4353 1444 mail@rtm.dk

RTM Nyhedsbrev nr. 10 – 2020

Kære kunder, samarbejdspartnere og øvrige relationer


Velkommen til RTM’s nyhedsbrev for oktober.

Mens coronavirussen igen er ved at lægge sig over Danmark – og Europa – som en dyne, begynder vi også i RTM at tage de nødvendige forholdsregler, som vi kender dem fra foråret. Det betyder, at så mange medarbejdere som muligt arbejder hjemmefra, og vi afholder mange af vores møder digitalt. 

Vi finder det fortsat vigtigt at opretholde vores serviceniveau i henhold til vores service- og betjeningskonceptet – og dermed være så synlige som muligt i denne svære tid.

Selvom coronavirus fylder meget, så kommer vi vidt omkring mange andre ting i denne måneds nyhedsbrev. Hos RTM Pension kaster vi os endnu engang over pensionsdebatten. For vi mener, der er brug for nytænkning, hvis vi skal stoppe nedslidning. 

Du vil også møde denne advarsel fra RTM Industri. “Pas på med klausuler i policerne”. Find ud af, hvad der menes med det senere i nyhedsbrevet.

Som altid håber jeg, I vil finde nyhedsbrevet interessant.

Rigtig god læselyst. 

Venlig hilsen

Leif Rexen, Adm. Direktør
 
I denne måneds nyhedsbrev
Nyt fra RTM Pension
  • Pensionsdebatten: Der er behov for nytænkning – vi må stoppe nedslidning
     
  • Den grønne bølge – øget fokus på bæredygtige investeringer
Nyt fra RTM Forsikring
  • Pas på med klausuler i policerne
Kort nyt
  • Stærke partnerskaber og stor vending i Norge giver vækst til Tryg
     
  • Kurator jagter oplysninger om forsikringskrak i skattelyet Guernsey
     
  • Efter 334 år kommer Lloyd’s til Danmark
     
  • Forsikringsselskab afviser at hjælpe frivillige efter brand
     
  • Alm Brand kan sælge forsikring til 450.000 nye kunder
Andet
  • ARKEN

Nyt fra RTM Pension


Pensionsdebatten: Der er behov for nytænkning – vi må stoppe nedslidning


Siden valgkampen har der været en livlig debat om fremtidens seniorer. En debat, hvor en vis Arne har spillet en hovedrolle.
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension

Det primære tema har været debatten om tidspunktet for retten til offentlig forsørgelse – bedst kendt under overskriften ”Arne-pension”.
 
Uden at tage politisk stilling til ”Arne-pension”, er denne ekstra lovgivning ikke løsningen på den reelle problemstilling på længere sigt.
 
Jeg har været på arbejdsmarkedet i over 40 år, og jeg har beskæftiget mig med pension og mennesker i mere end 35 år. Så jeg føler mig forpligtet til at bidrage til debatten. Det gør jeg, fordi det i min optik handler om, at samfundet – og dermed vores folkevalgte politikere (som stort set alle ingen erhvervserfaring har) – skal bidrage til, at alle medborgere får et godt og indholdsrigt liv. Og også muligheden for at opnå glæde ved at klare sig selv længst muligt. Både økonomisk og fysisk.
 
Det kan man opnå med en ansvarlig beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik.
 
Det handler om at udvise rettidig omhu. Og det er mere end blot at diskutere en fremtidig folkepensionsalder mange år ude fremtiden.
 
I min optik handler det mere om, hvordan kan vi sikre vores alles velfærd, helbredssituation og livskvalitet. Uden at vores børn og børnebørn længere ude i fremtiden, når de får magten, sætter en stopper for de skattefinansierede udgifter (overførselsindkomster).
 
”Arne-pension” og ”seniorpension” er symptombehandling på manglende rettidighed . Jeg synes, vi er nået en samfundsudvikling, hvor vi skal vise rettidig omhu. Vi skal aktivt gøre en indsats for at STOPPE NEDSLIDNING OG UDBRÆNDTHED på arbejdsmarkedet.
 
Fokus skal flyttes til: Hvordan kan lovgiverne bidrage til, at alle borgere får et bedre liv?
Hvordan sikrer vi, at færrest muligt antal lønmodtagere bliver nedslidte og udbrændte i et omfang, hvor de ikke længere kan bidrage til samfundet og være en del af arbejdsmarkedet.
 
Det er vores alles opgave (som varetages af Folketinget) at bidrage til, at færrest muligt når det til punkt i livet, hvor de oplever sig så nedslidte, at de ikke længere er i stand til at være på arbejdsmarkedet og dermed kunne forsørge sig selv.
 
Nytænkning: Mit forslag
Alle bør mindst hvert 5. eller 10. år gennemgå en screening og/eller helbredsundersøgelse for at få diagnosticeret potentielle risici og udarbejdet en livsstilsprofil.
 
Især med særligt fokus på om den enkeltes nuværende beskæftigelse og livstil er på vej til at medføre væsentlig nedslidning (fysisk som psykisk). Hvilket forventeligt vil medføre nedsat arbejdsevne. Det bør være obligatorisk, at alle får rådgivning – og anbefalinger – med øje for, at man kan skifte retning i sit erhverv og liv. 

De, som diagnosticeres værende i risikozonen, skal tilbydes nye og bedre muligheder for at skifte kurs i livet. I stedet for at bruge de skatteyderfinansierede penge på tidligere pension, bør samfundet være indstillet på at yde tilskud til omskoling og revalidering – evt. også genplacering. Og i et økonomisk niveau, som reelt gør det muligt for den enkelte at skifte retning.
 
Vi har hørt masser af eksempler på lønmodtagere i 40 og 50 års alderen, som gør gældende, at de har et så fysisk og/eller psykisk belastende job, at det ikke er sandsynligt, at de kan og vil være arbejdsdygtige frem til folkepensionsalderen.
 
Det kan vi da ikke bare passivt se på sker! Det handler jo ikke kun om penge. Det handler i endnu højere grad om livskvalitet og sundhedstilstanden hos de midaldrende og seniorerne. Det hjælper jo ikke så meget med 1 – 3 års tidligere folkepension, hvis dagligdagen er præget af smerter og fysiske eller psykiske gener med ringe livskvalitet til følge.
 
Det eneste rigtige set fra min stol er at tage de pågældende i hånden, og aktivt hjælpe dem til omskoling eller uddannelse i en retning, som vil kunne skabe grundlag for, at de kan ”overleve” og forsørge sig selv i længere tid – og dermed frem til den folkepensionsalderen.
 
Der er heldigvis mange lønmodtagere, som får skiftet erhverv eller job i tide (de fleste nødtvunget), men jeg mener, at vi fra politisk side bør tage denne opgave alvorligt og lave love og regler, som understøtter dette. Jeg er sikker på, at det økonomiske regnestykke også vil komme til at hænge bedre sammen.
 
Jeg er sikker på, at erhvervslivet hilser sådanne forandringer velkommen, og at erhvervslivet nok skal tænke og udvikle sig i samme retning. Nogen gør det jo allerede i dag – og med stor succes.
 
Jeg ser for mig, at vi inden for ganske få år kommer til at mangle arbejdskraft. Nok også i betydeligt omfang, og derfor vil erhvervslivet nok helt naturligt også nok tænke i løsninger, som gør det muligt for mange flere lønmodtagere at ”overleve” på arbejdsmarkedet.
 
Vi vil sandsynlig også se flere tilbud om mere fleksible arbejdstider – og mange flere varianter af senioransættelser, 4 dages arbejdsuge osv. 


Den grønne bølge – øget fokus på bæredygtige investeringer


Alle pensionsselskaber er hoppet på den ”grønne bølge”, og de fleste pensionsselskaber har gennem de seneste måneder lanceret en version af et tilbud til de kunder, som ekstraordinært selv vil beslutte at forøge størrelsen af bæredygtige investeringer.
Af Mogens Rosengaard, direktør, RTM Pension
 
Hos RTM er vi meget positive over for, at pensionsselskaberne tager initiativ til at udvise ansvarlighed i relation til investering af pensionsformuen. Og at pensionsselskaberne med deres investeringer er med til at præge den bæredygtige industri – såvel lokalt i vores lille land som globalt. Pensionsselskaberne besidder en enorm magt og indflydelse qua den enorme pensionsformue, danskerne efterhånden har sparet op.
 
Den samlede pensionsopsparingsformue danske lønmodtagere har opsparet skønnes i dag at være et stykke over 5.000 milliarder. Og den magt den volume giver, er jo enorm. Men det er også en indflydelsesmulighed, som forpligter og kræver ansvarlighed og omhu.
 
I RTM hilser vi de mange nye investeringsløsninger meget velkommen, men jeg savner at pensionsselskaberne tager mere ansvar, og åbent ”skilter med” deres målsætninger for bæredygtighedsaftryk i de puljer, kunderne i dag har deres penge i. Lige nu markedsføres det massivt, at kunderne har fået ”bæredygtige puljer”, som de selv kan – eller skal vælge at placere deres pensionsopsparing i.
 
I de kommende nyhedsbreve vil vi beskæftige os med selskabernes egne målsætninger – og forventninger – til udviklingen i andelen af bæredygtige investeringer i de store puljer, hvor de fleste penge er placeret.
 
De fleste kunder – både virksomheder og den enkelte medarbejder – har jo valgt en pensionsordning og en pensionsleverandør ud fra en forventning om, at pensionsselskabet vil og skal tage hånd om investeringerne, investeringspolitikken og strategien. Denne forventning gælder også i relation til etik og bæredygtighed. Vel og mærke uden, at kunden egenhændigt skal bevæge sig ind på et for de fleste ukendt område, som investeringer er. Jeg finder også, at den individuelle nye ad hoc styrede mulighed for omvalg af aktivmassen til bæredygtighedspuljerne, kan give en uhensigtsmæssighed i forhold til timing af investeringerne, hvilket den enkelte opsparer jo ikke har indsigt i.
 
Derfor optager det mig meget, hvad de enkelte pensionsselskaber planlægger at gøre af sig selv i fremtiden ”for den store pengekasse”.  Altså der, hvor de mange milliarder har til huse.
 
Hos RTM rådgiver vi naturligvis vores kunder om pensionsinvesteringer – og hvis I ikke allerede har været i dialog med jeres RTM pensionsmægler om netop jeres muligheder, så er I naturligvis meget velkommen til at kontakte mig eller jeres sædvanlige kontaktperson for gode råd og anbefalinger.

Nyt fra RTM Forsikring


Pas på med klausuler i policerne


Statistikken viser, at risikoen for brand er væsentligt større i produktionsvirksomheder end i andre erhverv.
Af Henning Toftager, direktør, RTM Forsikring
 
– Brandforsikringen dækker normalt skader på bygningerne, men der er situationer, hvor det ikke er tilfældet, nemlig ved grov uagtsomhed, fareforøgelse og tilsidesættelse af en sikkerhedsforskrift, siger Henning Toftager, direktør i RTM Forsikring.

Eksempler på grov uagtsomhed er:
– brug af åben ild
– afbrænding af affald tæt på bygning
– svejsning eller vinkelslibning ved brændbart materiale
 
Hvis en brand er en følge af grov uagtsomhed, risikerer man, at erstatningen nedsættes eller bortfalder. Det kan også resultere i et bødekrav.

Reglerne om fareforøgelse kommer ofte til anvendelse, hvis der sker aktiviteter i bygningerne, som forsikringsselskabet ikke har kendskab til. For eksempel hvis bygningen tages i brug til andet erhverv, såsom reparation af biler, snedkeri eller sågar opbevaring og forhandling af fyrværkeri.

– Her kan der blive tale om en forholdsmæssig erstatning eller – hvis forsikringsselskabet slet ikke ville have tegnet forsikringen – at den helt bortfalder, siger Henning Toftager.

Retten til erstatning kan også bortfalde, hvis der i policen eller vilkårene er en sikkerhedsforskrift som ikke er overholdt, og det er årsag til branden. En sikkerhedsforskrift vil typisk være formuleret som: “Det er en betingelse at reglerne i bekendtgørelse nr. – er overholdt.”

RTM tilbyder klausul-tjek som en del af vores ydelser. I praksis vil en af vores ingeniører eller risikorådgivere besigtige virksomheden og fremkomme med anbefalinger. I mange tilfælde oplever vi, at virksomhedernes udvikling betyder, at klausuler i policer ikke længere kan overholdes. Det kan betyde forskellen på forsikringsdækning eller ej.

Konsekvenserne er netop blevet belyst i følgende sag:
 
Bygningsbrandforsikringsselskab frigjort fra at dække skader på knap 50 mio. DKK efter altødelæggende brand.
 
Fritagelsen sker grundet forsikringstagers viden om forøget risiko for brand efter tegning af forsikring. Sagen blev ført af advokat (H) Peter Henrik Würtz. Få indblik i sagen og afgørelsen fra byretten af 8. oktober 2020.

Sagens nærmere omstændigheder
En større erhvervsejendom nedbrændte totalt i oktober 2016. Det bebyggede areal udgjorde ca. 7.300 m2. Der var tegnet bygningsbrandforsikring på ejendommen, og i policen var bygningsanvendelse oplyst til ”Lager, anvendelse: Oplagrings- og pakhusvirksomhed”.
Bygningsejeren udlejede bygningerne til flere forskellige lejere. Ejendommen blev administreret af en professionel administrator på vegne af ejeren. 

I forbindelse med behandling af brandskaden konstaterede brandforsikringsselskabet, at der havde været indrettet et mindre autoværksted i bygningerne. Det blev videre konstateret, at branden netop var opstået i en bil, der befandt sig på en autolift i værkstedet.

Forsikringsselskabet afviste herefter dækning under henvisning til, at forsikringstager væsentligt havde forøget risiko for brand, uden at sikre selskabets accept. Hertil at forsikringsselskabet ikke ville have tegnet brandforsikring på bygninger. Opretholdelse af forsikring ville som minimum have krævet, at autoværksted var blevet brandsikret i henhold til gældende forskrifter. 
Bygningsejeren anlagde herefter sag mod brandforsikringsselskabet. Under sagen var der syn og skøn om skader, der blev opgjort til knap 50 mio. DKK.
Der var enighed om brandårsagen, men derudover gennemførtes ikke syn og skøn om fareforøgelse eller indhentet dokumentation om praksis for indtegning af brandforsikringer.  

Byretsafgørelse af 8. oktober 2020
På grundlag af bevisførelsen lagde retten til grund, at administrator havde fuldt kendskab til, at der var etableret autoværksted i bygningerne, og at der, også i relation til brandforsikringen, skulle ske identifikation mellem administrator og ejeren (forsikringstager).  
Hertil konstaterede retten, at brandforsikringsselskabet havde bevist, at der ved etablering af autoværksted i en lille del af de samlede bygninger var sket en væsentlig forøgelse af brandrisiko, og at forsikringsselskabet ikke ville have tegnet forsikringen, hvis det havde haft viden herom. Retten lagde vægt på oplysninger fra den under branden medvirkende brandinspektør om, at et lager og et autoværksted normalt skal adskilles i form af brandceller eller brandsektionering, og at korrekt sektionering ville have forsinket branden i 60 minutter, hvilket ville have givet tid til at slukke den.  

På den baggrund fandt retten, med hjemmel i forsikringsaftaleloven § 45 (og implicit § 46), at brandforsikringsselskabet ikke var forpligtet til at udbetale forsikringsdækning for brandskader og frifandt derfor selskabet.

Sagen viser med alt tydelighed nødvendigheden af, at man som forsikringstager til stadighed sikrer, at ens forsikringer er tilpasset de konkrete forhold, som de skal omfatte.

Kort nyt


Stærke partnerskaber og stor vending i Norge giver vækst til Tryg


Tryg har leveret stærk vækst i tredje kvartal, som ligger på 4,9% højere sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Morten Hübbe, der er topchef i Tryg, siger, at det buldrer derudad for både privat- og erhvervskunder, og at især Norge leverer høj vækst på 12%. Hübbe siger dog, at Tryg vil huske coronaåret, som et af de mærkeligste år, da de mistede knap en milliard på investeringerne i første kvartal.

Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker i Sydbank, siger, at partnerskaberne med Danske Bank og FDM gør, at Tryg leverer stærk vækst ift. konkurrenterne, og at væksten ikke kun begrænser sig til tredje kvartal.


Kurator jagter oplysninger om forsikringskrak i skattelyet Guernsey


Konkursadvokat Boris Frederiksen er i gang med at rydde op i konkursen efter forsikringsselskabet Qudos og har i den forbindelse bemærket en række mistænkelige transaktioner og aftaler.

Blandt andet mener Frederiksen, at Qudos har forbrudt sig mod reglen om, at forsikringsselskaber ikke må indgå forretninger med et andet selskab i samme koncern uden Finanstilsynets godkendelse.

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, fortæller, at meget var galt med både Qudos og Alpha, to forsikringsselskaber med samme forretningsmodel, der begge gik konkurs i 2018. Garantifonden er Qudos’ største kreditor, og dermed ender de danske forsikringskunder med regningen efter konkursen.


Efter 334 år kommer Lloyd’s til Danmark


Det britiske forsikringsselskab Lloyd’s of London får i 2020 en autoriseret mægler i Danmark i form af O2. Selskabet er blandt lægfolk angiveligt ikke så kendt som Tryg, Codan og Topdanmark, men det er det i fagkredse.

Indtil nu har man skulle kontakte Lloyd’s, hvis man har villet forsikres af dem i Danmark, fortæller Henrik Skafte, direktør i O2. Han forklarer, at det typisk er dyrt at blive Lloyd’s-mægler, fordi man skal investere i forsikringsmarkedets fælles it-platform, og fordi Lloyd’s stiller høje uddannelses- og kvalifikationskrav til mæglerne.


Forsikringsselskab afviser at hjælpe frivillige efter brand


Alm. Brand Forsikring har meldt, at Skovpavillionen i Assens ikke har forsikret musiktribunen, der brændte ned i sidste uge. Kun selve pavillonen forsikret.

Ole Wakefield, der er formand for Skovpavillonen, siger, at de vil klage over, at det har været forsikret sådan, og at det kom som et chok. Wakefield tilføjer, at der er tale om mange penge, hvis der skal genopbygges, men at endelige skader og prisen ikke er gjort helt op endnu.

Alm. Brand Forsikring har ikke haft mulighed for at udtale sig i sagen.


Alm Brand kan sælge forsikring til 450.000 nye kunder


Alm. Brand Bank er blevet solgt for 1,8 milliarder kroner til Sydbank. Rasmus Werner Nielsen, der er ny topchef i Alm. Brand, er manden bag salget. Ifølge Nielsen er salget vigtigt for Alm. Brand, da de får mulighed for at tilbyde forsikringer til 450.000 kunder i Sydbank.

Salget er særlig vigtigt for Alm. Brand, da de i modsætning til Nordea og Danske Bank kun har haft egne bankkunder at tilbyde forsikring. Antallet er mere end ti gange så mange kunder, som Alm. Brand Bank havde, bekræfter Nielsen.

Andet


ARKEN: Få fribilletter til to særudstillinger i november


Lige nu kan du komme med på en rejse ind i Arild Rosenkrantz’ mystiske univers, mens du senere i november kan opleve en særophængning, som sætter fokus på vores trang til at se sammenhænge mellem det uendeligt store og det uendeligt lille.

Med Baron Rosenkrantz  Farvernes mystik bliver du taget med på en rejse ind i Arild Rosenkrantz’ mystiske univers, og du bliver inviteret til at gå på opdagelse i hans fantastiske farver og dramatiske mytologier. Udstillingen tæller over 100 værker og er den første store museumspræsentation af Arild Rosenkrantz’ livsværk.

Fra midten af november kan du blive taget med på en opdagelsesrejse ud i rummet og ind i det indre af øret, hvor kunsten tager livtag med fysik, astronomi og biologi. Kunstnere som Nanna Debois Buhl, Astrid Myntekær og Marie Kølbæk Iversen undersøger nemlig verden omkring os på ARKEN fra 14. november.

Du kan også stadig nå at se eller gense den populære særudstilling Dyr i kunsten, hvor en lang række internationale kunstnere går tæt på vores forhold til dyrene i tankevækkende, humoristiske og underfundige værker. Udstillingen løber til og med den 10. januar 2021.

ARKEN har med sine 6.000 udstillingskvadratmeter og store åbne rum god plads til, at man kan nyde kunsten uden at komme tæt på hinanden, hvorfor du godt kan tage afsted med corona-tryghed. 

Ønsker du at besøge kunstmuseet ARKEN for at se den her udstilling – og de øvrige spændende udstillinger, som ARKEN tilbyder – har vi et begrænset antal fribilletter til rådighed.

Maks. to billetter pr. person/firma. 

Du kan bestille på event@rtm.dk.

Først til mølleprincip er gældende.