Direktør, Pension
Mogens Rosengaard
Stærk faglighed, troværdighed og høj etik krydret med en stor portion menneskelighed hører til de kerneværdier, som er omdrejningspunktet for den måde jeg arbejder og er på.
Jeg er begunstiget af, at have mere end 35 års erfaring fra pensionsbranchen. En stor del af disse i ledende poster i de store pensionsselskaber, og jeg har haft glæde af at beskæftige mig med nogle af de største og mest kendte virksomheder i Danmark.
Jeg har været i RTM Pension siden 2014, og det har været og er vigtigt for mig, at RTM Pension opleves som et stærkt og dedikeret videnshus.
Jeg har stort fokus på, at have de rigtige medarbejdere. RTM Pension består derfor af nøje udvalgte fagligt kompetente, engagerede og empatiske medarbejdere. Vi skal opleves at være kundernes betroede rådgiver, og vi skal i dette komplekse univers turde give objektive og videns baserede gode råd, og i det hele taget yde kvalificeret rådgivning.
Jeg er tilhænger af en åben og uhøjtidelig ledelsesform med stort fokus på, at det er kunderne, som skaber grundlaget og behovet for RTM’s fortsatte eksistens.
Jeg tror på, at selvstændige medarbejdere, som forstår betydningen af menneskelighed, proaktiv og struktureret og med uddelegeret ansvar og beføjelser, ikke kun skaber den største værdi for kunderne, men også for RTM.
Det er mit mål, at det er sådan kunderne oplever RTM Pension i alle sammenhænge, og det er det mål, jeg brænder for skal gå i opfyldelse.
