4353 1444 mail@rtm.dk

Rammeaftale Arbejdsgiverforeningen KA og Krifa

Rammeaftale med DFH/KA pensionsordning

KA og Krifa har valgt RTM

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og Krifa har valgt RTM som foreningernes eksklusive pensionsmægler for KA-Krifa Pension.

Samarbejdet mellem KA-Krifa og RTM betyder, at det er RTM, som har det fulde pensionsmægleransvar for KA-Krifa Pension og løbende sikrer, den bedste pensionsordning for KA medlemmer og disses ansatte.

RTM er også ansvarlig for at rådgive og servicere KA’s medlemmer og disses ansatte i relation til KA-Krifa Pension, fra de indmeldes og efterfølgende, når der er behov for rådgivning om pensionsforhold og/eller brug for forsikringsydelser

RTM er proaktiv og tilgængelig i sin rådgivning og servicering for at sikre, at den enkelte medarbejder altid kan få uvildig og kompetent rådgivning om vedkommendes pensions- og pensionsrelaterede forsikringsforhold.

KA-Krifa Pension – en målrettet pensionsordning

KA-Krifa Pension er en rammeaftale om firmapension på attraktive storkundevilkår etableret i Velliv og med Dansk Sundhedsforsikring som leverandør af den til arbejdsmarkedspensionsordningen tilknyttede sundhedsforsikring.

KA-Krifa Pension betyder for den enkelte KA medlemsvirksomhed, at de kan tilbyde virksomhedens medarbejdere en yderst attraktiv firmapensionsaftale etableret i et dansk pensionsselskab, der har mange års erfaring med pensionsløsninger til medarbejdere i mange forskellige brancher.

Yderligere præsentation af pensionsselskabet Velliv kan findes på velliv.dk

Vores eksperter er klar til at hjælpe

Kontakt Steen Sparvath eller Camilla Allerup Thinesen

E-mail: ka@rtm.dk

Hvorfor KA-Krifa Pension?

For såvel Krifa, som repræsentant for medarbejderne ansat hos KA’s medlemmer, som KA som arbejdsgiverforening og repræsentant for arbejdsgiverne, er det vigtigt at kunne stille en attraktiv og markedsledende arbejdsmarkedspensionsordning til rådighed til opfyldelse af pensionsforpligtelsen i henhold til parternes overenskomstaftale. Derfor er det vigtigt for KA’s medlemmer at være en del af KA-Krifa Pension, der udover at have fokus på forsikrings- og opsparingselementerne også har fokus på trivsel, sundhed og hjælp til at tackle svære livssituationer, langtidssygemeldinger, varigt tab af erhvervsevne og dødsfald inden alderspensionering. Det giver tryghed gennem hele livet – og en mulighed for økonomisk attraktiv alderdomstilværelse.

For såvel Krifa som KA er det også vigtigt, at KA-Krifa Pension er med til at nedbringe sygdom og sygefraværsperioderne hos medlemmerne. Erfaringerne viser, at aktiv indsats, brug af Sundhedsforsikringen i Dansk Sundhedssikring og Vellivs tilbud ved sygdom gør det muligt at medvirke til sundere medarbejdere, til færre forsikringsudbetalinger og dermed skabe grundlag for flere penge til aldersopsparingen.

Rammeaftale med DFH/KA pensionsordning

Kort sagt – KA-Krifa Pension er en attraktiv arbejdsmarkedspensionsløsning etableret på særlige storkundevilkår hvilket skaber grundlag for flere penge til pensionsopsparingen.

Se brochuren om KA/Krifa Pension her

Indbetaling til Pension (Velliv)

PENSIONSBIDRAG

Pensionsbidraget, som følger af overenskomsten, beregnes på baggrund af den A-skattepligtige løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Pensionsbidraget udgør:

 PENSIONSBIDRAG Virksomhed  Medarbejder  I alt
Fra 1. marts 2021 10,5 % 4,5 % 15,00 %

 

Bemærk: der gælder særlige regler for elever og lærlinge.

For ikke overenskomstomfattede medarbejdere kan der være aftalt andre satser.

Nytilmeldte overenskomstforpligtede medlemsvirksomheder kan jf. overenskomsten benytte en optrapningsordning, hvor pensionsbidraget forhøjes årligt i optrapningsperioden.

 PENSIONSBIDRAG Virksomhed  Medarbejder  I alt
Trin 1 2,75 % 1,25 % 4,00 %
Trin 2 5,50 % 2,50 % 8,00 %
Trin 3 8,25 % 13,75 % 12,00 %
Trin 4 10,50 % 4,50 % 15,00 %

Vejledning til indbetaling af pensionsbidrag
Vejledning til indbetaling af pensionsbidrag til Velliv, findes her https://www.velliv.dk/dk/erhverv/for-administrator/vejledning-til-indbetaling

Rådgivning om KA-Krifa Pension

Hvis du ønsker rådgivning om din KA/Krifa Pension, er du altid velkommen til at kontakte RTM på telefon 4353 1444 eller via e-mail ka@rtm.dk. Du har også mulighed for selv at booke en pensionsrådgivning via: https://rtm.dk/rtm-pension-booking-pensionsraadgivning/.

Hos RTM tilbyder vi, at rådgivningen – efter nærmere aftale – kan finde sted på følgende måder:

  • Et onlinemøde via pc, tablet eller lignende
  • Et telefonmøde
  • En dialog pr. mail
  • Et møde på din arbejdsplads (hvis din arbejdsgiver tillader det)

Hvis mødet afholdes på din arbejdsplads, beder vi dig sørge for, at der er et mødelokale til rådighed, så samtalen kan foregå uafbrudt og i fortrolige rammer.

For at rådgiveren kan forberede sig bedst muligt, vil vi bede dig om at sende information om din/dine pensionsordninger forud for mødet.