4353 1444 mail@rtm.dk

Bliv Franchisetager hos RTM

September 2022 

Er du en kundeorienteret, serviceminded og selvstændig forsikringsmægler med et solidt kendskab til erhvervsforsikring? Vil du drive din egen forretning og samtidig være en del af en succesfuld, ambitiøs virksomhed med gode kollegaer? Så er du måske den franchisetager/partner, vi leder efter!

RTM er en uafhængig forsikringsmægler inden for industri-, erhvervs- samt pensionsforsikring, som samarbejder med forsikrings- og pensionsselskaber i Danmark. Virksomheden er den største danskejede mæglervirksomhed og betjener udelukkende erhvervskunder med afsæt i værdierne menneskelig, proaktiv og struktureret.

Opbygning af egen kundeportefølje og kundepleje i højsæde
Som franchisetager/partner hos RTM forsikring er din vigtigste opgave at skabe din egen kundeportefølje, mens du sideløbende plejer eksisterende kundekontakter. Du vil primært selv opsætte kundemøder, men der er også mulighed for at besøge potentielle kunder ud fra aftaler etableret af RTM, som gerne hjælper dig med at opbygge en kundekreds, der sikrer dig en spændende hverdag og høj indtjening. Foruden de frekvente kundebesøg, som stillingen indebærer, vil du også komme til at opretholde dialogen med en række forskellige forsikringsselskaber, så du overfor dine kunder kan yde god service og rådgivning og give dem den bedste dækning til den bedste pris. For at sikre dig de optimale rammer, så du kan have fuld fokus på at agere uvildig rådgiver, stiller RTM IT-system og marketing til rådighed og hjælper i forhold til regnskab, bogholderi, indberetning til finanstilsyn mm.

Stillingerne indeholder en høj grad af frihed, da du selv står til ansvar for dine opgaver, i og med du, som franchisetager/partner, skaber en selvstændig forretning under RTM’s brand paraply og værdier.

Proaktiv, målrettet og relationsskabende
Du har et godt indblik i erhvervsforsikring enten gennem din uddannelse som assurandør, forsikringsmægler eller gennem relevante kurser inden for erhvervsforsikring. Du har ideelt set allerede et solidt netværk og har naturlig flair for at skabe længerevarende og værdiskabende relationer. Som person er du proaktiv, energisk, ambitiøs og initiativrig. Du arbejder motiveret og engageret samt sætter en ære i at yde kompetent, grundig og nærværende service overfor nye såvel som eksisterende kunder. Du er systematisk i din tilgang til dine arbejdsopgaver og kan lide at hjælpe og være til rådighed over for kunder.

Høj faglighed og teamånd
RTM er kendetegnet ved høj faglighed, en flad struktur og et godt, kollegialt fællesskab. Du bliver en del af et stærkt brand med de bedste spillere på dit hold, hvor videndeling og teamånd prioriteres højt. Kulturen er præget af en positiv stemning, hvor der er let til smil. Du vil opleve en faglig stolthed og omgive dig med folk, som brænder for deres arbejde. Som franchisetager/partner hos RTM vil du komme til at arbejde med spændende virksomheder inden for alverdens brancher, og der lægges et stort arbejde i at uddanne mæglerne løbende med faglige møder hver 14. dag, kurser og træning. Der er hos RTM rig mulighed for medindflydelse og for at udvide dit ansvar.

Du bliver en del af Vejle-kontoret, der arbejder tæt sammen med hovedkontoret i Greve. Vejle-kontoret ligger tæt på motorvejen og er let tilgængeligt.

Da stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på de rette kandidater. Send din ansøgning til rv@rtm.dk – Du er naturligvis også velkommen til at kontakte salgschef Rico Villumsen på mobil 2632 5145, hvis du vil høre mere om dette spændende job i RTM.

Læs mere om at bliver franchisetager i RTM

Se fortællingen om RTM

Læs brochuren her om at blive franchisetager hos RTM

Casper fortæller om at være Franchisetager hos os…

Casper er franchisetager hos os, her fortæller han om baggrunden for hans beslutning om at være selvstændig, herunder hvordan han får nye kunder, enten i eget netværk, eller med hjælp fra RTM´s marketing. Hos RTM bliver du en del af en familie og et godt team til sparring i dagligdagen. En vigtigt del af beslutningen var også muligheden for at få familielivet til at hænge sammen (Work-life-balance).