop for at sikre, at vi kan fastholde de gode firmapensionsaftaler og dermed understøtte de ønsker, de fleste virksomheder har til pensions- og forsikringspolitikken i netop deres virksomhed.
 
Der findes ikke statistik for, hvor mange flere langtidssyge vi taler om, men mit bedste bud er, at vi i år taler om et niveau omkring 1.000 flere lønmodtagere i det private erhvervsliv end oprindeligt forudset af aktuarerne rundt om i pensionsselskaberne. Hvis vi budgetterer med, at hver skade har en skadesudgift (hensættelse) på 1. mio. kroner, så betyder det samlet for de kommercielle selskaber et underskud på niveau 1. mia. kroner, – som er det niveau, jeg tænker, vi kommer til at se, når årsregnskaberne foreligger.
 
Derfor er prisstigningen i kroner jo også mindre, end den udstilles til i pressen. De fleste, som er med i disse firmapensionsaftaler, vil kunne se, at udgiften til forsikringsdækningen i 2022 vil være i niveau 1.000 til 2.000 kroner højere. Værre er det altså ikke, og i virkeligheden ikke et forhold som har væsentlig betydning for den ude i fremtiden forventede mulige udbetaling som pensionist.
 
Her betyder investeringsafkast i væsentlig grad meget mere, og her kan vi jo så glæde os over, at stort set alle pensionsselskabers afkast i 2021, og de seneste år tillige med, har været ganske gode. I hvert fald når vi ser på de såkaldte ugaranterede markedsrenteordninger, hvor alene afkast i 2021 ligger i niveau fra typisk 7 % og helt op til 20 %.
 
Da mange af de ikke forudsete sygemeldinger skyldes stress og stresslignende forhold, må vi også formode og håbe på, at de fleste af disse ulykkeligt stillede personer kommer retur på arbejdsmarkedet igen. Ikke mindst den store efterspørgsel efter arbejdskraft håber jeg på, vil betyde, at også disse personer vil blive efterspurgt på arbejdsmarkedet igen. Nogle nok i nye roller, men det er helt afgørende for livskvaliteten og ens identitet at have noget at beskæftige sig med og noget, som bidrager til livsindholdet. Sker dette, så vil nogle af de mange hensættelser til skader, også kunne tilbageføres, og det vil jo så være med til at lukke de regnskabsmæssige huller, som er skabt. Og det vil også aflive en del af den debat, som har kørt det sidste års tid.
 
Alt for mange har ikke fokus nok på deres investeringsprofil
I RTM er vi glade for, at vi også i 2021 har fået mange nye virksomhedskunder. Det betyder også, at vi er blevet betroet opgaven at service og rådgive den enkelte medarbejder hos disse virksomheder.
 
Det billede vi typisk ser, når vi får nye kunder, er, at alt for mange lønmodtagere ligger alt for defensivt allokeret med deres opsparing. Betydningen er, at de – for de flestes vedkommende – har snydt sig selv for afkast, idet de ikke helt forstår/har forstået – eller har fået rådgivning om – hvorledes investeringerne virker og sammensættes i de såkaldte livscyklusprodukter, som jo er basisopsparingsproduktet i de fleste firmapensionsaftaler.
 
Udsigt til ekstra milliardbeløb til statskassen i PAL-skat
Statskassen nyder også godt af de gode pensionsafkast, idet afkastet beskattes med 15 % i pensionsafkastskat (PAL skat), og det er med til at lukke lidt af hullet efter de mange udgifter, som coronavirussen har medført for statskassen.
 
Spørgsmål til denne artikel kan rettes til Mogens Rosengaard på telefon 2632 5131 eller mail MR@rtm.dk

 

Kort Nyt


Voldsomme prisstigninger på forsikring mod cyberangreb på vej


Danske virksomheder er i stigende grad ofre for it-kriminalitet.

Nu bliver de også ramt af, at prisen på forsikringer mod cyberangreb vil vokse med flere hundrede procent, og samtidig bliver forsikringsvilkårene forringet.

Det skriver Finans.

Sådan er vurderingerne fra flere forsikringsdirektører og -mæglere, som fortæller, at forsikringsselskaberne har store underskud på den type forsikringer.

Kilde: Finans


Voldsomt vejr og lave renter hopper op blandt forsikringsselskabernes største bekymringer


Oversvømmelser og negative renter er de seneste to år sprunget op i top fem over, hvad der kan holde danske forsikringsbosser søvnløse om natten.

I rapporten Insurance Banana Skins, som PWC har udarbejdet i samarbejde med Centre for the Study of Financial Innovation, er renteniveauet således hoppet fra en sjetteplads i 2019 op på en tredjeplads over danske forsikringsselskabers største bekymringer, mens klimaforandringer er sprunget fra en 11.plads til en fjerdeplads.

Også globalt set ligger klimaforandringer på en fjerdeplads, mens renteniveauet lander som nummer fem.

“Klimaet er den hurtigst stigende risiko i forsikringsbranchen, både globalt og i Danmark, hvilket primært skyldes det voldsommere klima som fx ekstrem regn og stigende grundvand. Det rammer forsikringsbranchen med skader, og det ses i selskaberne via et fokus på forebyggelses-agenda’en,” udtaler Jette Lunding Sandqvist, partner i PWC, i en pressemeddelelse om rapporten.

Kilde: Finanswatch


S&P: Genforsikringsselskaber undervurderer klimarisici


Genforsikringsselskaber har i stigende grad udgifter til naturkatastrofer, og mange af dem er forbundet med klimaforandringer. Selskaberne er dog langt fra i mål med at fastsætte risikoen, som er forbundet med det ændrede klima, skriver kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s i en analyse.

Ifølge Standard & Poor’s er de internationale genforsikringsselskaber allerede i gang med at indarbejde klimarelaterede risici i deres modeller, men de er langt fra i mål.

“Det er stadig på et tidligt stadie på tværs af sektoren, og mange virksomheder står over for vanskeligheder med at implementere overvejelserne om klimaforandringer på en robust måde,” skriver Standard & Poor’s i analysen.

Bureauet har regnet på risiciene og vurderer, at genforsikringsselskaberne i dag undervurderer klimarisiciene med mellem 33 og 50 pct.

Kilde: Finanswatch