4353 1444 mail@rtm.dk

LOS – Landsforeningen for sociale tilbud

LOS og RTM har et eksklusivt pensions- og forsikringsmæglersamarbejde til fordel for LOS’ medlemsvirksomheder.

Vi er stolte over, at LOS har valgt RTM som foreningens og medlemmernes foretrukne og eksklusive pensions- og forsikringsmægler. Det ansvar tager vi meget seriøst, og vi vil gøre vores bedste for at leve op til vores rolle som uvildig, kompetent og professionel samarbejdspartner.

 

Samarbejdet mellem LOS og RTM betyder, at det er RTM Pension, som har det fulde pensionsmægleransvar for LOS Pension. LOS Pension er en stor rammeaftale på Storkundevilkår og etableret i pensionsselskabet PFA Pension. Samarbejdet om LOS Pension er eksklusivt, og det betyder at LOS Pension kun kan tilbydes gennem RTM og med RTM som pensionsmægler.

RTM Forsikring er også valgt som LOS’ forsikringsmægler, og det er således også RTM Forsikring, som er ansvarlig for LOS’ rammeaftale om skadesforsikringer, som er etableret i TopDanmark.

 

For medlemmer af LOS som ønsker at gøre brug af rammeaftalen om LOS Forsikring i TopDanmark, er RTM’s mæglerydelse et tilbud til medlemmerne.

Forsikringer er komplicerede forhold og fordelen ved at benytte RTM Forsikring er, at du får outsourcet ansvar og daglig drift af virksomhedens forsikringer til RTM, ligesom RTM også i sin mæglerrolle kan sikre, at du får tilbudt de forsikringer, som er bedst og billigst på markedet, og som dækker netop de behov jeres virksomhed har for forsikring.

Samarbejdet med TopDanmark er således ikke eksklusivt, men det betyder, at RTM Forsikring hjælper med at finde de forsikringer, som er bedst og billigt for den enkelte medlemsvirksomhed. Ved at benytte RTM opnår den enkelte kunde en betjeningsrabat hos TopDanmark eller det forsikringsselskab som er valgt, og den rabat dækker helt eller delvis omkostningen til RTM forsikring for RTM’s timeforbrug.

 

Der er ingen ekstraomkostninger for den enkelte medlemsvirksomhed ved at benytte LOS Pension, idet vederlaget til RTM er indregnet i indbetalingen til pensionsordningen.