For meget fokus i forsikringsselskaberne på at sælge forsikringer og for lidt fokus på, at sikre kunderne. Det var årsagen til, at Henning Toftager og Leif Rexen startede RTM.

Mission

RTM blev skabt ud fra den holdning, at de traditionelle forsikrings- og pensionsselskaber ikke tager nok ansvar for at skabe de rette løsninger for deres kunder. Og i dag arbejder selskabet som en uafhængig forsikringsmægler løbende på at finde den rette løsning og det for kunden rigtige valg af det bedste forsikringsselskab- eller pensionsselskab til den givne opgave. Fordi det er vores overbevisning, at ingen forsikrings- eller pensionsselskaber kan rådgive uafhængigt. Og vi tror på, at alle vores kunder har unikke og individuelle behov, som kræver individuelle fokus og løsninger.

Det er derfor vores opgave gennem forhandlinger med forsikringsselskaberne at skaffe vores kunder lavere præmier og bedre dækning. For at nå dette mål sender vi konsekvent forsikringerne i udbud hvert tredje år. På den måde får vi tre eller flere tilbud fra forsikringsselskaberne at vælge imellem, og ofte forbedres dækningerne og præmierne reduceres.

Til dette arbejde benytter vi skadesstatistikker om udviklingen inden for det enkelte område, som afspejler kundens risikoprofil.

Gennem denne metode med udbud hver tredje år har vi gennem flere år som minimum skaffet nye kunder en reduktion på op til 20 procent i præmiesatserne. Denne fremgangsmåde smitter også af på eksisterende kunder, der også har fået nedsat deres præmier væsentligt. 

Når en erhvervsvirksomheds forsikringer gennemgås, finder medarbejderne hos RTM for mange fejl. Både større og mindre, men alle sammen fejl, som kan ruinere en virksomhed på længere sigt.

Derfor er det en mæglers fornemmeste opgave at fjerne alle fejl, både de små og de helt store graverende fejl i forsikringspolicerne, som forsikringsselskaberne ofte præsenterer bevidst eller ubevidst for deres kunder. Og det er det vi gør i dag, og derved har vi vist vores berettigelse som forsikringsmægler og rådgiver gennem virksomhedens eksistens i mere end 25 år.

A WINNER IS A DREAMER

WHO NEVER GIVES UP

- Nelson Mandela